RALLYCROSS PÅ RING DJURSLAND.
Sjette afdeling af DM i rallycross afvikles på søndag på Ring Djursland, som de fleste nok kun kender for asfaltbaneløb. Banen var dog tidligere også kendt for rallycross, og der har været afholdt to afdelinger af EM i rallycross på banen. Vi skal dog tilbage til 1981 for at finde det seneste rallycross-løb på den kuperede racerbane.
Også lørdag er der race på Ring Djursland, når der er løb for 1600 challenge, inden tredje afdeling af Danish Endurance Championship køres lørdag eftermiddag.
Se www.ringdjursland.dk
RALLY NEZ
DASUs NEZ Rallyhold er denne weekend i Litauen til tredje afdeling af Nations Cup i rally. Det danske hold fører samlet inden weekendens løb.
ANDET
Anden afdeling af NEZ mesterskabet i bilorientering køres lørdag i Finland.
DM for kartklassen Formel A afvikles denne weekend af Vojens Karting Klub.
Historisk Motor Sport Danmark afholder lørdag Silkeborg Hill Climb.
Brøndby Motor Club står søndag bag en afdeling af Yokohama Mesterskabet Vest i rally.
Glostrup R/C Racing afvikler søndag DASU Mesterskab og DASU Cup i MRC.
Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn afvikler søndag en afdeling af JFM i klubrally.
Næstved Model Racing Club afvikler søndag DASU Cup i MRC.
Næstved Motor Klub afvikler søndag en afdeling af Folkerace Cup.
Jan Magnussen kører denne weekend en afdeling af den amerikanske Le Mans serie. Se www.americanlemans.com
Kasper Andersen kører en afdeling af International Formula Master på Oschersleben. Eurosport sender første afdeling lørdag kl. 00.30. Se www.formulamaster.net
FORMEL 1 OG GP2 FRA TYRKIET
Formel 1-feltet kører denne weekend det tyrkiske Grand Prix, og sideløbende kører GP2-feltet med danske Christian Bakkerud.
TV2 og TV2 Sport sender hele weekenden fra både Formel 1 og GP2. Se hvornår på TV-oversigten på www.tv2.dk.
Se også www.bakkerud.dk, www.gp2series.com og www.formula1.com