På billedet ses den helt nye Toyota Auris. Hos Monk Biler bliver du netop i disse dage præsen­teret for en helt ny må­de at eje bil på – Toyo­ta-Flex er navnet.

Toyota-Flex består af flere elementer, men det grundlæggen­de er en garanteret mind­ste­pris på bilen efter 2, 3 eller 4 år – altså en sikker­hed for kunden, hvad bilen minimum kan indbringe efter endt Toyo­ta-Flex periode.

Men er det så ikke bare privatleasing? Nej, siger Peter Monk, adm. direktør hos Monk Biler – det er meget mere end det. Vi får cirka 10 henvendelser på privatleasing om dagen, men laver ingen aftaler – og det er der en god grund til, for det er nemlig som udgangspunkt en dyrere aftale i langt de fleste tilfælde, men mange lokkes af lave udbetalinger og glemmer at kigge på, hvad det egentligt koster dem at have bil.

Toyota-Flex er egentlig lige til – det unikke er den garanterede mind­stepris. Kunden lægger 20 % i udbetaling ligesom ved et almindeligt billån og typisk har man en løbetid på 36 måneder.

Og efter den periode har kundens tre fleksible valgmuligheder:

  • lånet kan forlænges, som var det tegnet som et almindeligt lån fra starten eller
  • afleverer bilen retur til den garanterede mindstepris, som var det en privatleasing eller
  • sidst og mest interessant: Kunden får en ny bil. Har man en løbe­tid som 72 måneder på et traditionelt billån, vil man normalt have en ”opsparing” i forhold til, hvad man skylder på bilen efter 36 måneder og hvad den garanterede mindstepris er – og den forskel kan så bruges helt eller delvist som udbetaling på den nye bil – altså ny bil hver 3. år.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Monk Biler A/S hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send sam­tidig en lille hilsen.


Der er ikke bare tale om tom snak, understreger Peter Monk, "vi har i vores Valby afdeling testet Toyota-Flex i næsten 1 år som pilot­for­handler i Danmark, og vi har i den forbindelse blandt andet været i Fran­krig og set den succes, som Toyota-Flex der har fået. Frankrig er et af de første introduktionslande i Europa."

"Vi har allerede lavet en del aftaler," fortsætter Peter Monk, "for hvem vil ikke gerne have en ny bil hver 3 år, når det nu ikke er en dyrere løsning, og netop nu mangler vi brugte biler i aldersklassen 2½-3½ år gammel – så det er en vaskeægte win-win for begge parter." 

"Det er vigtigt at huske på, at det er kunden, der ejer bilen og ikke Monk Biler eller Toyota – og det betyder fuld kontrol med økonomien, og du kan handle, hvor du vil," siger Peter Monk, "for det er din bil."

"Den garanterede mindste-pris er desuden en mindstepris og ikke nødvendigvis et udtryk for, at bilen ikke er mere værd. Og uden at vi vil love guld og grønne skove, er det ikke usandsynligt, at bilen er mere værd, men du ved med sikkerhed, hvad du får for bilen efter 3 år hos os. Er der en anden forhandler, der vil give kr. 5.000,- mere for din bil, er det din bil og dig, der bestemmer – hvis det umulige skulle ske," slutter Peter Monk med smil på læben.

Alle sælgere hos Monk Biler er netop ved at afslutte den sidste del af den omfattende Toyota-Flex træning og venter forventningsfulde på at præsentere Toyota-Flex for alle kunderne i forretninger i Valby, Brøndby og på Amager.