Mads EngbergWeekendens gulpladerazziaer mod golfklubber, lyst­både­hav­ne og stadions i Nordsjæl­land afslørede, at mange gul­pla­de­biler holdt ste­der, hvor de sandsyn­ligvis ikke skulle have været. 

"Vi vil gerne kvittere for, at SKAT holder deres løfte om ikke at fore­tage raz­ziaer af gråzoneområderne i loven, men kon­centrerer ind­satsen om de tilfælde, hvor der med stor sand­synlighed er tale om ulovlig brug af gulpla­debilerne. Det dre­jer sig blandt andet om gul­pladebiler, som holder ved sta­dions, koncerter, golf­klubber i week­enden," siger økonom i Håndværksrådet Mads Engberg.

"Der skal ikke drives ren klapjagt på gulpladebilernes ejere i grå­zone­området, så længe de nuværende gulpladeregler er uklare. Hvis der reelt har været et lovligt ærinde i golfklubben, skal SKAT også ac­ceptere det. Mange anlægsgartnere lever af at vedligeholde landets golfbaner, og det kan ikke være rigtigt, hvis driftige selvstændige skal straffes for at arbejde i weekenden. Vi må huske på, at man er uskyldig, indtil andet er bevist her i landet."

"Så længe der er en arbejdsgruppe i gang med at kulegrave reg­lerne for at finde et mere logisk og enkelt regelsæt, bør SKAT holde sig fra at foretage gene­rel­le razziaer på byggepladser og lande­veje og an­dre gråzone­om­rå­der. Som reglerne er i dag, skal man have indgå­en­de kendskab til skatte­lovgivningen, momsreg­lerne, registrerings­af­giftsloven og EU's 6. moms­direktiv for at kunne finde rundt i gul­pla­dejunglen. Hverken virks­omhederne eller SKATs medar­bejdere kan hitte rede i, hvad man må og ikke må, så der er behov for en for­simpling, før det er rimeligt at kontrollere mere generelt, om reglerne overholdes," siger Mads Engberg.