At sælge bilen på en online bilauk­tion er ikke længere foreholdt pio­ne­rer­ne. Mange dan­ske­re har nu fået øj­ne­ne op for, at det optimale bilsalg er at kombi­nere in­ter­net­tet og den per­son­lige råd­giv­ning. 

Siden 2001 har danske virksomheder, bilforhandlere og private kun­ne sælge bil på bilauktionen Autocom.dk. ”Vi har oplevet vækst på vores bilauktion siden opstarten i 2001, men hvor det tidligere var de såkaldte ”pionerer” på internet­tet, der benyttede auktionen, er det nu den almindelige dansker, og dem er der nu engang flere af”, fortæller salgs­di­rek­tør hos Autocom.dk Morten Holm­sten. Auktionen oplever endda fortsat en stigning i tilmeldingen af biler på trods af de uroligheder, der har været i branchen omkring omlægning af afgif­terne på vare- og personbiler.  

Også i udlandet har man fået øjnene op for online bilauktioner. Auto­com’s internationale eventyr startede med åbningen af bilauktioner i Tyskland tilbage i 2003 under navnet Autorola.de. Med de nyeste åbninger af afdelinger i Fran­krig, Italien og Spanien har Autorola nu kontorer i 10 lande. ”Vi kan specielt se internettets styrke på vores internationale auktioner, idet vi har bilforhandlere, der byder fra 27 forskellige lande på tværs af grænserne”, udtaler Morten Holmsten.  

Den internationale succes kan også ses på andre fronter. Selskabet Autocom A/S bliver jævnligt kontaktet af interessenter fra ”nye” lan­de, der gerne vil have del i succesen. ”Forleden blev vi ringet op af en forretningsmand fra Indien, som ville hjælpe os med opstart der. Den slags er jo altid sjovt at opleve”, for­tæller Morten Holmsten. Han garanterer endvidere, at man også inden for det næste halve år vil se åbninger af Autorola-navnet i nye lande. ”Vi har nu bygget et kon­cept, som kombinerer internettets styrker med den personlige råd­givning og lige præcis den kombination er der ingen andre på mar­kedet, som kan til­byde i dag” slutter han.