Når det gælder om at tage mak­simalt hen­syn til miljøet, har Toyota allerede opnået en unik position på det danske bil­marked, og nu skal ind­sat­sen yderligere forstær­kes med ansættelsen af en dedikeret miljø­chef.

”For Toyota er det ikke kun den miljøvenlige hybridbil Toyota Prius, som udgør vores indsats og bidrag til et bedre miljø. Hensyn til miljø­et generelt har i mange år været et vigtigt punkt på Toyotas agenda, og for at få endnu mere udbytte af vores mange indsatser og aktivi­teter på miljøområdet har vi besluttet at ansætte en miljøchef, som skal være tovholder og bannerfører for dette vigtige område” udtaler Informationschef og miljøansvarlig i Toyota Dan­mark A/S, René Mou­ritsen.

Toyota Danmark A/S blev i 2005 miljøcertificeret efter standarderne i ISO 14001, og alle landets autoriserede Toyota-forhandlere og auto­riserede værk­steder er eller vil som de første i branchen være certi­fi­ceret efter samme stan­dard inden udgangen af første kvartal 2008.

”Vi er på udkik efter en person, som i den grad brænder for miljøet, og som er god til at formulere, kommunikere og videreformidle Toyo­tas holdning i forhold til miljøspørgsmål. Ansøgerens baggrund kan være meget forskelligartet, men vigtigt er det, at vedkommende vil være i stand til at følge Toyotas strategi på området og fastholde ord samt udvikle organisationens indsats for et bedre miljø," fortsætter René Mouritsen. 

Stillingsannoncen findes på www.toyota.dk.