Fra venstre Kjeld Lærke, Spedalsø Autolakering - Allan Bøgen, Driftschef Autohuset Vestergaard - Elisabeth Pedersen, Horsens Autolakering - Svend Andreasen, Værkfører Autohuset VestergaardAutohuset Vester­gaard i Horsens har fået 2 loka­le autolake­rings­værkste­der som stær­ke og flek­sible samar­bejds­part­nere.

Aftalen i Horsens mel­lem et bilhus og 2 kæ­de­ejere fra LAKexperten er et ek­sem­pel på, hvad der er muligt, når værk­steder i branchen går sammen om at indgå længere varende samarbejdsaftaler.

”Vi ville gerne have samarbejdspartnere, som var lokale og mere fleksible – og det har vi nu fået gennem aftalen med Spedalsø Auto­lakering og Horsens Auto­lakering fra LAKexperten,” siger værkfører Svend Andreasen, der har været ansat i mere end 25 år hos bilhu­set, der primært sælger Ford og Fiat modeller, og samtidig en af otte afdelinger i Autohuset Vestergaard koncernen. Svend kender sit pla­deværksted med i alt 3 medarbejdere, og som den daglige ansvar­lige har han også kontakten til bilhusets samarbejdspartnere inden­for skades­området.

Samarbejdet mellem Autohuset Vestergaard og LAKexperten blev indledt i janu­ar i år – nærhed og fleksibilitet spiller en stor rolle i af­talen og der er heller ikke mere end et par kilometers afstand mellem de tre værksteder. ”Det er gået over al forventning. Vi har en god personlig kontakt i det daglige med autolake­rings­værk­stederne. At vi kender malerne og de kender vores behov er en stor for­del,” siger Svend Andreasen.

De mange positive sider ved samarbejdet er også at man hos Ford altid kan regne med at bilerne bliver leveret til tiden – ja, nogle gan­ge endda før, oplyser Svend An­dreasen.

”Det er jo rart at kunne ringe til en kunde og sige, at bilen er blevet hurtigere færdig end først antaget. Vi oplever et godt flow, og kaba­len omkring vores lejebiler går op,” siger værkføreren, ”vores kunder vil helst køre rundt i deres egen bil, og ikke en lejebil fra os, selvom det er en god service, når bilen skal repareres.

” Og han fortsætter, ”Hvis vores kunde har fået en mindre skade på bilen i weekenden kan vi nu levere den videre til ét af de to værk­ste­der i LAKexperten om mandagen – og som regel kan vi få den tilbage allerede dagen efter, hvor­efter vi kan levere den til vores kunde må­ske samme dag eller senest om ons­dagen – og det er god service, når vi nu havde aftalt at bilen ville blive fær­dig til torsdag.”

Samarbejdet mellem de tre værksteder er faktisk så tæt, at Svend Andreasen mere betragter personalet på autolakeringsværkstederne som kollegaer end som samarbejdspartnere.

”I dag er det vigtigt at kende hinanden og forstå hinandens ønsker og behov for et godt samarbejde,” siger Svend Andreasen, ”Vi er pressede i vores dagligdag, tid er penge – og hvis vi spilder tiden og ikke er effektive, så mister vi penge. Derfor er det vigtigt at have gode samarbejdspartnere med indsigt i vores hverdag.

Og det har vi fået i samarbejdet med de to LAKexperten værksteder, Spedalsø Autolakering og Horsens Autolakering,” afslutter Svend Andreasen.

At koncernen har fokus på aftaler med leveran­dører og samar­bejds­­partnere til efter­mar­kedet hersker der ingen tvivl om – og der er ba­sis for at andre værk­steder i LAKexperten kunne gå i Horsens-værk­stedernes fod­spor. ”Det kan ikke udelukkes at vi ville kunne indgå lignende aftaler andre steder i landet,” siger Allan Bøgen, som er drifts­chef i koncer­nen Autohuset Vestergaard. Han peger på, at ve­l­fungerende samar­bejdsaftaler som den i Horsens er med til at for­bedre selskabets øko­nomi på lang sigt. ”De to kædeejere i LAK­ex­perten har været fine at lave aftale med. I sidste ende gavner det kunderne, fordi vi får en hurtigere leveringstid. Så jo, vi er meget til­fredse,” siger han.

Fællesskabet i samarbejdet mellem 2 kæde-ejere er noget både Spe­dalsø Auto­lakering og Horsens Autola­kering har skullet vænne sig til. ”Før var vi kon­kurrenter og talte pænt til hin­­an­den,” siger Kjeld Lær­ke, Spedalsø Autola­kering, ”i dag er vi samarbejdspartnere og taler pænere til og ikke mindst med hin­an­den.” Kjeld Lærke har været med i LAKexperten fra starten i 2003 og Elisabeth Pedersen og hen­des værksted, Horsens Autolakering er kommet med i kæden cirka et halvt år senere. ”Jeg synes, at det lød spændende med den nye kæ­de, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte skynde mig at kom­me med,” siger Elisabeth Pedersen, ”Og det for at fremtidssikre mit værksted – hvis vi små værksteder ikke slutter os sammen, så bliver hægtet af. Vi må erkende at vores kunder bliver større – hvis vi skal matche dem, så må vi tilpasse os, og det kan vi gøre i en kæde som LAKex­per­ten uden at vi mister vores selvstændighed.”

En af fordelene ved at de to værksteder samarbejde er, at de kan bakke hinan­den op på store aftaler med for eksempel Autohuset Vestergård. ”Hvis en af os har sygemeldinger på værk­stedet kan vi afhjælpe hinanden kapacitets­mæssigt uden at det går udover ser­­­vicen og leveringssik­kerheden for bilhuset,” udtaler Elisabeth Pe­dersen og hun afslutter, ”samarbejdet er gået flydende og jeg kan kun anbefale andre værksteder at gå med ind i LAKexperten.”

Kjeld Lærkes begrundelse for at gå med i kæden minder om Elisabeth Peder­sens og han ser samtidig også at den fælles aftale spiller ind på arbejds­miljøet i det daglige på hans værksted. ”Jeg kan mærke, at mine folk er meget tilfredse i øje­blikket. Vi følger de tidsplaner, som vi har aftalt med vores samarbejds­partnere – og vi afleverer til tiden, ja endda helst før, hvilket giver mere ro på hos os,” siger Kjeld Lærke.

At de to kædeejere har indgået en længerevarende fælles aftale med en større kunde er en trend, som de tror på, man vil se mere af frem­over. ”Før var det mere aftaler fra måned til måned, men der laves meget større aftaler i dag,” udtaler Kjeld Lærke, ”Det erfarings­grund­lag jeg har på nuværende tidspunkt med at indgå i et fællesskab med Horsens Autolakering om en større kunde, gør at jeg i fremtiden gerne vil arbejde med større kunder.” Han bakkes op af sin kæde­kollega Elisabeth Pedersen, som supplerer: ”Ved at stå sammen om større opgaver og kunder så står vi også stærkere i konkurrencen med de øvrige større aktører i branchen.”


LAKexperten beskæftiger over 300 fagfolk, der tilsammen maler omkring 55.000 køretøjer om året. Kæden har fire hovedkrav til værkstederne – et velholdt værksted, ingen myndighedspåbud, branchemedlemskab og et certificeringsbevis. Værkstederne er organiseret i FAI, som er en branche- og arbejdsgiverforening under DA. Alle værksteder i LAKexperten er KS2000 kvalitetscertificerede.