Heike Hoffmann - Uddannelsespolitisk konsulent, HåndværksrådetMens der indgås stadig færre al­min­delige lærlin­ge­aftaler, stiger an­tallet af ind­gåede aftaler om ny mester­lære eksplosivt i løbet af 2008. 

Nye tal fra Un­der­visnings­mi­ni­ste­riet viser, at der i perioden januar til august i år er indgået 6 % færre aftaler sam­menlignet med samme periode 2007. Samtidig går ny mesterlære frem med 47 % flere af­taler!

"Mange unge ønsker en solid håndværksuddannelse. Men det gene­relle elevtal falder, så vi må være bevidste om, at mange unge også ønsker en pause fra skole­bænken. Her viser ny mesterlære sin værdi som alternativ til traditionelle erhvervsuddannelser, der begynder med et længere skole­forløb". Det siger uddannelsespolitisk konsu­lent Heike Hoff­mann fra Håndværksrådet. Under­visningsministeriets tal viser, at der er 97 % flere aftaler om ny mester­lære i gang i 2008 i f.t. året før.

Finanskrise påvirker elevaftaler
Mens det går fremad for den ny mesterlære, oplever danske virksom­heder nedgang og stagnation i det generelle billede. Tallene er fra tiden inden finans­krisen. Derfor frygter Håndværksrådet, at den ge­nerelle negative udvikling fortsætter i takt med finanskrisen.

"Mens der er al mulig grund til at glæde sig over fremgangen i ny mesterlære, skal vi holde et vågent øje med, hvad der sker generelt - for det ér altså i nedgangstider, at virksomhederne bliver forsigtige med at indgå aftaler, der rækker 3-4 år frem i tiden, som en uddan­nelsesaftale gør", siger Heike Hoffmann. 

Langt igen til uddannelsesmål
Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdoms­årgang skal gennemføre en ungdoms­uddannelse, er stadig langt fra at blive ind­friet. Men Hånd­værks­rådet glæder sig over, at tilbuddet til praktisk orienterede unge er en så stor succes.

"Det er meget positivt at se, at virksomhederne, erhvervsskolerne og de unge har taget så godt imod ny mesterlære, at vi måned efter måned kan konstatere flotte vækstrater. Det kan sagtens give an­led­ning til at overveje, om man i højere grad skal tage praktiske løsninger i brug i arbejdet med at få 95 % af en ungdomsårgang igennem en ungdomsuddannelse,", siger Heike Hoffmann.