Vi må som et absolut minimum forlange, at reglerne bliver gjort så enkle at forstå, at det ikke bliver endnu en administrativ byrde på virksomhedernes skuldre, når de skal sætte sig ind i de nye regler”, udtaler økonom i Håndværksrådet Mads Engberg.”De umulige regler for, hvornår man må bruge en gul­plade­bil, koster forbru­gerne millioner af kroner årligt og koster sam­fun­det en enorm gevinst i form af tabte arbejds­timer. I de fleste hånd­værksbrancher har medarbej­derne skiftende arbejdssteder. Når medarbejderne i mange brancher ifølge de gæl­dende regler skal hen­te bilen med værk­tøjet på virksom­hedens adresse, går der værdi­fuld arbejdstid tabt. Der kan hurtigt blive tale om en halv times ar­bej­de både om morge­nen og om eftermiddagen. Hvis alle de timer i stedet kunne bruges på arbej­de, ville det med et slag give en utrolig produktivi­tets­stigning og være med til at lette flaskehalsproblemerne i bl.a. byggebranchen”, siger økonom i Hånd­værks­rådet Mads Eng­berg.
 
”Reglerne for brugen af gulpladebiler er alt for uigennemskuelige. Der er så mange muligheder for at begå fejl, at virksomhederne risi­kerer at bryde loven uden at være klar over det. SKAT har sat en kam­pagne i gang for at begrænse sort arbejde og ulovlig brug af gul­pladebiler. Men reglerne er i øjeblikket så komplicerede, at SKAT selv har erkendt, at det kan være svært at finde rundt i regelsættet. Vi me­ner, at det står langt værre til. Vi må som et absolut minimum for­lange, at reglerne bliver gjort så enkle at forstå, at det ikke bliver endnu en administrativ byrde på virksomhedernes skuldre, når de skal sætte sig ind i de nye regler”, udtaler økonom i Håndværksrådet Mads Engberg.
 
Håndværksrådet får mange henvendelser fra frustrerede medlem­mer, som er nervøse for om de overholder reglerne, selvom de har anstrengt sig til det yderste for at forstå dem. Et konkret eksempel på forvirringen angår, hvornår en medarbejder må køre hjem med bilen efter arbej­de, og hvornår det ikke er tilladt.
 
Det mest groteske eksempel er reglerne omkring specialindrettede biler. Man må gerne bruge en specialindrettet gulpladebil til at køre mellem hjem og arbej­de, men det ligger desværre ikke klart hvad en ”specialindrettet” bil egent­lig er. I et tilfælde har Ligningsrådet slået fast, at lukkede kassevogne med fast­mon­teret værkstedsindretning var ”specialindrettet”, og virksomheden skulle derfor ikke betale moms af bilen, når svenden brugte den til at køre hjem i om aftenen. I et andet tilfælde har Højesteret afgjort, at en gardinbus med fast­monterede stativer og hylder, men med vinduer i varerummet, ikke var ”speciel” nok. Medarbejderen kunne derfor ikke bruge gulplade­bilen til at køre hjem i.

I praksis kan man ud fra de to domme forsøge at gætte på, at kravet for en specialindrettet varebil er, at det er en lukket kassevogn, som har fastmonterede hylder og værktøjsindretning – men det er kun et gæt. Og det er ikke nogen holdbar situation, når der er risiko for en bøde i millionstørrelsen, hvis en virksomhed bliver taget i at bruge bilerne ulovligt.