Kim Petersen fra KP Erhvervsbiler ApSKP Er­hvervs­biler, Sel­ling ved Hadsten er blevet Gazelle­virk­som­hed og med­lem af Me­kono­men Auto­Teknik.

For nyligt op­nåede KP. Erhvervs­biler, Selling status som Gazelle­virk­somhed 2008. Det er en udnæv­nelse som dagbladet Børsen giver til virksom­heder med stor vækst. Definitio­nen af en Gazelle­virk­somhed er, at den skal have fordoblet omsæt­ningen over en fireårs periode. Ud­næv­nelsen er en anerkendelse af virk­somhedens evne til at udvi­se godt køb­mand­skab og have det fornødne drive til at vise gentag­ne resultater, på trods af tidens tegn på afmatning.

Det var en glad Kim Petersen, der modtog meddelelsen om at hans virksomhed er blevet medlem af den danske vækstelite. ”Jeg er me­get stolt over den ud­vikling som firmaet har taget, det er et dejligt skulderklap at få”, udtaler han.

Efter 7 år ved Toyota, samt 11 år ved Mercedes bl.a. som værkfører, fandt Kim Petersen ud af at han ville starte sin egen forretning i 2002. Forretningen har siden udviklet sig til at være en moderne, dy­namisk virksomhed, der er god til at indrette sig efter de betin­gelser og krav, der sættes for at være auto­værk­sted i Danmark. Værkstedet har specialiseret sig i at servicere erhvervsbiler, men kan selvfølgelig også servicere personvogne.

KP Erhvervsbiler er desuden medlem af Skandinaviens største værk­stedskæde, Mekonomen Autoteknik som et godt supplement til virk­somhedens profilering og markedsføring. Medlemskabet af Mekono­men Autoteknik betyder bla. en struktureret efteruddannelse af værkstedets mekaniker og Kim Pedersen er også i gang med en lederuddannelse for kædens medlemmer.

Gennem sit medlemskab af Mekonomen Autoteknik får KP Erhvervs­biler også glæde af de kædeaftaler kæden indgår. Dette har betydet, at virksomheden er blevet Falck Bonusværksted samt Fordelsværk­sted for Leasingfirmaet SAC. Sidstnævnte giver værkstedet mulighed for at formidle leasing af erhvervs­køretøjer med den fordel at kun­derne fortsat kan få deres biler serviceret lokalt hos KP. Alt dette, samt 3 års garanti på reservedele plus de spændende tiltag kæden har undervejs, gør at Kim Petersen føler sig godt rustet til de udfor­dringer fremtiden bringer.

KP erhvervsbiler vil gerne være kendte for en god service og høj kva­litet, det glæder vi os til fortsat at tilbyde både nye og eksiste­rende kunder, slutter Kim Petersen.

Yderligere information om virksomheden findes på: www.kp-e.dk og www.autoteknik.dk