Med de nye regi­stre­rings­af­gif­ter spe­ku­lerer for­bru­gerne i, om det er gunstigt eller ej at købe en gulpladebil frem for en hvid­pladebil. Hjemmesiden Bil­priser.dk, har be­regnet totalomkost­ningerne på de popu­lære små­biler og re­sul­tatet viser, at medmindre man har et stort behov for den ekstra plads til bagage, så gør man klogt i at over­veje en til­svarende bil på hvide plader.

Netop nu lander gulpladebilerne i forhandlernes udstillinger og ny­vognsprisen er særdeles attraktiv set i forhold til hvidpladebilers langt højere nypris. Forskellen skal findes i den lavere registrerings­afgift på kun 50% på de gule plader under 2 tons, mod normalaf­giften på 180% af beløbet over 74.000 kr, og 105% under samme. En ting er indkøbsprisen, men går man lidt grundigere til værks og beregner, hvor meget bilen forventes at koste over tid, får man den reelle pris for ejerskabet. Og netop de små gulpladebiler overrasker med den spræng­far­lige cock­tail af attraktiv pris, høj afskrivning og høje faste udgifter.

Chefanalytiker Niels Grøftehauge fra hjem­mesiden Bilpriser.dk for­klarer: ”Selvom den umid­delbare besparelse på eksempelvis en Suzuki Ignis er hele 48.677 kr. og bilen derfor fra start er markant billigere end en til­svarende hvidpladebil, giver de løbende driftsud­gifter grund til pan­derynker fra start. Oven i det, skal ejeren forvente en kraftigere afskrivning end ellers. Det er der flere årsager til”:

1. Den væsentligste del af årsagen skal findes i, at gulpladebilen straf­fes med en ekstraudgift for privat kørsel på 5040 kr./år i hele bilens levetid, og den årlige udgift fylder derfor meget i bilens drifts­omkostninger - allerede fra start. Når bilen en dag skal sælges igen, vil en potentiel køber ikke betale ret meget for bilen, fordi han er sik­ker på den årlige ekstraregning fra staten, og indregner dette alle­rede ved indkøb.

2. Importøren har i bestræbelserne på at få bilen registreret som gulpladebil, forpligtet sig til ikke at lade forhandleren sælge bagsæ­derne med efterfølgende. Den dag bilen skal handles igen, mangler sæderne altså og bilhandleren kan kun ved ekstra besvær skaffe sæder og omregistrere til hvidpladebil, hvorfor han vil give mindre for bilen end ellers.

3. Små gulpladebiler er en dansk fidus til at undgå registrerings­afgif­ten, og udlandet vil ikke efterspørge de små biler. Der kører i forve­jen ikke så små varebiler, fordi efterspørgslen netop er lille, og det er derfor usandsynligt at en eksportør er interesseret i en lille gulplade­bil. Desuden betales der i udlandet i forvejen langt mindre registre­ringsafgift og dermed er forskellen på prisen mellem private biler og varebiler lille. Dette betyder at bilen skal afsættes som gulpladebil igen, eller bilhandleren skal skaffe bagsæder og eksportere den som hvidpladebil. Efterspørgslen på bilen fra udlandet eller eksport vur­de­res derfor til at være meget lav.

Hvidpladebilen følger derimod en anden afskrivningsprofil, hvor den fra start har højere afskrivning på restværdien i kr., men relativt en lavere % andel der gør, at den over fire år er markant billigere end tilsvarende bil på gule plader.

Mellem analysens biler er det ikke alle der fås som gulpladebil, men Niels Grøftehauge kon­klu­derer at på de modeller, der er sam­men­ligne­lige inden for eget mærke, er der ikke noget, der rationelt taler for at de små gul­plade­biler er et mere økonomisk køb end tilsva­ren­de bil på hvide plader, med mindre forbrugeren naturligvis har et be­hov for at transportere mere, end der kan være i et bagagerum på en lille bil, end passagerer på bagsædet.