Fokus på sikkerhed og digital køre­as­si­stance.

Der er stor kon­kurrence på mar­ke­det for GPS. Mange producenter ar­bejder på at differentiere sig med sjove un­der­hold­ningsfeatures eller ekstra grafik på kort­billedet. Blaupunkt har en anden vision.  Blaupunkt differen­tierer sig ved at udnytte den store kompetence, BOSCH Blaupunkt har indenfor sikkerhed og køre­assistance.

Blaupunkt tror på, at køreassistance og sikkerhedsfeatures er det, der afgør forbrugerens valg af deres kommende GPS. Som et dat­terselskab til Bosch har Blaupunkt adgang til en enorm viden fra den ledende udvikler af køreas­si­stan­ceteknologi til bilindustrien. Derfor kan Blaupunkt allerede nu implementere køreassistancefunktioner i den nye TravelPilot generation af portable GPS navigationssystemer.

Ikke kun for luksusbiler
Normalt ses sikkerheds- og køreassistentsystemer kun integreret i luksusbiler, men takket være Blaupunkt vil der i fremtiden blive mu­lighed at få disse funktioner uafhængigt af den bil forbrugeren kører – så også dem der ikke har råd til store dyre biler kan tilvælge sik­kerhed.

I løbet af september 2008 vil Bosch opfindelser, så som video­navi­gation, kurve-advarsel og skilte-genkendelse blive integreret i Blau­punkts portable GPS navigationssystemer. Videonavigationen fun­gerer ved, at et indbygget kamera filmer vejen, hvorefter der vises en video af vejen og den aktuelle trafik på skærmen. De nødvendige køreinstruktioner vises herefter som enkel men tyde­lig grafik hen over videoen. Det giver føreren mulighed for at følge trafik­ken sam­tidig med, at han modtager instruktion fra sin GPS. Skiltegenkendelsen fungerer også via det indbyggede kamera. Når et skilt passeres, bliver det via kameraet genkendt, hvorefter systemet sammenligner skiltets værdi (tilladte hastighed) med de hastigheds­informationer der er på kortet, samt køretøjets hastighed. Hvis den tilladte hastighed overskrides, kommer systemet med en akustisk og visuel advarsel. Skiltet vises efterfølgende på GPS’en, således at der hele tiden vil være angivet hastighedsgrænser eller lignende.
Kurveadvarslen fungerer ved at navigationssystemet ”kigger frem” på ruten. Hvis man nærmer sig en kurve med for høj hastighed forudser systemet, at der kan opstå en farlig situation, hvorfor der gives akustisk og visuel advarsel.

Salgschef i Blaupunkt, Christian Christensen, siger: ”Alle førere har dårlige vaner, og alle har formentlig prøvet at befinde sig på en vej, hvor man ikke er sikker på hastighedsgrænsen, eller på hvordan en kurve skal håndteres. Nu vil sikkerheds- og køreassistentfunktio­nerne i din Blaupunkt GPS hjælpe dig sikkert frem. Derudover er de nye navigationssystemer udstyret med funktioner, som vil tiltale de professionelle brugere, da både wifi internetadgang og den indbyggede Windows mobile officepakke giver helt nye perspektiver for dem, der vil have mere end et navi­gations system.”

Blaupunkt vurderer, at det nye udstyr kan hjælpe føreren af bilen betragteligt og i sidste ende måske redde liv. Ideen med udstyret er ikke at tage kontrollen væk fra føreren eller overdænge føreren med information, men at give relevant information, som kan lede til sikker kørsel under alle trafikbetingelser. Udstyret kan også anvendes som et ”normalt” system, uden disse funk­tioner, for dem der ønsker det.

Flere kørselsassistance features er under udvikling og vil blive integreret fremover. F.eks. arbejdes der intenst på udvikling af kamera- og algoritme­funktioner, der kan advare føreren om for kort afstand til forankørende, ved alarmerende adfærd fra fodgængere, parkerede biler etc.