Kleemann A/S i FarumI takt med at mar­ke­det for tu­ning og sty­ling æn­drer sig, følger Klee­mann trop med et nyt og revideret produkt­fokus. Hvor tuning indtil for få år siden var den pro­dukt­grup­pe, der fyldte mest i virk­somhe­dens omsætning, er billedet et gan­ske andet idag. Kunderne efter­spørger nu i større og større omfang fælge, sty­ling og accessories, og især på området for eksklusive fælge har Kleemann idag et unikt og attraktivt udvalg, og det endda til priser der overrasker de fleste.

Ændringer i produktfokus
Siden firmaet Kleemann’s spæde start i begyndelsen af 90’erne er der sket store forandringer i tunings-branchen. Indtil årtusindskiftet var det primært det unikke Kleemann Kompressor System til først 4-cylindrede og senere også 6 og 8-cylindrede Mercedes-Benz moto­rer, der drev forretningen fremad, men med lanceringen af styling­produkter og splitfælge omkring år 2000 imødekom Kleemann et spirende behov hos kunderne omkring komplet optimering af bi­len, og siden 2005 er størstedelen af omsætningen kommet fra salg af styling, tilbehør og fælge.

Disse ændrede behov hos kunderne har krævet en omfattende revi­dering af produkt-planlægningen hen over den sidste årrække, og er årsag til at Kleemann idag bl.a. har et bredt udvalg af eks­klusive fælge på programmet.

”Vi kan ikke komme uden­om det faktum at fælge er et af vores vig­tigste pro­dukter idag. 4 nye fælge er unikt som produkt, fordi kunden giver derved sin bil et markant flottere udse­ende, køre­egenskaberne forbedres (med lave­re dæk­pro­fil ift. standard) og pri­sen er mere overkommelig end fx. en kompres­sor­løs­ning eller andre omfat­tende motortuninger, der nemt koster fra kr. 75.000,-. Vi lægger derfor mange ressourcer i netop fælg-produktudvikling for tiden, og planlægger at kunne lance­re fælg­nyheder hvert år frem­over.” udtaler Thomas Elgaard Larsen, adm. direktør for Klee­mann, og fortsætter: ”Det betyder dog på ingen måde at vi lægger fortsat udvikling af de produkter vi er kendt for på hylden, men indenfor tuningsområdet vil vi indenfor få år ople­ve at Mercedes-Benz’ filosofi omkring downsizing af motorer (mindre motor­volu­men med tryklad­ning som standard, red.), som er resul­tatet af de øgede krav om­kring mindre forbrug og foru­rening, frem­over tvinger os til at fokusere mere på elektronisk optimering end på eftermonterede kompressor-systemer, når det drejer sig om tuning.”

Fælgprogram
Nyt TS-6 wheelsKleemann’s fælgsor­timent består grund­læggende af 4 designs, hvor TS-6 er den klas­siske og nok mest kendte model. Det er en 3-delt 6-egret splitfælg med det karakteristiske Kleemann retnings­bestemte design; et de­signprincip der kun går igen på Kleemann’s egen TS-7 og på stan­dardfælgene på en SLR McLaren.

TS-6 wheelsMaterialerne og forar­bejdningen er også helt i top med centre af smedet alumi­nium og yderringe af poleret rustfrit stål. TS-6 fås i størrelser fra 8,5 x 19” og op til 11 x 20” og er den mest eksklusive fælg på programmet, hvilket udover designet, materialerne og forar­bejd­ningen også af­spejles i priserne, der starter fra kr. 11.195,- + moms pr. stk. Klee­mann for­venter at kunne intro­ducere TS-6 i 21” og 22” i 2009.

TS-7 wheelsTS-7 er en 7-egret støbt monoblok fælg, ligeledes med retnings­be­stemt design, og det er den model der sælges suverænt flest af hos Kleemann for tiden, hvilket er takket være det flotte og unikke design såvel som det om­fattende udvalg af størrelser (fra 8,5 x 18” til 10,5 x 20”). Priserne starter ved kr. 2.495,- + moms pr. stk.

MS-11 og DS-5 er begge støbte monoblok fælge – MS-11 med 11 egre og DS-5 med 5 dobbelt-egre – og begge modeller fås i enten sølv eller antracit. Disse modeller findes i 8,5 x 19” og 10 x 19” til
priser fra kr. 2.995,- + moms pr. stk.

DS-5 kom­mer i smedede letvægtsversioner i 19”, 21” og 22” i 2009. Disse fælge vil være blandt de stærkeste og letteste fælge på marke­det, hvilket kommer kunderne tilgode i form af forbedrede aktive køreegenskaber såvel som passiv sikkerhed.

'Alle Kleemann’s fælge passer på alle nyere Mercedes-Benz person­biler samt Viano varevogne, og den høje kvalitet bakkes op ved at Kleemann fra 1. okto­ber i år tilbyder 2 års overflade og supple­rings-garanti på alle fælge. Takket være et stort lager kan alle støbte fælge leveres omgående og TS-6, der samles efter ordre, kan som regel leveres indenfor 1 uge.

Kleemann sælger primært fælgene som komplethjul inkl. montering på bil, og ligesom priserne på fælge alene er yderst konkurren­cedyg­tige i forhold til andre lignende produkter, er Kleemann’s priser på komplethjul også meget fordel­agtige. Som et godt eksempel på det­te er der i oktober, november og december tilbud på komplette vin­terhjul på 18” TS-7 fælge til kun kr. 14.995,- + moms

Ejerskifte og re-organisering
Kleemann skiftede tidligere på året ejere, primært for at tilføre kapi­tal i en størrelse, der gør det muligt at gennemføre de ændringer der er nødvendige for at realisere det nye produktfokus. Der er efter­føl­gende blevet foretaget en re-strukturering af virksomheden, primært med trimning af den danske organi­sation inkl. nyansættelser og om­placering af kompetencer, og sekundært en gennemgri­bende opryd­ning og re-etablering af både det danske såvel som det inter­natio­nale forhandlernet, og Kleemann er fortsat i markedet efter flere nye salgs og distributions-partnere.

Om Kleemann A/S
 koncept 2008Innovation, liden­skab, excellence og indivi­dualitet. Det er de 4 kerne­værdier Klee­mann har som mantra i udvik­lingen af produk­ter. En op­ti­­mering fra Klee­mann bringer en Mercedes-Benz op på et ydelses­­mæssigt højere niveau og vores design forfiner udseendet på bilen radikalt, men dog stadig med respekt for formerne og liniefø­ringen på den originale bil. Vores mål er at forbedre de bedste kvaliteter på bilen og Mercedes-Benz brandet og derfor går selv en komplet Kleemann-ombygning på en top-model aldrig på kompromis med stil, sikkerhed eller holdbar­hed.

Kombinationen af uovertruffen ydeevne og omgængelighed i det daglige, der skaber både køreglæde og intense køreoplevelser til vores kunder over hele verden, er det der karakteriserer enhver Kleemann bil. Det er et fænomen vi kalder Comfort Power.

Klemann A/S blev grundlagt i 1994 af Claus Ankjær og firmaet be­skæf­tiger pt. 20 personer i det danske hovedkvarter samt i det amerikanske regions-kontor. Kleemann-produkter sælges i mere
end 40 lande over hele verden.