BilBasens popularitetsbarometer – de ti mest solgte brugtbiler i september 2008.
Toyota Aygo fastholder førstepladsen over de ti mest solgte brugtbiler, og igen er det et stort salg af nærmest nye biler, der gør Aygo til nummer ét.
Fabrikat Model Årgang
1. Toyota Aygo 2008
2. Peugeot 307 2004
3. Peugeot 307 2005
4. VW Passat 2006
5. Peugeot 307 2003
6. Ford Mondeo 2005
7. Toyota Yaris 2008
8. VW Passat 2007
9. Peugeot 206 2003
10. Peugeot 206 2004
Det er værd at bemærke, at Peugeot 307 som model stadig er den mest populære med en andel på 25,6 procent af bilerne i topti. Samlet har Peugeot en andel på 34,8 procent, hvilket er lavt i forhold til normale omstændigheder. Det er også udsædvanligt, at Ford Mondeo først er at finde på plads nummer seks.
Sidst men ikke mindst er prisfaldet stoppet. Gennem hele 2008 er BilBasens prisindeks over de gennemsnitlige udsalgspriser faldet, men i september stoppede prisfaldet.
Det skete på trods af, at der aldrig har været flere biler til salg på BilBasen, hvor der nu er over 84.000 brugte biler til salg.
Kilde BilBasen – www.bilbasen.dk