Renault Design India – Center for kreativitet

  • Med sit nye center i Indien er Renault den første vesteuro­pæ­iske billpro­ducent, der henlægger en del af sine design­aktivi­teter til Indien. Satel­lit­centret, som har fungeret som en lokal obser­va­tions­enhed siden 2005, skal nu designe biler til såvel det indiske som til andre markeder i regio­nen. Centrets opgaver spænder fra det indledende projekt­design til en bilmodels afsluttende udform­ning.
  • Renault Design India har for øjeblikket seks ansatte, hvoraf de fem er indiske statsborgere. Det er meningen, at der skal an­sættes flere bildesignere.
  • I samarbejde med Autocar Magazine afholder Renault Design India en konkrurence kaldet "IndDesign", hvis formål er at sætte spotlight på indisk design.

Satellitcentret i Mumbai (tidligere kaldet Bom­bay), som har været i gang i næsten to år, har spillet en afgø­rende rolle i adskillige succes­fulde projekter i 2006, her­iblandt Logan Steppe konceptbilen, der blev præsen­teret på bilud­stillingen i Geneve i marts 2006 og MMI (Man Machine Inter­face) konceptbilen, der blev præsenteret på bil­udstillingen i Paris 2006 og derefter på biludstillingen i Geneve 2007.
I et forsøg på at få en fod indenfor i Indiens store og velfunderede tekstilbranche, har Renault Design India også udført udviklingsar­bejde med fokus på tekstiler i høj kvalitet.

Renaul's femte center
Tidligere i år beslut­tede Renault at udvide centrets aktiviteter, så det i stedet for blot at være en observa­tions­enhed, bliver et fuldt design­center, der skal supplere Renault's netværk af internationale satellit designcentre. I forvejen har Renault sådanne centre i Barcelona, Paris, Bukarest og Kihueng i Korea.

  • Centret i Indien får til opgave at: 
  • være med til at gennemføre nuværende og fremtidig modelud­vik­ling i Indien
  • opbygge ekspertise inden for såkaldt kvalitetsoplevelsen
  • udvikle et program af biltilbehør fra design til produktion
  • integrere Renault Design India i Renault's overordnede designar­bej­de og dermed dække alt fra det indledende design til produk­tio­nen af  prototyper og færdigudviklede modeller, heriblandt den digitale designfase, som er en vigtig del af Renault's nuværende aktiviteter.

IndDesign-konkurrence
Formålet med IndDesign-konkurrencen, som afvikles i samarbejde med bilmagasinet Autocar er at finde lokale designtalenter og frem­tidige samarbejds­partnere til Renault Design. Deltagerne skal hjælpe Renault med at forstå og identificere den særlige indiske kultur, som skal kendetegne bildesignet. Vinderen af konkurrencen er sikret tre måneders ansættelse hos Renault Design India.