En ny op­gø­relse fra FDMs test­centre vi­ser, at brugte biler i gen­nem­snit har fejl og mang­ler, som vil koste omkring 7.000 kr. at udbedre.

Bilen er så god som ny, eller er den? Den billige bil kan let gå hen og blive et dyrt bekendtskab, hvis man ikke er klar over bilens stand. En ny opgørelse fra FDMs testcentre viser, at biler i gen­nemsnit har fejl og mangler, som vil koste omkring 7.000 kr. at udbedre.

”Brugtvognsmarkedet kan være svært at navigere i. Ofte har bilerne skjulte fejl og mangler, som først kommer frem, når frosten sætter ind, eller når motoren bliver driftsvarm. Når man tager i betragtning, at 40 % af alle brugtbilskøb ender med en klage til forhandleren, er en brugtvognstest en god sikkerhed for forbrugeren”, siger Jørgen Jørgensen, afdelingsleder i FDMs rådgivning.

Opgørelsen fra FDMs testcentre viser, at de testede biler i gennem­snit har 6,7 fejl per bil, og disse fejl i gennemsnit koster 6.732 kr. at udbedre. Typisk finder FDMs testcentrene fejl på lys og signaler, mo­tor, bremser og karosseri. Mange af fejlene opstår, fordi bilerne i dag inde­holder langt mere kompliceret teknik, som kan gå i stykker.

Denne type fejl er samtidig tilsvarende dyrere at reparere, da det ofte er nød­vendigt at anvende et værksted med specialindsigt i bilen, og det kan få udgif­terne til at løbe op. Derfor er der god grund til at få den brugte bil brugt­vogns­testet inden købet, så prisen sættes ud fra bilens stand og hvilke repara­tionsudgifter, der er i sigte.    

”Den seneste opgørelse fra FDMs test­centre viser, at en brugtbils­test er et meget vigtigt redskab, når man handler brugt bil. Ved at få en brugtbilstest får man klar indsigt i, hvilke omkostninger, der kan følge med det pågældende bilkøb. Brugtbiltesten er hurtigt tjent ind, hvis der er fremtidige reparationer på 7.000 og er et godt papir at have på hånden, når man skal for­hand­le om prisen på bilen”, siger Jørgen Jørgensen.

Ved privat handel købes bilen oftest som beset, og det betyder, at køberen ikke har mulighed for at reklamere. Derfor er det vigtigt ved private handler at få tjekket bilens stand, inden aftalen skrives un­der, og her kan en brugtvognstest være et godt grundlag til at vur­dere om bilen er et fornuftigt køb.

En brugtbiltest hos FDM test og bilsyn koster fra 1.900 for medlem­mer og fra 2.500 for ikke-medlemmer afhængig af mærke og model.