Således lød over­skrif­ten på den netop af­slut­tede kampagne Auto­Part­ner har mar­keds­ført mod slut­bru­geren. Formålet var at oplyse om, at man som bilejer ik­ke nødvendigvis skal køre til et mærkeværk­sted for at beholde fa­briks­garan­tien.

I autobranchen er det velkendt, at man ikke skal køre til et mærke­værksted for at beholde sin fabriksgaranti, men budskabet er endnu ikke trængt helt igennem til bilejeren – især ikke for indehavere af nyere biler.

Derfor lagde AutoPartner i forårets kampagne meget vægt på at oplyse bileje­ren, at der er andre alternativer end mærkeværkste­derne. Valg af værksted er dog ofte en gammel vane, der skal bry­des. Prisniveauet er en faktor, der kan være medhjælpende til at bryde denne vane, og flere og flere bilister får øjnene op for, at der er mange penge at spare ved at køre til et frit værksted, når de først bliver opmærksomme på, at dette alternativ findes.

”Alle AutoPartner værksteder følger et efteruddannelsesprogram for altid at være opdateret med den nyeste teknologiske udvikling inden for autobranchen. Derudover er AutoPartner den eneste værksteds­kæde i Danmark, hvor tekniske data er inkluderet i medlemskabet. Dette gør, at AutoPartner værkstederne er i stand til at servicere alle biler uanset mærke og årgang – også de helt nye,” udtaler værk­steds­­kædechef Mads Vangsgaard og fortsætter: ”Ny lov med virk­ning fra den 1. januar 2003 betød, at ejere af nye biler selv må bestemme hvilket værksted, der skal servicere bilen under garantien, og vi ser det derfor som vores pligt at oplyse bilejeren om dette ofte billigere alternativ, til trods for at vi bruger reservedele af original kvalitet”.

Kampagnen ”Føler du dig fastlåst i forholdet til dit værksted” forløb over 3 uger fra d. 28. april til 18. maj og bestod af helsides annoncer i landets regionale aviser f.eks. Amtsaviser og Stiftstidender. Dertil var det muligt at deltage i en konkurrence om at få stillet en Auto­Partner mekaniker til rådighed i 4 timer ved næste værkstedsbesøg – i alt 25 gavekort kunne vindes ved at deltage på

www.autopartner.dk.

Mange heldige vindere fordelt på hele landet, kan nu se frem til at benytte deres gavekort næste gang bilen skal til service eller repa­ration på et AutoPartner værksted og spare 4 timers arbejdsløn.  Og selvom man ikke vandt et gavekort i denne omgang, vinder man alli­gevel på en lavere værkstedsregning i forhold til de dyrere alterna­tiver ved næste gang at vælge et AutoPartner værksted.

Billedtekst: Lyserøde plyshåndjern skaffede opmærksomheden til annoncen og illustrerede samtidig det at være fastlåst i forholdet - AutoPartner har nøglen - nemlig bedre driftsøkonomi.

AutoPartner Værkstedskæden er en af Danmarks stærkeste kæder og består af over 170 frie værksteder i Danmark, der alle markeds­føres fælles under AutoPartner-logoet. AutoPartner gennemfører tvun­gen efteruddannelse og stikprøvekontrol af medlemmerne for at sikre en høj kvalitet.