En forårsklargjort bil er mere værd, når du skal sælge denEn vedlige­holdt bil er flere pen­ge værd, når den skal sæl­ges. FDM har samlet en række gode råd til, hvordan man gør bilen forårs­klar.

Det er ikke nok at bytte om på vinter- og sommer­dækkene, hvis bilen både skal være sikker og holde læn­gere. En ordentlig forårsklargø­ring kræver et par timers arbejde, men det kan hurtigt være sliddet værd.

”Det er lettere at få en god pris for bilen, når den skal sælges igen, hvis bilen er vedligeholdt. Derfor er det en god idé at bruge et par timer på forårsrengø­rin­gen. Hvis man sørger for at planlægge det lidt, så er det faktisk meget hyggelig at gøre bilen forårsklar”, siger Karsten Lemche, journalist på FDMs blad Motor.

Inden man selv går i gang med forårsklargøringen, er det en god idé at tjekke, at man har det rigtige udstyr til at afmontere hjul og vaske bilen. Øvrigt tilbehør som lakrens og olier kan købes i butikker med biltilbehør og på de fleste tank­stationer.  

FDMs tips til forårsklargøring af bilen:
Lak
Bilvasken er første punkt i forårsklargøringen. Til dagligt er det nem­mest at lade en vaskehal stå for det hårde arbejde, men ved forårs­klargøringen er det bedre at vaske i hånden, fordi du nemmere op­dager ridser og stenslag i lakken. Husk at skifte vand ofte, da snav­set vand slider på lakken. Skærmkasserne skal også renses for at fjerne det sidste vejsalt. Herefter tørres alle døre, motorhjelm og bagklap grundigt af, og er der særlig beskidt ved dørhængslerne, kan det fjernes med lampeolie. Så er lakken klar til behandlingen først med en lakrens og derefter en lakforsegling. Gør det ikke i frostgra­der og altid i skyggen, da forseglingen skal kunne sidde på bilen uden at tørre ud. Husk også at behandle områderne under døre, motorhjelm og bagklap.

Motor
Motoren skal ikke vaskes eller højtrykspulses, da det kan føre til kortslutning i en af motorens mange elektriske forbindelser. Er mo­tor­rummet beskidt, kan du rense af med lampeolie og tørre med en klud. Motor- og servoolie samt bremse- og kølervæske skal kontrolle­res. Husk at motoren skal være kold. Er bremsevæske­standen lav, kan det skyldes, at bremserne er slidte, eller at der er en læk i brem­sesystemet. Det skal ses efter af en mekaniker. Batterierne er i dag ofte vedligeholdelsesfrie. Er dit batteri af ældre type, bør væskestan­den kontrolleres og efterfyldes med destilleret vand. Kontroller også polerne på batteriet. Er de grønne af ir, skal de renses. På nogle bi­ler er det problematisk at afmontere batteriet, idet radio, ur med mere mister strømmen. Læs derfor altid i bilens instruktionsbog først.

Kabine
Tøm handskerum og kabinen for måtter, kortbøger og alle de andre ting, man har liggende i bilen. Før du støvsuger bunden af bilen og sæderne, så mærk efter, om der er vand i bunden og under reserve­hjulet, hvis det er placeret inde i bilen. Støvsuger du ved en vaske­hal, så undersøg om mundstykket er rent, før du starter. Og husk at komme ind under bagsædebænken og ned i reservehjuls­brønden. Selve kabinen tørres af med vand tilsat en dråbe opvaskemiddel. Husk alle dørhåndtag samt steder, man rører ved på vej ind og ud af bilen. Luftdyserne kan renses med en pensel for at fjerne det sidste støv. Hvis du
vælger at benytte et specielt kabineafrensningsprodukt, så husk at vælge et som efterlader en mat overflade, for et blankt instrument­bord spejler sig kraftigt i forruden på en solskinsdag.

Dæk og fælge
Vinterdækkene skal byttes ud med sommerdækkene. Undersøg dæk­kene grundigt for sten og eventuelle søm og kontroller at dæk­trykket på sommer­dækkene er korrekt – også på reservehjulet. Det er nem­mest at gøre, før du monterer hjulene på bilen. Selve afrensningen er lige så vigtig på indersiden som på ydersiden. Husk også at vaske dine vinterfælge, før du stiller dem til side. Dæk skal i øvrigt helst op­bevares mørkt og liggende – det sidste for at undgå at dækket bliver ujævnt. Efterspænd altid fælgene med en momentnøgle. Det er vig­tigt, hvis der spændes for hårdt og uens på møtrikkerne, risikerer du at trække dine bremseskiver skæve.

Ruder
Spar penge og brug almindeligt vinduespuds til at rense ruderne med indefra. Har du problem med trafikfilm på ruderne, bør du dog investere i speciel ruderens. Og husk at tørre ruderne efter med et brugt viskestykke, så undgår du en fnulret forrude.