Elever i 5. klasse lærer, hvordan de færdes sikkert i trafikken på FDM køreteknik Det er svært for børn at forstå og forudse, hvor­dan lastbiler manøv­­rerer i trafikken. Men det kan de lære på FDMs køre­tekniske anlæg, som i sam­arbejde med blandt andet Vej­direk­toratet afholder cykel­kurser for elever i 5. klas­se.

Lastbilen er stor, og chaufføren har i mange tilfælde begrænset ud­syn. Derfor er det vigtigt at både cyklister og fodgængere kan for­udse, hvornår lastbilen drejer og husker på, at chaufføren ikke altid kan se dem. Det kan især være svært for de yngste skolebørn. For at lære dem at færdes sikkert i trafikken afholder Vejdirektoratet i sam­arbejde med blandt andet FDM køreteknik cykel­kurser for elever i 5. klasse.

”Kurset skal give børnene en større forståelse for, hvor­dan lastbiler manøvrerer i trafikken. Børn lærer bedst gennem konkrete situatio­ner, og på vores anlæs har vi gode muligheder for at efterligne de situationer, som de vil møde ude i trafikken. Samtidig lærer børnene om chauf­førens blinde vinkler, og hvordan de kan færdes sikkert i trafikken”, siger Henning Pedersen, divisionschef og ansvarlig for FDMs køretekniske anlæg.

Som en del af kurset møder børnene en lastbilschauffør til en snak om, hvor­dan de skal være opmærksomme på hinanden, og børnene oplever chaufførens udsyn fra førersædet. Men børnene lærer også om sikker­hedsselens betydning samt bilernes fart- og standselæng­de. Både på FDM Sjællandsringen og FDM Jyllandsringen er der stor interesse for kurserne.

”Cykelkurserne henvender sig til de børn, som netop er begyndt at færdes i trafikken på egen hånd, og det er vigtigt, at de kan gøre deres første erfaringer inden for nogle trygge rammer. I dette skole­år vil over 1.000 skoleelever gennemgå kurser på FDMs køretekniske anlæg" siger Henning Pedersen.

FDM Sjællandsringen ligger ved Roskilde, og her arrangeres kurserne blandt andet i samarbejde med Hovedstadens Færdselssikkerheds­udvalg, og på FDM Jyllandsringen nær Silkeborg afholdes kurserne i samarbejde med Vejcenter Østjylland. Læs mere om FDMs køretek­niske anlæg på fdmkoereteknik.dk eller på Vejsektoren.dk. Tilmelding koordineres mellem den enkelte skole og Vejdirektoratet.