Søren Nicolaisen, HåndværksrådetHer midt i den erklærede krise er der også lys­punkter. Er­hvervs­livet byg­ger fortsat nyt - faktisk mere for et år siden. Det viser nye tal fra Dan­marks Sta­ti­stik for bygge­­akti­viteten i 3. kvartal. Til gengæld er der tydelig tilbagegang i det påbe­gyndte byggeri af private boliger.

Den først opgørelse af påbegyndt byggeri for tredje kvartal 2008 viser, at der blev påbegyndt næste 1 mio. m2 produk­tionsbyggeri. Det er en stigning i erhvervsbyggeriet på 10 % i forhold til første opgørelse af 3. kvartal 2007. 

"Tallene viser, at finanskrisen ikke har kunnet stoppe igangværende planer for nyt erhvervsbyggeri. Nok er der stigende pessimisme, men der bliver stadig investeret i fremtiden, og det kan blive afgørende for, hvor let vi kommer igennem de trangere tider", siger Håndværks­rådets cheføkonom Søren Nico­laisen. 

Det ser sortere ud for boligbyggeriet. Homes boligprisindeks viser i dag, at huspriserne er faldet 7,5 % det seneste kvartal. Og den negative stemning på boligmarkedet rammer derfor også lysten til at investere i et nyt parcelhus. Der påbegyndtes 16 % mindre boligbyg­geri i 3. kvartal i år end i 3. kvartal 2007. 

"Der en ingen tvivl om, at kommende boligkøbere er afventende. Man vil afvente og se, om priserne falder lidt mere, inden man slår til. Her kan det dog blive afgørende, at renten falder kraftigt, og at dan­skerne pga. skattelettelser får flere penge mellem hænderne i 2009. Både rentefald og skattelettelser bør dæmpe faldet i huspri­serne. Men så længe boligmarkedet er gået i stå, kommer det til at gå ud over boligejere, som er nødt til at sælge - og så rammer det også nogle byggevirksomheder, som har specialiseret deres forretning i byggeri af fx nye enfamiliehuse."