"Jeg synes, det er et problem, at ministeren reelt erklærer, at det er risikofrit at få udført små opgaver sort. Han overlader det til den enkeltes moral, om småopgaver skal købes sort eller hvidt. Det understøtter et samfund, hvor folk med en god moral betaler for dem, der har en dårlig", siger afdelingschef, cand. polit. Søren Nicolaisen. Skatteminister Kristian Jensen har i de seneste dage erklæret sig parat til at straffe forbrugere, der efterspørger sort arbejde, ved at uddele bøder. Ministeren har dog samtidig under­streget, at der i praksis findes en slags bagatelgrænse for forbru­gerne, fordi SKAT retter de ressourcer, de har til kontrol, mod de store sager.

"Jeg synes, det er et problem, at ministeren reelt erklærer, at det er risikofrit at få udført små opgaver sort. Han overlader det til den enkeltes moral, om småopgaver skal købes sort eller hvidt. Det un­derstøtter et samfund, hvor folk med en god moral betaler for dem, der har en dårlig", siger afdelingschef, cand. polit. Søren Nico­laisen.

"Ingen ønsker et samfund, hvor alting kontrolleres, men der er et stykke fra dét til at erklære "ingen kontrol". Så er det mere reelt at legitimere, at der betales mindre skat eller moms af udvalgte små­opgaver. Det kan man gøre ved at indføre en fradragsordning, som giver ret til årligt at trække fx 10.000 kr. fra til rengøringshjælp, havearbejde og lignende serviceydelser. En sådan ordning er med stor succes indført i Finland."

Forslag om fradragsret for serviceydelser møder ofte den kritik, at det vil øge beskæftigelsen nu, hvor der er mangel på arbejdskraft.

"Men det tror vi er en for hurtig konklusion. Hvis det blev billigere at få hjælp til fx rengøring, ville mange familier også få bedre tid til deres børn og deres arbejde. En fradragsordning, som er skruet rigtigt sammen, giver en bedre arbejdsdeling og kan måske især afhjælpe det problem, at erhvervsdeltagelsen er lavere hos højtud­dannede kvinder end hos højtuddannede mænd.

En fradragsordning vil ikke være en stor statslig udgift. For det første vil den fjerne meget sort arbejde. For det andet kan ordningen være med til at få flere af dem, der ikke har en uddannelse, i arbejde. For det tredje vil en bedre arbejdsdeling betyde, at de vellønnede og højtbeskattede, der bruger ordningen, kan arbejde mere. Det er derfor slet ikke utænkeligt, at en fradragsordning mere end betaler sig selv", siger Søren Nicolaisen.