1700 dan­ske ejere af Opel Astra 1,6 med 105 hk XEP ben­zin­motor, fra modelår 2003 til 2005, skal have udskif­tet den ene af moto­rens to olietryks­kontakter. På biler med højt kilome­ter­tal er der risiko for, at olie­trykskontakten kan blive utæt, så olie kan dryppe ned på ud­stød­ningsmanifolden med kraftige lugtgener og røgudvikling til følge. I ekstreme tilfælde kan olien selv­antænde, men Opel har ingen ek­sempler på dette.

GM Danmark har heller ikke registreret tilfælde, hvor olietrykskon­tak­ten har lækket olie på danske biler. 

GM Danmark sender i disse dage breve til ejerne af de berørte biler med opfor­dring til at kontakte deres Opel værksted med henblik på ændring af olietrykskontakternes funktion. Brevet udsendes via Cen­tralregisteret for Motorkøretøjer.

Ændringen tager ca. halvanden time og er uden udgifter for ejerne af bilen.