Sommeren er forbi, vinteren står for døren. Der er ingen tvivl om, at vintertøj og vinterdæk er det rette valg fra nu af og frem til påske.Rim-, sne- eller is­glat­te veje hver anden dag i høj­sæ­sonen.

Det er ikke uden grund, når motor­jour­nalister, bilist­orga­ni­sa­tioner og branche­organisationer råder bilisterne til at skifte til vinter­dæk nu.

For selv om vi har milde vintre, så er der i hele vinterperioden fra 1. november til 31. marts alligevel en reel risiko for glatte veje hver dag.

"I januar og februar ligger der kl. 7 om morgenen, når bilisterne kø­rer hjem­me­fra, rim eller is på vejene hver an­den dag, og der ligger sne på vejene hver tredje dag. Så vil man ikke køre på vinterdæk, bør man lade bilen stå hjemme mindst hver anden tag, hvor vejen er glat," siger Kenneth Saust, formand for Dækimportør-Foreningen. Han bygger på tal udarbejdet for dækimportørerne af Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

"Der er glatte veje hver anden morgen i de mørke måneder, derfor er vinterdæk det rette dæk om vinteren," siger Kenneth Saust, formand for Dækimportør-Foreningen.Alternativet er at køre videre på som­merdæk, som om intet er hændt, men det fungerer ikke. Et som­merdæk har 2½ gang længere brem­selængde på sne end et vinter­dæk. Det kan kun klare et sving med den halve fart, og ved igang­sætning præsterer det kun en femtedel af vinter­dækkets kraft.

"Derfor er det både mere farligt og mere ubekvemt at køre på som­merdæk. Udgiften til en blød bule er let tjent ind ved køb af fire vin­terdæk," vurderer Kenneth Saust, der tilføjer: "Og så har vi slet ikke talt om sikkerheden for de bløde trafikanter, når en bilist skrider ind over cykelsti og fortov."

Netop nu er det højsæson for skift til vinterdæk. For nylig testede FDM i samarbejde med sin tyske søsterorganisation ADAC 37 vin­terdæk og helårs­dæk. Otte var ikke anbefalelsesværdige. Auto, Motor und Sport, et af verdens førende bilmagasiner, har netop testet 10 vinterdæk. Et var ikke anbefalelses­værdigt.

"Derfor skal man se sig godt for, når man vælger vinterdæk," siger dækimpor­tørerne. " Der er en klar sammenhæng mellem pris og kva­litet, og holder man sig til de kendte mærker, som dækforhand­leren anbefaler, kan man føle sig tryg. På FDMs hjemmeside kan man se test af vinterdæk i de mest gængse dækstørrelser og dermed undgå de dårlige dæk," tilføjer Kenneth Saust.

Sommeren er forbi, vinteren står for døren. Der er ingen tvivl om, at vintertøj og vinterdæk er det rette valg fra nu af og frem til påske.Mange mener, at fire­hjulstrukne biler ikke behøver vin­terdæk. Den myte skyder Kenneth Saust ned: "De starter bedre, men de bremser lige så dårligt som alle andre biler," påpeger han.

Visse terrændæk sælges, som om de var ægte vinterdæk. Det kan man dog let gardere sig imod: "Først når der også er det lille sne­krystal-symbol på dækket, kan man regne med, at det er et ægte vinterdæk," slutter dækimportørernes førstemand.