Le Mans premieren for Porsche RS Spyder kunne ikke være gået bed­re: I verdens hår­deste langdistanceløb kunne pro­to­typen fra Weis­sach fejre en dob­belt sejr i LMP2-klas­sen. Efter et løb uden et ene­ste teknisk problem, krydsede det hollandske team mål­linjen som de første. Det holland­ske team Van Merksteijn Motorsport med de tre hollandske kørere Jos Verstappen, Jeroen Bleekemolen og Peter van Merksteijn havde et forspring på 8 omgange foran den anden RS Spyder, der blev ført af danskerne John Nielsen og Casper El­gaard samt den tyske fa­brikskører Sascha Maassen. De to teams kontrol­lerede med hver deres RS Spyder med 476 HK løbet lige fra starten.

”Jeg synes, at det er fantastisk, at de private teams Van Merksteijn Motorsport og Team Essex har levet helt op til forventningerne. RS Spyderen har bevist, at den ikke kun er hurtig, men også aldeles pålidelig. Holdene var yderst profes­sio­nelle, hvilket også var en vig­tig grund til succesen”, sagde chefen for motorsport hos Porsche Hartmut Kristen.
”Denne sejr er no­get helt særligt i min motor­sportskarriere”, sagde den tidligere For­mel 1kører Jos Verstappen. ”Når man vinder Le Mans, skriver man sig ind i motor­sports­histo­rien. For mig var det des­uden vigtigt, fordi jeg al­drig før har deltaget i et 24 timer løb. Bilen var ualmin­deligt pålide­lig og fantastisk at køre. Det var en fornøjelse fra start til slut”. Hans holdkammerat og holdejer Peter van Merk­steijn var ligeledes begej­stret: ”Det er vanvittigt. Alle omkring holdet har arbejdet utræt­teligt. Frem for alt Jos, som kørte suverænt. Min opgave var rent fak­tisk kun at få RS Spyderen tilbage til pitten uden problemer og uden at miste for meget tid til Jos og Jeroen. Det fun­ge­rede. Porsches støtte har været helt utrolig, og det her samarbej­de kunne ikke have været bedre. Kun en enkelt ikke-planlagt repara­tion forstyrrede deres løb. Undervognen, der havde løsnet sig efter at have skåret kurverne, skulle fastsættes igen.

For kørerne på Team Essex blandede en smule vemodighed sig med deres glæde over 2.-pladsen. I løbets første tredjedel havde det dan­ske hold ført i flere omgange, og derfor var håbet om en sejr i Le Mans med rette blevet større. 2 lang­somme punkte­ringer og endnu en tur i pitten pga. tek­niske problemer ødelagde dog chancen. ”Det er helt utroligt at blive nummer 2 i holdets første 24-timer løb”, sag­de kører og hold­chef John Nielsen, der også sejrede i Le Mans tilba­ge i 1990. Sascha Maas­sen var også meget positiv: ”Lige fra starten følte jeg mig vir­kelig godt tilpas på holdet, og det engagement og den mål­bevidst­hed, som alle arbejdede med, overraskede mig”, sag­de Porsches fabrikskører, der også kører for Penske Team i den ame­rikanske Le Mans serie. ”Det var et højdepunkt at køre RS Spyder i Le Mans. Takket være bilens ualmindeligt gode balance og vejgreb havde vi hele tiden fuld tillid til bilen – selv på de virkeligt hurtige stræknin­ger”.
Holdene i GT2-klassen startede også lovende i de forskellige Porsche 911 GT3 RSR. I de indledende løb lykkedes det Porsches fabriks­kører Patrick Long (USA) at komme under de magiske 4 minutter med en omgangstid på 3:58,152 minutter, hvilket er det hurtigste nogen­sin­de i sports­vogns­kategorien. Således fik han og hans holdkamme­rat Wolf Henz­ler (Tyskland) en dobbelt pole position. I løbet lykkedes det to Por­sche 911 GT3 RSR at tage en klar føring, men desværre mi­stede man den efter en uheldig kollision mellem Long og hans lands­mand Seth Neiman. Det blev enden på løbet for det franske IMSA Per­formance Matmut team. Flying Lizard Motorsports team kunne køre videre med deres 911, men var kommet mere end 30 omgange bagud. En op­muntring var det dog, at holdets tyske kører Joerg Berg­meister med en omgangstid på 3:59,887 satte rekord i GT2-ka­tegorien.

5.-pladsen i GT2-klassen gik til Porsches fabrikskørere Wolf Henzler (Tyskland), Alex Davison (Australien) og Horst Felbermayr. Indtil mid­nat kæmpede trioen flot om føringen mod Ferrari, men kom langt til­bage, da de pga. reparationer var tvunget til at stoppe i over en ti­me. ”Bortset fra denne tekniske fejl fungerede vores 911 som et ur­værk. Men konkurrencen i vores klasse er så hård, at det er meget svært at indhente tabt tid”, sagde Henzler.