Danske nummerplader skifter til denne skrifttype med kombinationen ZM 55.400 som den første. Muligheden for EU-flag kommer først om halvandet år. Klik på billedet for at se det i større størrelse. Nyt design, mulig­hed for EU-flag, num­mer­plader der begynder med AA samt comeback til papegøje­nummer­pladen er altsammen på vej i den kom­mende tid.

Danske nummer­plader skif­ter til denne skrifttype med kom­binationen ZM 55.400 som den første. Muligheden for EU-flag kommer først om halvandet år. Klik på billedet for at se det i større størrelse. 

Bilernes kendetegn får nyt udseende til efteråret. Designet af bog­staver og tal på danske nummerplader bliver justeret og moderni­seret, primært for at gøre plads til et EU-flag i venstre side.

Muligheden for at få det blå-gule-mærke på din nye nummerplade kommer dog først om halvandet år.

Den designmæssige fornyelse – den første siden 1976 – kan allerede ses i enkelte tilfælde, typisk hvis en bilejer har fået erstattet en tabt nummerplade eller skal have en cykelholderplade eller ønskenum­merplade.

Nummerplader til nye biler skifter, når lageret af gamle plader er brugt op. Første nye udgave til personbiler bliver ZM 55.400, som kommer i brug omkring september.

Skat starter forfra med AA-nummerplader
Inden længe – omkring årsskiftet 2008/2009 – slipper det nuvæ­ren­de nummersystem fra 1966 op, når det gælder almindelige person­biler. Det sker, når ZZ er brugt, idet Æ, Ø og Å ikke benyttes.
Der­efter tager Skat fat på en aldrig brugt nummerserie, nemlig G, der har været reserveret til Grønland. Første variant bliver GA.

Når det elektroniske nummerpladesystem omsider er klar i slutnin­gen af 2009 eller begyndelsen af 2010, begynder Skat forfra krono­logisk med AA eller AB. Disse serier har været anvendt tidligere, men det kan det digitale system godt finde ud af. Kombinationer, der stadig er i brug, springes blot over.

Samtidig kommer den frivillige mulighed for at få et EU-flag integreret i nummerpladen. 

Sådan så de gamle papegøje-plader ud. De nye opbygges formentlig efter samme princip.Sådan så de gamle papegøje-plader ud. De nye opbygges formentlig efter samme princip. 

Papegøjenummerpladens comeback
Og endelig får 1960ernes og 1970ernes papegøjenummerplade co­meback. 1. januar 2009 vil ny-indregistrerede varebiler, der helt eller delvis må bruges privat, få papegøjenummerplader, der design­mæs­sigt bliver en kombination af hvide og gule nummerplader. Det ende­lige design er ikke vedtaget endnu.

De nye kombiplader skal erstatte det klistermærke, som i dag tilken­degiver, at der er betalt tillægsafgift for hel eller delvis privat anven­delse.