Den helt nyudvik­lede Land Rover Freelander 2, som kom­mer på mar­­kedet i Danmark i star­ten af marts må­ned, er nu blevet pris­sat.

På gule plader starter priserne ved kr. 239.028,- ekskl. moms, hvilket giver  kr. 285.000 inkl. moms, mens Free­lander 2 på hvide plader koster fra kr. 560.000.

”Freelander 2 er udvik­let helt fra bun­den. Den er større, mere eks­klusiv, mere udstyr og der er mulighed for at vælge mellem to helt nye, kraftfulde moto­rer. Derudover er indstig­ningsmodellen en 5-dørs diesel mod tidli­ge­re en 3-dørs benzin. Set i dét lys, er der tale om moderate pris­stig­ninger i forhold til den tidligere model,” siger direktør Per Tem­me­sen, Land Rover Danmark.

Freelander 2 er kendetegnet ved at have de mest alsidige egen­ska­ber i den kompakte SUV klasse.

Freelander blev introduceret i 1997 og var i fem år Europas mest solgte 4x4. I Land Rover’s hjemland, Storbritannien, forblev den bestseller lige fra lanceringen og til udgangen af 2005.