Škoda sponserer hovedpræmie til Danmarks Indsamlingen.
Danmarks syv største indsamlingsorganisationer er gået sammen med DR om årets største indsats for at bekæmpe hiv/aids-epidemien i Afrika. Det sker i et stort tv-show lørdag den 17. februar.
Skandinavisk Motor Co. A/S og Škoda er meget glade for at støtte op om den gode sag og sponserer ved lejligheden hovedpræmien. Der er tale om den nye familievenlige MPV Škoda Roomster.
Sikkerheden er i top, idet alle Roomster har antiudskridnings-systemet ESP og 6 airbags som standard ligesom at Roomster opnåede 5 stjerner i Euro NCAP crash-testen. Også komforten er ypperlig med Climatic semiautomatisk aircondition, radio med CD, der også kan afspille mp3 filer. Bag rattet er førerpladsen indrettet med størst mulig komfort. Varme i forsæderne, der også kan indstilles i højden samt højde- og længdejusterbart rat giver mulighed for en ergonomisk perfekt kørestilling.
Roomster er Škodas 4. model og supplerer de to storsælgende Fabia og Octavia samt den nye Superb. Škoda var i 2006 Danmarks 7. største bilmærke.