Kolding Volvo klub afholder Dan­marks stør­ste Volvo-træf .

Igen i år – denne gang for 21. gang – afholder Kolding Volvo klub Danmarks stør­ste Volvo træf. Datoen er 1. september.

Træffet har inter­na­tional karakter, idet det bliver besøgt af Volvo-ejere ikke kun fra Danmark, men også fra lande som Tyskland, Nor­ge, Sverige, Østrig, Schweiz, Holland, Belgien og måske Frankrig. Alle Volvo-modeller er velkomne, og det samme er alle interesserede, også selv om de ikke har en Volvo.

Det forventes, at der kommer op mod 300 Volvo'er ind på pladsen, og normalt har besøgstallet været mellem 600 og 800 personer. Det koster 50 kr. pr. person at komme ind, men Volvo'en er gratis. Andre mærker henvises til parkering uden for pladsen.

Der kan camperes gratis fra torsdag aften til søndag middag. Selve træffet er kun lørdag, selv om mange vælger at komme før og hygge sig med ligesindede.

På dette Volvo træf vil det være oplagt at tage hele familien med, da klubben bygger på socialt samvær samtidig med at interessen for og kendskabet til Volvo udbygges. Der bliver aktiviteter for alle aldre, for børnene f.eks. en hoppepude/borg til fri afbenyttelse hele dagen samt en masse forskellige børne­aktiviteter, hvor der også vil være voksne fra klubben til at holde øje med  børnene, så de voksne kan gå rundt og kigge på alle de flotte biler i ro og mag. Desuden vil der være 26 stadepladser fyldt med alt fra reservedele til … ja kom og se hvad. Igen i år vil der desuden være en klovn til at aktivere børnene. Det vil også blive fejret, at Volvo 760 fylder 25 år.

Der uddeles pokaler både til børnene og til de flotteste Volvo'er i de forskellige kategorier, til den der har kørt længst til træf (plejer at være ca. 1300 km hver vej) samt den flotteste på pladsen.

Endvidere bliver der afholdt en auktion midt på dagen over alver­dens forskellige artikler, og klubben har selvfølgelig også en del ar­tikler, der kan købes.

Dagen afsluttes med en fest, hvor der er billetter til ca. 120 voksne og 15 børn. Her er det først til mølle princippet, der gælder.

I løbet af dagen kan der selvfølgelig også købes øl, vand, pølser og meget andet. Dagen bliver kædet sammen af en erfaren konferen­cier.

Træffet afvikles traditionen tro på Bramdrupdam Hallernes boldbane 2 i Bramdrupdam, Kolding N, der ligger lige ved afkørsel 63 på E45.

Kolding Volvo Klub / 28. august 2007 - v/Formand Thomas Jørgensen
Mail: formandkvk@gmail.com