Le Mans - PorscheBosch ud­vikler ny hy­brid­tek­nik til ra­cer­biler.

Bosch Mo­torsport ud­vikler nu et system, som udnytter den ener­gi, der frigøres ved opbremsning, for at an­ven­de den igen ved accele­ration. Systemet forkortes i motorsports­kredse KERS, og står for Ki­netic Energy Re­covery System.

- Kinetic Energy Recovery System (KERS)
- Hybridteknik fra Bosch Motorsport
- Fra Formel 1 til DTM - og 24-timers løb

Hybridteknikken anvendes i stigende grad i motorkøretøjer og har nu også fundet vej til racerbiler. Bosch udvikler en KERS-pakke opbyg­get i moduler, der opfylder alle eksisterende krav fra f.eks. Formel 1, DTM og 24-timers løb. Alt efter kravene til den enkelte racerbil udvik­les systemet så man bl.a kan sænke antallet af tankstop ved at re­ducere brændstofforbruget.

Tom K.'s 8. le Mans sejr”Sammenlignet med den hybridteknik, der anven­des til standard­biler, er koncepterne til motor­sport klart mere effek­tive og meget kom­pak­te. Vi fører allerede drøf­­telser med flere team i for­skellige mo­tor­­­løbs­serier, siger Klaus Böttcher, chef for Bosch Motorsport.

Hybridsystemerne fra Bosch Motorsport omfatter alt fra batteri, elek­tromotor og til KERS-controller. Systemerne indeholder ydelseselek­tronik, strømfor­syning og styring af hybrid- og motorfunktioner. Til lagring af den opsamlede energi anvendes et lithium-ion-batteri med en effekt op til 750 kJ. Elektromotorerne vejer mellem 4 og 8 kg og har en ydelse på maks. 60 kW. Takket være opbygningen i moduler kan KERS fra Bosch sammensættes indi­viduelt for at opfylde de krav, som de forskellige motorløbsserier stiller med hensyn til f.eks vægt og effekt.

Bosch koncernen har beskæftiget sig med hybridteknik i mere end 30 år og har stor erfaring i alle de største motorløbsserier. Bosch Motor­sport Service er et datterselskab af Bosch Engineering GmbH.


Bosch koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Med auto- og industriteknik samt for­brugsgoder og bygningsteknik havde koncernen i regnskabsåret 2007 ca. 271.000 ansatte og en omsætning på 46,3 mil­liarder euro. Bosch koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 300 dat­ter- og regionalselskaber i ca. 50 lande. Dette globale netværk af ud­vikling, produk­tion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch bruger mere end tre mil­liarder euro om året på forskning og udvikling og anmelder over 3.000 patenter på verdensplan. Virksom­heden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”.

Robert Bosch GmbH''s virksomhedsstruktur sikrer Bosch koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet plan­lægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapital­andelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.