pressemeddelelser
Mercedes-Benz Danmark AS:
Mercedes introducerer helt ny entreprenørbil til foråret
|
I disse dage vises de første skitser af den helt nye Mercedes-Benz Arocs. En rendyrket entreprenørbil for de sværeste opgaver i den tungeste lastbilsklasse. Premieren bliver på Bauma-messen i april. Mercedes lancerer nye lastbiler i en stadig strøm. Efter den nye generation af langtursbilen Actros og den nye distributionsbil Antos kommer nu Arocs. En helt ny model, der er specielt udviklet til den hårde bygge- og anlægstransport.
Allerede på de første skitser af Arocs er det tydeligt, at den er skabt til at arbejde under hårde forhold. Stor frihøjde, stålforstærkede detaljer og en fremtoning, der viser, at der er tale om en lastbil, der er klar til både vanskeligt terræn og hårdhændet behandling.
Arocs vil kunne fås i en mængde forskellige udførelser med chassiser, der allerede fra begyndelsen er tilpasset forskellige behov. Fra kompakte, baghjulstrukne 2-akslede køretøjer til 8-hjulsdrevne 4-akslede biler til de tungeste opgaver. Motorerne er 6-cylindrede rækkemotorer fra 7,7 til 15,7 liter, som fås i 16 forskellige effektklasser – fra 238 til 625 hk. Drejningsmomentet er fra 1.000 til 3.000 Nm, og alle modeller er godkendte for Euro VI, der ellers først træder i kraft 1. januar 2014.
Den automatiske gearkasse Powershift 3 er standard på alle modeller. ”Med introduktionen af Arocs fortsætter vi vores produktoffensiv, og vi står med markedets nyeste og bredeste flåde af lastbiler. Vi styrker dermed vores position som verdens største producent af lastbiler”, fortæller Lars van het Erve, pressechef hos Mercedes-Benz i Danmark. For at gøre det lettere for kunden at vælge har man indført to produktserier med færdige basisspecifikationer.
”Loader” er et koncept, hvor man satser på at få så lav egenvægt som mulig. Her findes dels meget lette 4x2 versioner, som siges at blive nogle af de letteste køretøjer i hele anlægsbranchen. Det 4-akslede chassis for betonblandere stiller med en egenvægt på bare 9,2 tons. Med den rette blander kan man på den måde laste ikke mindre end 8 kubikmeter beton uden overlæs.
”Grounder” er en anden specialversion, som er ekstremt stabil og robust med et antal tekniske funktioner, der gør den i stand til at tackle selv de hårdeste anlægsopgaver.
Mercedes Arocs får premiere på Bauma-messen i München til april.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Mercedes-Benz Danmark AS:
Mercedes-Benz fortsætter sin produktoffensiv;
|
Til september lander den nye A-Klasse i Danmark. Den helt nye model kommer til at sætte en ny standard i klassen for kompakte biler - med priser der starter på 329.900, et forbrug op til 26,3 km/l., og et CO2-udslip ned til 98 g/km.
I det danske standardudstyr indgår blandt andet sportssæder med varme, aluminiumsfælge, semiautomatisk aircondition, lydsystem med 6 højttalere, Bluetooth håndfri telefoni, og en 5,8’’ farveskærm. På sikkerhedssiden kan fremhæves træthedsadvarslen, Attention Assist, anti-kollissions systemet Collision Prevention Assist samt 7 airbags herunder en knæairbag ved førerpladsen.
Den nye A-Klasse er den anden model i rækken af 5 kompakte bilmodeller, som det tyske bilmærke bringer til markedet i disse år. A-Klassen byder på et sportsligt, moderne designsprog, og stærke og brændstofeffektive motorer, hvor køreglæde og sikkerhed vurderes lige højt. Den nye A-Klasse er tillige Mercedes-Benz’ hidtil mest fleksible bil, når det kommer til kombinationen af motorer, udseende, interiør-muligheder og tilbehør.
Den nye A-Klasse byder på en række Euro 6-godkendte benzinmotorer fra 1,6 til to-liters cylindervolumen med en effekt på mellem 122 hk/90 kW og 211 hk/155 kW i top-versionen A 250 Sport. Sidstnævnte I dieselvarianterne kan der vælges fra 109 hk/80 kW til 136 hk/100 kW.
Den nye A-Klasse er den anden model (efter B-Klassen, som blev lanceret i november 2011), som er bygget på Mercedes-Benz ny forhjulstrukne platform. Målene for den nye 5-dørs hatchback fra Mercedes er 4,3 meter i længden, 1,8 meter i bredden og 1,4 meter i højden. A-Klassen har en multi-link bagaksel og er forberedt til firehjulstræk, hos Mercedes også kendt som 4Matic. Vælger man top-versionen A 250 Sport får man blandt andet en sportsundervogn, der er udviklet af AMG og en dobbeltkoblingsgearkasse, der er endnu mere sportsligt afstemt. Flere modeller, der sigter mod endnu flere kundesegmenter vil blive præsenteret senere, blandt andet en fuldbyrdet AMG-version af A-Klassen.
Allerede ved første øjekast fremgår det, at formgivningen har spillet en stor rolle i udviklingen af den nye A-Klasse. Det moderne udtryk går igen i interiøret. Den nye A-Klasse vil kunne tilbyde fuld integration af iPhone ift. telefoni, navigation, musik og internetadgang. På sigt vil dette også gælde andre smartphone-mærker.
I tillæg til den i forvejen lange liste af standardudstyr, herunder Style-pakken, vil der være en række andre tilbehørspakker tilgængelige som tilvalg.
Urban-pakken indeholder bl.a. 17’’ aluminiumsfælge og dobbelte udstødningsrør, og denne pakke koster 8.800 kr. Integreret navigation, som bilen som standard er forberedt til, kan tilkøbes for ca. 6.000 kr. inkl. 3 års opdatering.
AMG Sportpakken, der indeholder blandt andet 18’’ AMG fælge, AMG styling og AMG interiør, koster 40.000 kr.
Andre eksempler på mulige tilvalg til den nye A-Klasse er en 3-års serviceaftale fra 199 kr. pr. måned.
Den nye A-Klasse står klar hos de danske forhandlere medio september 2012.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Mercedes-Benz Danmark AS:
Ny distributionslastbil fra Mercedes-Benz
|
Nu løfter Daimler-koncernen sløret for de første skitser af den nye distributionslastbil Mercedes-Benz Antos, der rammer de danske veje fra september. Designmæssigt er Mercedes-Benz Antos beslægtet med den nye ’Truck of the Year 2012’ Actros, men førerhuset er samtidig umiskendeligt sit eget, og lastbilen er tilpasset de mangeartede behov, der kendetegner tung distributionskørsel over korte og mellemlange distancer.
Transport af for eksempel fødevarer for detailhandelen udgør en anselig del af den samlede transport i både Danmark og udlandet. Og godstransport over korte eller mellemlange afstande stiller ikke bare krav om god kørekomfort og lavt brændstofforbrug. Det kræver en lastbil, der kan klare mange stop, endagsture over forskelligt regionalt terræn og stor variation i størrelsen på lasten.
Nu lancerer Mercedes-Benz som den første producent i verden en lastbil, der er designet specifikt til denne type kørsel. Mercedes-Benz Antos er navnet på det nye medlem af Mercedes-familien, og bliver man en af de heldige førere af den nye Mercedes-Benz-model, betyder det blandt andet et exceptionelt godt udsyn og en veludviklet manøvredygtighed, når bilen skal styres ind på snævre pladser og aflæsningsområder.
13 motorvarianter Antos er udstyret med de nye Euro 6-motorer fra Mercedes-Benz’ New Engine Generation, der blev lanceret i marts i år. Og bilen leveres med ikke mindre end 13 motorvarianter, der dækker et bredt spektrum af ydeevne fra 175 kW (238 hk) til 375 kW (510 hk). Antos fås som trækkere eller chassisbiler og er blandt meget andet udstyret med det fuldautomatiske PowerShift gearskifte.
”Daimler-koncernen er verdens største producent af erhvervskøretøjer, og Antos er vores bedste bud på den perfekte distributionsbil til korte og de lidt længere distancer anno 2012. Den fås i et væld af varianter, og derfor vil den også passe til rigtig mange forskellige behov,” siger Lasse Wøhlk, der er salgschef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark.
Antos præsenteres for offentligheden for første gang på IAA-messen i Hannover til september. Herefter vil man også kunne møde de første eksemplarer af Mercedes-Benz Antos på de danske veje.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Mercedes-Benz Danmark AS:
Mercedes-Benz kårer Danmarks bedste lastbilchauffør
|
I denne uge blænder Mercedes-Benz op for DieselDysten 2012, hvor landets lastbilchauffører skal konkurrere på grøn, effektiv og forudseende kørsel. Danmarks bedste lastbilchauffør bliver kåret i oktober, og førstepræmien er en lækker Smart Fortwo.
De fleste bilsportskonkurrencer er en kamp på topfart og hidsige ryk mod målstregen. Men det gælder ikke Mercedes-Benz’ DieselDysten 2012, der løber af stablen over hele landet fra april til oktober, hvor en enkelt dansker vil kunne bryste sig af titlen som Danmarks bedste lastbilchauffør.
DieselDysten måler chaufførerne på en hel række parametre. Som navnet antyder, skal de selvfølgelig forbruge så lidt brændstof som muligt. Men de skal også vise deres evne til at køre effektivt og forudseende, og endelig bliver de målt på gennemsnitsfarten, så de ikke bare kan snegle sig igennem.
For at sikre sig, at alt går efter bogen, vil Mercedes-Benz’ internationalt anerkendte flådestyringssystem FleetBoard stå for målingen af faktorer som speeder- og bremseanvendelse, antallet af gearskift og omdrejninger m.v.
Vind en lækker Smart Fortwo Hos Mercedes-Benz Danmark håber man, at DieselDysten 2012 kan være med til at sætte fokus på, at den rigtige kørsel kan have betydning for både miljøet og vognmandens økonomi.
”Der er efterhånden mange tekniske forudsætninger til stede, men grøn kørsel handler også om at udnytte dem bedst muligt. Det tror jeg, DieselDysten vil vise med al tydelighed,” siger Lasse Wøhlk, der er senior manager for Mercedes-Benz Lastbiler.
Konkurrencen finder sted i 18 forskellige byer over hele landet fra d. 26. april – 14. september. Vinderen fra hver by går videre til finalen i oktober. For at deltage skal man have erfaring med at køre lastbil med trailer, have C+E kørekort og gyldigt førerkort. Førstepræmien er en lille Smart Fortwo, så der er virkelig noget at kæmpe for!
Dyst i Actros – ’Truck of the Year 2012’ DieselDysten køres i den nyudviklede Mercedes Actros, der i 2012 blev kåret som Truck of the Year, blandt andet på grund af dens lønsomhed og effektivitet. FleetBoard er standard i den nye Actros.
”Så alle betingelserne er til stede for en rigtig flot omgang lastbilkørsel hen over sommeren. Vi er meget spændte på at følge med. Må den bedste chauffør vinde!” slutter Lasse Wøhlk.
Læs meget mere om DieselDysten 2012 på www.dieseldysten.dk. Her kan man læse mere om konkurrencereglerne og løbende følge med i stillingen.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Mercedes-Benz Danmark AS:
Verdenspremiere på Mercedes-Benz Citan
|
Mandag aften fik en nysgerrig verdenspresse for første gang mulighed for at se og røre den nye Mercedes-Benz minivan Citan. Den lille varevogn er Mercedes-Benz’ eneste model i minivan-klassen, og den er trods sin kompakte størrelse yderst rummelig og er dermed skræddersyet til bytransport.
I begyndelsen af året afslørede Mercedes-Benz de første skitser af den længe ventede minivan Citan, og nu har verdens største producent af erhvervskøretøjer endelig løftet sløret for den ægte vare. Det foregik forud for den store RAI-messe for erhvervskøretøjer, der løber af stablen disse dage i Amsterdam.
RAI-messen i Amsterdam har traditionelt været afholdt hvert andet år, men på grund af finanskrisen er det nu fem år siden, Amsterdam har huset den berømte messe for erhvervskøretøjer, og de mange nyhedssultne journalister fik med den eksklusive visning af Mercedes-Benz Citan allerede fra starten noget at skrive hjem om.
Gennemtestet og klar til bykørsel Citan er som navnet antyder en cityvan i den mindste vægtklasse. I udviklingen er der lagt vægt på at fastholde et lavt brændstofforbrug og dermed en tilsvarende lav CO2-udledning.
Efter at være gennemtestet i overensstemmelse med de vanlige høje kvalitetskrav hos Mercedes-Benz, er bilen nu sat i produktion og vil være til salg i Danmark fra september måned.
"Med sit lave brændstofforbrug er Citan smart for både økonomien og miljøet, mens størrelsen gør, at den er skræddersyet til varelevering i byområder. Derfor har vi også høje forventninger til modtagelsen af vores nye baby på det danske marked,” siger Søren Christensen, der er salgschef for Mercedes-Benz varevogne i Danmark.
Fakta om Mercedes-Benz Citan • Citan leveres med flere motorvarianter. Dieselmotorerne har højt drejningsmoment og direkte indsprøjtning. Den fås fra 55 kW (75hk) til 81 kW (110 hk) og har partikelfilter som standard. Benzinvarianten har 84 kW (114 hk) og leveres med BlueEFFICIENCY som standard. Dette indebærer blandt andet ECO start/stop-funktion, batteri- og generatorstyring samt dæk med lav gnidningsmodstand og dermed reduceret brændstofforbrug. • Citan fås i tre forskellige længder: 3,94 meter, 4,32 meter og 4,71 meter. • Adaptive ESP (Electronic Stability Program) er standard i Citan. • Citan præsenteres for den brede offentlighed på IAA-messen i Hanover til september. Den vil også være til salg i Danmark fra september.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Mercedes-Benz Danmark AS:
Citan er den nye mini-van fra Mercedes-Benz
|
Til efteråret barsler Mercedes-Benz med en lille ny i varevognsfamilien. Navnet er Citan og med sin kompakte størrelse og store rummelighed er varevognen skræddersyet til bytransport. Med Citan-serien er Mercedes-Benz nu repræsenteret i alle vægtklasser fra den største Vario over Sprinter til Vito og nu altså også Citan.
I sidste uge afslørede Mercedes-Benz navnet på den længe ventede city-van i den mindste vægtklasse. Det nye familiemedlem skal hedde Citan, og det er en sammenskrivning af ordene City og Titan, der som bekendt er navnet på de kraftfulde kæmper fra den græske mytologi.
”Vi glæder os utrolig meget, til at Citan kommer ud at køre på de danske veje. Den fås i et væld af varianter, og derfor vil den også passe til rigtig mange forskellige behov. Internationalt er den dømt til succes, men også her i Danmark har vi høje forventninger til vores lille ny,” siger Søren Christensen der er salgschef for Mercedes-Benz varevogne i Danmark.
Den ideelle partner til bytrafik Citan er udviklet og gennemtestet i overensstemmelse med Mercedes-Benz’ høje kvalitetskrav til sikkerhed og komfort, og på alle modeller medfølger ESP som standard. Citan er trods sin kompakte størrelse yderst rummelig og egner sig derfor perfekt til bytransport. I udviklingen er der lagt vægt på at fastholde et lavt brændstofforbrug og dermed en tilsvarende lav CO2-udledning.
Markedet for små varevogne vokser Hvor markedet for små varebiler var småt i halvfemserne, har de små city-vans de seneste år fået en revival, og efterspørgslen er stadigt stigende. I dag er der omkring 700.000 enheder på europæisk plan, og Mercedes-Benz har med lanceringen af Citan planer om at opnå en markedsandel på 4-5 procent i dette segment.
Præsenteres for offentligheden på IAA-messen til september De nysgerrige må væbne sig lidt med tålmodighed. For man kan først få vidunderet at se til september, hvor Citan præsenteres for offentligheden for første gang på IAA-messen i Hannover.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Revideret 9/2-2012 12:03 |
Fra nyhedsbrev Nr. 6/2012
|
|
Mercedes-Benz Danmark AS:
Ny Actros den første der klarer Euro 6-krav
|
Mercedes-Benz lancerer snart fjerde generation af sin mest sælgende lastbil, Actros. Lastbilen er udstyret med den spritnye motor fra Mercedes-Benz’ New Engine Generation og er dermed den første, der lever op til Euro 6-kravene. Den nye generation af Actros er endnu mere økonomisk, dynamisk og komfortabel end sin forgænger.
I andet halvår af 2011 er Mercedes-Benz på gaden med den nyeste version af den populære langturslastbil Actros. Alle de foregående generationer har været kåret som ’Truck of The Year’, så der er store forventninger til den nye lastbil, der allerede nu imponerer som den første lastbil i verden, der lever op til Euro 6-emissionskravene.
Markante reduktioner i emissionen I fjerde generation af Actros sidder en Mercedes-Benz motor fra den netop lancerede New Engine Generation, der er designet til at klare de nye restriktive Euro 6-krav, der ellers først træder i kraft i 2014. Motoren kommer i første omgang i fire forskellige klasser fra 310 kW (421 hk) til 375 kW (510 hk) med et drejningsmoment på mellem 2100 Nm og 2500 Nm. Takket være ultramoderne motorteknologier såsom det nye unikke X-Pulse indsprøjtningssystem, BlueTec diesel-teknologi med udstødningstilbageføring og partikelfilter er motoren i stand til at overholde Euro 6-kravene. Det medfører en reduktion i udledningen af NOx på 80 procent og partikler på 67 procent. Tidligere betød strengere udledningskrav et højere brændstofforbrug. Men takket være det nye motordesign lever den ikke bare op til Euro 6-emissionskravene, men har et endnu lavere brændstofforbrug end sin Euro 5-forgænger.
Køreoplevelse i topklasse Med den nye Actros har Mercedes ikke bare sat miljøet, men også køreoplevelsen i førersædet. Den nye lastbil er mere dynamisk og mere komfortabel end tidligere generationer og skaber dermed en bedre oplevelse for chaufføren. Forbedringerne skyldes blandt andet det ny-designede førerhus, der som noget nyt leveres i seks forskellige standardudgaver – alle med masser af plads til at arbejde, slappe af og hvile sig på langturen.
Testet gennem syv år Camouflerede testudgaver af lastbilen har igennem de seneste syv år været igennem et utal af køreture i vidt forskellige miljøer fra arktisk kulde til andalusisk varme og helt almindelige brugstests. Alt sammen for at sikre, at også denne nye lastbil lever op til mottoet ”Trucks you can trust”.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Mercedes-Benz Danmark AS:
Ny salgschef i Mercedes-Benz Danmark
|
Foråret 2011 er skiftetid i Mercedes-Benz Danmark. Et nyt ansigt skal stå i spidsen for salget af de mange nye vare- og lastbiler, Mercedes-Benz har lanceret de seneste år. Lasse Wøhlk tiltræder som ny salgschef for Mercedes Benz vare- og lastbiler i Danmark. Han overtager jobbet efter Christian Devantier.
Marts 2011 får Mercedes Benz Danmark et nyt ansigt i salgsledelsen. Lasse Wøhlk starter den 11. marts som ny salgschef for Mercedes Benz’ division for vare- og lastbiler i Danmark. Han overtager pladsen efter Christian Devantier, der har sagt ja til nye udfordringer uden for Mercedes-Benz koncernen.
”Det er en stor glæde at byde Lasse Wøhlk velkommen netop nu. Produktmæssigt står Mercedes-Benz stærkere end nogensinde med nye generationer af både Vito Sprinter og Axor, og med den ny Atego Hybrid som vinder at titlen ’Truck of the Year 2011’. Der er virkelig noget at arbejde med for en erfaren mand som Lasse,” siger salgsdirektør for Mercedes-Benz Erhvervskøretøjer i Danmark og Sverige Markus Denzler.
Og Lasse Wøhlk har netop masser af erfaring. Han kommer senest fra en lignende stilling hos Volvo Trucks, hvor han har skabt gode resultater. Før dette var Lasse ansat hos Jyske Bank og Durus Financial Services.
”Lasses finansielle fortid har givet ham en god ballast og viden, som vi i høj grad kan drage nytte af her i koncernen,” siger Markus Denzler.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Revideret 8/3-2011 11:49 |
Fra nyhedsbrev Nr. 9/2011
|
|
Mercedes-Benz Danmark AS:
Flere danskere kom til at køre Mercedes i 2010
|
Et år efter at Mercedes-Benz ændrede priserne på en række af sine modeller, er det tid til at gøre status: I 2010 blev der indregistreret 2.802 Mercedes-Benz personbiler i Danmark mod 1.803 året før, og mærket er dermed det hurtigst voksende luksusmærke i Danmark (+55%). Mercedes går således styrket ind i 2011, hvor opfinderen af bilen fylder 125 år.
”Vi kan med glæde konstatere, at vores målsætning om, at flere danskere skulle komme til at køre Mercedes, er indfriet, fortæller salgschef Peter Juul og fortsætter.
”Men det stopper ikke her. Vores strategi er langsigtet, og vi søsatte vores ændrede prispolitik i et år, hvor vi ikke præsenterede nogen nye volumenmodeller. I 2011 fejrer vi ikke blot 125 års jubilæum som bilfabrikant- verdens første - vi kommer også med en række nylanceringer af personbiler og sportsvogne, som giver os rygstød til at fortsætte fremgangen i årene fremover.
Mercedes-Benz har indtil videre løftet sløret for en ny CLS, ny generation C-Klasse og ny udgave af sportsvognen SLK, som alle lanceres i løbet af 2011.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Revideret 27/1-2011 09:23 |
Fra nyhedsbrev Nr. 4/2011
|
|
Mercedes-Benz Danmark AS:
Direktørskifte
|
Direktørskifte hos Mercedes-Benz i Danmark og Sverige.
Efter tre et halvt år som adm. direktør for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige takker Peter Roos nu af for at søge nye udfordringer uden for Daimler AG - koncernen bag Mercedes-Benz. Fra 1. oktober i år bliver den nye mand på posten Jörg Himmelmann, der i dag er Director of Sales Planning and Order Processing i Daimler AG’s division Mercedes-Benz Cars på hovedkontoret i Stuttgart.
Det er en veltrimmet organisation, som Peter Roos efterlader sig, når han denne sommer stopper som adm. direktør for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige. I de tre et halvt år Peter Roos har ledet virksomheden, har Mercedes-Benz i Danmark og Sverige opnået flotte vækstrater. 2007 blev det bedste år nogensinde for Mercedes-Benz i Danmark, og siden 2005 har Mercedes-Benz i Danmark løftet salget med hele 80 procent.
Direktørskifte efter tre et halvt succesfulde år
Peter Roos kom til Danmark i slutningen af 2004 fra Mercedes-Benz’ hovedkontor i Stuttgart:
”Det har været tre et halvt spændende og berigende år her i Danmark som direktør for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige. Jeg har sat meget stor pris på det tætte og gode samarbejde med de ca. 250 medarbejdere på begge sider af Øresund. Alle har bidraget helt fantastisk til Mercedes-Benz’ flotte udvikling i Danmark og Sverige,” siger Peter Roos og fortsætter:
”Jeg er ikke i tvivl om, at de kommende år også vil være gunstige for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige. Det er nemlig en solid organisation i vækst, jeg nu siger farvel til.”
Jörg Himmelmann ny adm. direktør Posten som ny adm. direktør for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige bliver pr. 1. oktober overtaget af Jörg Himmelmann, der i dag er Director of Sales Planning and Order Processing i divsionen Mercedes-Benz Cars på Daimler AG’s hovedkontor i Stuttgart.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Mercedes-Benz Danmark AS:
Ny salgschef for Mercedes-Benz lastbiler
|
Christian Devantier er netop tiltrådt som salgschef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark. Han overtager stillingen efter Kim Lyngbek, som ved årsskiftet blev direktør for Mercedes-Benz erhvervskøretøjer i både Danmark og Sverige. Christian Devantier har stor erfaring fra transport- og lastbilbranchen. Det blev en gammel kending, der løb med posten som salgschef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark. Christian Devantier vender efter nogle år hos blandt andet Renault tilbage til Mercedes-Benz, hvor han sidst var fra 1997 til 2000. Christian Devantier overtager roret efter Kim Lyngbek, som siden 1. januar i år har været direktør for Mercedes-Benz erhvervskøretøjer i både Danmark og Sverige. Kim Lyngbek glæder sig over, at der er fundet en så erfaren person til den vigtige post:
”Vi er meget glade for, at Christian Devantier er kommet tilbage til Mercedes-Benz. Han overtager en lastbildivision i kraftig fremgang, og vi har stor tillid til, at netop Christian kan løfte Mercedes-Benz lastbiler sikkert ind i fremtiden. Mange af os kan huske Christian fra sidst, han var hos os. Udover at være en meget dygtig forretningsmand er han en vellidt kollega, så vi er slet ikke i tvivl om, at han er den rette mand til jobbet.”
Det er også en mand med masser af kendskab til branchen, der nu sætter sig i chefstolen hos Mercedes-Benz lastbiler. Christian Devantier kommer senest fra en stilling som eftermarkedsdirektør hos Renault Trucks med ansvar for salg og service af Renault last- og varebiler i Danmark. Før dette var Christian Devantier salgsdirektør hos producenten af landbrugsmaskiner CNH Danmark. Derudover har turen også været forbi Mitsubishi Motors Denmark som salgschef samt Mazda varebiler som produktchef. Det er med andre ord en mand med stor erfaring fra transportbranchen, der fremover skal sælge Mercedes-Benz lastbiler i Danmark.
Christian Devantier er gift og har tre børn i alderen 15 til 26 år.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Mercedes-Benz Danmark AS:
Mercedes-Benz erhvervskøretøjer får ny direktør
|
Kim Lyngbek tiltrådte 1. januar som ny direktør for Mercedes-Benz erhvervskøretøjer i Danmark og Sverige. Han overtager ansvaret efter Mark Lovely, der bliver administrerende direktør for Mercedes-Benz Financial Services i henholdsvis Danmark og Sverige.
Efter årsskiftet sætter en ny mand sig i direktørstolen for Mercedes-Benz´ division for erhvervskøretøjer. Salgschef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark, Kim Lyngbek, er nemlig udnævnt til ny direktør for Mercedes-Benz erhvervskøretøjer i Danmark og Sverige. Kim afløser dermed sin egen chef, Mark Lovely, der i stedet tiltræder som administrerende direktør for Mercedes-Benz Financial Services.
Kim Lyngbek har været hos Mercedes-Benz siden 2006 og har med stor succes bidraget aktivt til at udvikle firmaets markedsposition for lastbiler, både i Danmark og Sverige. I januar 2007 overtog han posten som salgschef for Mercedes-Benz Trucks i Danmark. Dette har han gjort med så stor succes, at 2007 blev et af de bedste år for Mercedes Benz lastbiler i Danmark. Nu får han det samlede ansvar for både varebiler og lastbiler i såvel Danmark som Sverige og bliver samtidig en del af Mercedes-Benz´ ledergruppe.
Der er få i branchen, der kan mønstre samme mængde erfaring og viden fra lastbilbranchen som Kim Lyngbek. En erfaring, der blandt andet er blevet opbygget via udstationeringer rundt om i verdenen - herunder på Volvos hovedkontor i Göteborg. Han har dermed et godt kendskab til svensk sprog og kultur, og det vil han få stor nytte af i sin nye stilling som direktør for Mercedes Benz erhvervskøretøjer i både Danmark og Sverige.
"Kim har gjort det utrolig godt i de to år, han har været ansat hos os. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at han er den helt rette mand til at fortsætte den positive udvikling, som Mercedes-Benz erhvervskøretøjer har været igennem de seneste år," siger Peter Roos, administrerende direktør for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige, og fortsætter:
"Kim overtager en meget professionel erhverskøretøjsdivision, og det glæder mig at Mark Lovely fortsætter i vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans i Danmark og Sverige. Sammen vil vi fortsætte arbejdet for Mercedes-Benz´ fremgang på både det danske og svenske marked."
Kim er uddannet maskiningeniør. Han er 46 år, er gift og har to sønner.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Revideret 8/1-2008 10:19 |
Fra nyhedsbrev Nr. 2/2008
|
|
DaimlerChrysler Danmark A/S:
Chrysler Voyager er en sikker bil
|
DaimlerChrysler: Chrysler Voyager er en sikker bil - det dokumenterer flere undersøgelser og tests.
I dagens pressemeddelelse fra Euro NCAP bliver en højrestyret Voyager, som primært sælges i lande, hvor man kører i venstre side, kraftig kritiseret og tildeles to stjerner.
I samme dokument fremhæver Euro NCAP, at den venstrestyrede model, som sælges i Danmark og på det europæiske kontinent, klarer testen betydeligt ("significantly") bedre; så godt at det ville give fire Euro NCAP stjerner.
Chrysler Voyager er den sikreste bil i sin klasse. Det har det svenske forsikringsselskab Folksam sagt i flere år. Deres statistik fra trafikulykker i Sverige gennem årene bekræfter dette og dokumenterer at Chrysler Voyager er mere end 30 procent sikrere end gennemsnitsilen.
"Euro NCAP siger selv i sit testresultat at den model af Chrysler Grand Voyager, som sælges på det danske marked, har klaret testen så godt, at det svarer til fire Euro NCAP stjerner. Samtidig publicerer og kritiserer organisationen i selv samme pressemeddelelse i dag en model af Chrysler Voyager, som ikke sælges i Danmark," siger Lena Selander Bitsch, pressechef på DaimlerChrysler Danmark AS og fortsætter:
"Den information kan selvfølgelig risikere at vildlede og bekymre de danske forbrugere og ejere af Chrysler Voyager. Det er en skam, for Chrysler Voyager har i virkelighedens verden ude på vejene vist sig at være mere end 30 procent sikrere end gennemsnittet. Det viser en omfattende undersøgelse, som det svenske forsikringsselskabs Folksam har gennemført over en lang årrække. Her har man undersøgt, hvordan forskellige biler i virkeligheden beskytter sine passagerer, når uheldet er ude."
"Ingen enkelte testresultater kan give et komplet billede af, hvor sikker en bil er; det kan kun virkeligheden bevise, og her er det dokumenteret at Chrysler er en meget sikker bil."

Siden år 2000 har Chrysler Voyager og Grand Voyager forbedret sit sikkerhedsniveau på en række punkter:
- Passagerkabinen er forstærket
- Sikkerhedsselerne foran har fået selestrammere
- Airbags, som bliver aktiveret i to trin, afhængig af med hvilken kraft en kollision sker (dual stage airbags)
- Sideairbags langs hele vinduesrækken
- Knæairbags foran føreren
Euro NCAP, med fire af ti medlemsorganisationer placeret i Storbritannien, har valgt at præsentere resultatet fra den højrestyrede model.
Den står for cirka 20 procent af det totale salg i Europa. I Danmark sælges kun den venstrestyrede model og den - ligesom alle Chrysler Voyager-modeller - opfylder alle lov- og sikkerhedsmæssige krav på alle de markeder, hvor den sælges.
De amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder, som er officielle og uafhængige testmyndigheder under den amerikanske stat, har crashtestet Chrysler Grand Voyager, som i Nordamerika sælges som Town & Country. I disse test har modellen opnået topkarakter. I USA er det de offentlige trafiksikkerhedsmyndigheder, som gennemfører testet og godkender eller dumper bilen.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Revideret 4/2-2007 12:26 |
Fra nyhedsbrev Nr. 5/2007
|
|
DaimlerChrysler Danmark A/S:
Ny chef for Mercedes-Benz lastbiler
|
Kim Lyngbek er udnævnt til ny chef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark. Kim har været hos DaimlerChrysler i snart et år som Business Development Manager, hvor han fremgangsrigt har udviklet markedspositionen for lastbiler i både Danmark og Sverige.
Kim Lyngbek har arbejdet med lastbiler i snart 25 år, fremfor alt hos Volvo. De seneste år har han primært arbejdet på europæisk plan med at udvikle forretningen for flådestyring, s k Transport Management. Han har tidligere også været udstationeret i Singapore og Iran, og arbejdet såvel internationalt som nationalt med base i Danmark og Sverige. Udover et indgående branschekendskab har Kim en solid erfaring i salgsledelse, coaching og markedsudvikling.
"Vi glæder os meget til at lade Kim lede vores lastbilssalg i Danmark, og med den erfaring Kim har, vil han kunne fortsætte den positive udvikling som Mercedes-Benz lastbiler allerede har vist under de seneste år." udtaler Mark Lovely, managing director for DaimlerChryslers erhvervskøretøjer i Danmark og Sverige.
Kim Lyngbek er uddannet maskiningeniør, 45 år, er gift og har to sønner.
|
Mercedes-Benz Danmark AS Telefon 33 78 56 56,
Revideret 30/1-2007 09:00 |
Fra nyhedsbrev Nr. 5/2007
|
|
|