"Vinterdæk styrer og bremser langt dårligere end sommerdæk, når det er varmt, men næsten 20 procent af bilisterne har stadig vinterdækkene på," siger dækbranchens førstemand Torben Skovgaard.Næsten hver femte bil kører på vin­ter­dæk i sommer­var­men.

Gamle biler på vej til skrot. Nye biler i million­klas­sen. Én ting har de til fælles: Mange af dem kører rundt i bagende var­me på vinterdæk.

"Vi tjekkede i weekenden dækkene på 1.071 biler parkeret ved ind­købscentre landet over, og 194 af dem kørte stadig på vinterdæk, selv om forsommeren har været bagende varm," oplyser admini­stra­tor Torben Skovgaard fra Dækimportør-Foreningen og Rådet for Stør­re Dæk­sikkerhed.

Det svarer til, at næsten hver femte bilist ikke har taget sig sammen til at få som­merdækkene på, og i dækbranchen finder man tallet alar­merende: 

Vinterdæk og baderinge er en dårlig kombination. Vinterdæk styrer og bremser meget dårligere end sommerdæk i varmt vejr, og de slides ekstremt hurtigt i varmen. Alligevel kører næsten hver femte bilist til stranden på vinterdæk."Vi ved, at bremselængden på tørre, var­me veje er mellem 10 og 20 procent længere på vinterdæk end på sommerdæk, og det er navnlig, når temperaturerne kommer over de 25 grader, som vi netop har haft, at forskellen bliver meget mar­kant," siger Torben Skovgaard.  Han påpeger, at det for eksempel kan være forskellen på lige akku­rat at klare den og på at brase ind i en holdende bil, når der pludse­lig er kødannelse på en motorvej. 

Torben Skovgaard oplyser samtidig, at styreegenskaberne på vin­terdæk er langt ringere end på sommerdæk, når vejret er varmt. Desuden stiger sliddet i ekstrem grad i varmt vejr, lige som man må regne med en negativ indflydelse på brænd­stofforbruget.