Ejerne af vare­vogns­pro­du­cen­ten, LDV i Bir­ming­ham, har be­kendt­gjort at de har foretaget en større in­ve­ste­ring i et euro­pæisk firma der produ­cerer diesel­motorer.

GAZ Group, Ruslands førende producent af erhvervsbiler, har købt en 50% andel i VM Motori, sammen med General Motors Corporation.

Det Italienske firma leverer p.t. dieselmotorer med den sidste nye hightechologi til LDV´s Maxus serie, sammen med andre interna­tio­nale mærker inkl. Chrysler og Jeep.

Som en del af aftalen, vil GAZ Group producere VM Motori´s hightech motorer under licens til Maxus serien, samt have mere kontrol over transporten fra produktionslinien til LDV i Birmingham.

GAZ Groups administrerende direktør, Sergey Zanozin,siger: ”At ha­ve mere kontrol over produktion og levering af dieselmotorerne til Maxus´s serie af lette erhvervsbiler, vil hjælpe firmaet til at opnå væsentlige strategiske mål”.

”GAZ Group tilsigter at levere en komplet serie af dieselmotorer for at imø­dekomme ek­siste­rende og fremtidige kunder samt miljøkrav på det globale mar­ked”.

LDV´s administrerende direktør, Evgeniy Veresh­chagin,siger: ”GAZ Groups væsent­lige investering, vil give LDV større adgang til en bred serie af de nyeste dieselmotorer”.

” Det er en spændende udvikling og den giver firmaet en større flek­sibilitet og input til udvikling af fremtidige motorer til Maxus serien”.  

Yderligere information om Maxus serien kan findes på: www.maxus.com


Om LDV: LDV Group er den eneste producent af lette erhvervsbiler i Stor­britannien, der producerer den prisvindende MAXUS serie. Med base i Birmingham og med ca. 1000 ansatte, blev LDV i juli 2007 et fuldt ejet datterselskab af GAZ International, som er en del af GAZ Group.
 
Om GAZ Group: GAZ Group er førende indenfor det russiske marked for erhvervsbiler, med en varieret produkt portefølje, inkl. en bred serie af lette erhvervsbiler, lastbiler, busser, bygningsudstyr, biler, transmissionssystem og komponenter. De opererer i 18 store produktionsfabrikker i Rusland og Storbritannien. GAZ Groups samlede omsætning i 2007 var lige under $ 6,0 milliarder USD. GAZ Group er på den russiske børs og er hovedaktionær i  OJSC ”Russian Machines”, et datterselskab til Basic Elements Co.