Kim Lyngbek er udnævnt til ny chef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark. Kim Lyngbek er udnævnt til ny chef for Merce­des-Benz lastbiler i Danmark. Kim har været hos Daim­lerChrysler i snart et år som Business Develop­ment Mana­ger, hvor han frem­gangsrigt har udvik­let markedspositionen for lastbiler i både Danmark og Sve­rige.

Kim Lyngbek har arbejdet med last­biler i snart 25 år, fremfor alt hos Volvo. De seneste år har han primært arbejdet på europæisk plan med at udvikle forretningen for flådestyring, s k Transport Manage­ment. Han har tidligere også været udstationeret i Singapore og Iran, og arbejdet såvel internationalt som nationalt med base i Dan­mark og Sverige. Udover et indgående branschekendskab har Kim en solid erfaring i salgsledelse, coaching og markedsudvikling.

"Vi glæder os meget til at lade Kim lede vores lastbilssalg i Dan­mark, og med den erfaring Kim har, vil han kunne fortsætte den positive udvikling som Mercedes-Benz lastbiler allerede har vist under de se­neste år." udtaler Mark Lovely, managing director for Daimler­Chrys­lers erhvervskøretøjer i Danmark og Sverige.

Kim Lyngbek er uddannet maskiningeniør, 45 år, er gift og har to sønner.