pressemeddelelser
Robert Bosch A/S:
Udmærkelser til mange Bosch-produkter - Mærket Bosch står høj i kurs hos bilisterne
|
- Førstepladsen på seks produktområder – valgt af læserne af ”Auto Bild” - Bedste brand 2012 i syv kategorier i ”Auto, Motor und Sport” - Bosch’s mærkeimage har ligget på et højt niveau i flere år
Én gang om året spørger bilmagasinerne ”Auto Bild” og ”Auto, Motor und Sport” deres læsere om, hvilke mærker inden for tilbehør, reservedele og serviceydelser i forbindelse med bilen de har størst tillid til. ”De bedste mærker i alle klasser” er titlen i ”Auto Bild”, hvor der i år med mærket Bosch var ”en strålende helt”. Også for redaktionen hos ”Auto, Motor und Sport” fremstår Bosch ved læsernes valg af ”Best Brand 2012 som ”Tysklands mærke-konge”. Produkt- og serviceydelseskategorierne, der blev spurgt om ved læsernes valg, rækker lige fra anhængerkoblinger og batterier over barnesæder og filtre til bilbørser og værkstedskoncepter.
Dobbelt sejr til autobatterier fra Bosch I ”Auto Bild” valgte læserne inden for 23 områder. Mærket Bosch indtog førstepladsen i alle de seks områder, hvor Bosch-produkter var repræsenteret. Ifølge afstemningen kommer de bedste autobatterier, lygter, viskerblade, værkstedskæder og tændrør fra Bosch. Ved autobatterier fik Bosch endog en dobbeltsejr for både kvalitet og det bedste forhold mellem pris og ydelse.
Enestående bedømmelse til Bosch-viskerblade Tidsskriftet ”Auto, Motor und Sport” spurgte sine læsere om i alt 28 produktkategorier. I hver af de syv kategorier batterier, lygter, filtre, viskerblade, værkstedskæder, værktøj og tændrør opnåede Bosch førstepladsen. Andenpladsen indtog Bosch desuden i produktkategorien bremser/bremse-belægning. Ved viskerblade opnåede mærket Bosch desuden med 92 % af stemmerne et ”drømmeresultat, som lægger klar afstand til alle andre mærker i konkurrencen”, er dommen fra redaktionen på bilmagasinet. I denne kategori er Bosch gået yderligere to procent frem i forhold til sidste år. Også i de foregående år har læserne regelmæssigt vurderet Bosch’s mærkeimage som fremragende. ”Velkendte produkter består”, tilføjer ”Auto, Motor und Sport”.
|
Robert Bosch A/S Telefon 44 89 83 60,
Robert Bosch A/S:
Forudseende nødbremsesystem fra Bosch går i serieproduktion.
|
Det forudseende nødbremsesystem fra Bosch går for første gang i serieproduktion. Det støtter bilens fører effektivt i kritiske situationer, hvor der er risiko for en påkørselsulykke.
- Registrering af omgivelserne med radar og videosensorer - Ca. 15 % af alle ulykker med tilskadekomne og dræbte i Tyskland er påkørselsulykker
”Ca. 80 % af alle bilister bremser slet ikke ved påkørselsulykker eller udnytter ikke bilens fulde bremsekapacitet”, siger Dr. Werner Struth fra ledelsen af Chassis Systems Control hos Bosch og sammenfatter en analyse fra GIDAS – den tyske ulykkesdatabase. Systemet fra Bosch hjælper bilens fører med at reagere bedre. Den tekniske basis er det elektroniske stabilitetsprogram ESP® og langdistanceradarsensorerne LRR3 i ACC (Adaptive Cruise Control), der suppleres med en videosensor. Funktionerne anvendes for første gang i den nye A8 fra Audi som en del af ”pre-sense”-pakken.
Sensordatafusion for bedst mulig registrering af trafiksituationen 15 % af alle ulykker med tilskadekomne og dræbte i Tyskland er påkørselsulykker. Forudseende systemer, der tolker trafiksituationen foran bilen, advarer bilens fører, støtter ham/hende og til slut reagerer automatisk, kan reducere antallet af disse ulykker mærkbart. Jo tidligere og jo mere nøjagtigt scenen foran bilen kan tolkes, jo bedre kan førerassistentfunktionerne hjælpe bilens fører. Ingeniørerne fra Bosch har derfor gjort et samspil af radar- og videodata muligt for at registrere trafiksituationen bedst muligt.
Ud over det effektive bremsereguleringssystem ESP®premium fra Bosch bruger Audi i sin A8 to langdistanceradarsensorer, der er placeret til venstre og højre i kofangeren foran. Sensorerne i den nye generation 3 fra Bosch kan registrere objekter inden for en åbningsvinkel på ca. 40 grader op til en afstand af ca. 250 m og beregne deres afstand og hastighed. Videokameraet er placeret på højde med bakspejlet bag forruden. Fordelen ved videoteknik er det høje informationsniveau, der gør det nemt at identificere personer, køretøjer eller trafikskilte, samt vinkeldetektion af objekterne. Radarsignalerne leverer data om afstand og hastighed for objekterne.
Advare, støtte, gribe ind
Registrerer det forudseende nødbremsesystem en potentiel forhindring, f.eks. et køretøj, der sætter farten ned meget hurtigt eller standser op, forberedes bremsen i et første trin på en eventuel efterfølgende nødopbremsning. Bremsereguleringssystemet opbygger umærkeligt et let tryk, således at bremsebelægningerne lægger an mod skiverne og ved en eventuel følgende opbremsning omgående sørger for nedsættelse af hastigheden. Hvis bilens fører ikke reagerer, og køretøjet kommer nærmere, følger en akustisk advarsel og derefter en automatisk delopbremsning indledt af et kort bremseryk. Hvis der ikke sker en reaktion, og en kollision ikke længere kan forhindres, bremser systemet automatisk ved maks. tryk ca. et halvt sekund inden sammenstødet for at reducere påkørselshastigheden og dermed minimere ulykkens omfang.
ACC-funktionen er også blevet udvidet. Ved hjælp af videodataene reagerer systemet f.eks. hurtigere ved overhaling af køretøjer, og når andre biler svinger ind foran. I den nye Audi anvendes signalerne fra videokameraet fra Bosch desuden til automatisk lygtestyring samt til advarsel, hvis man forlader sin vognbane. Ekstrafunktioner i ESP® giver yderligere komfort og sikkerhed. F.eks. kan bakkestarthjælpen forhindre køretøjet i at rulle baglæns på en bakke, og ESP® registrerer, om en trailer slingrer faretruende, og hjælper bilens fører med at modvirke dette.
Mange andre systemer og komponenter i den nye A8 kommer også fra Bosch: F.eks. kombiinstrumentet med stort farvedisplay, styreenhed og sensorer i tilbageholdssystemet, en domænestyreenhed samt starter og viskermotor. Til alle benzinmotorer i den nye A8 leverer Bosch forskellige motorstyreenheder, og de to dieselmotorer, der leveres til at begynde med, bruger Bosch-indsprøjtningssystemer med piezoventiler og op til 2.000 bar indsprøjtningstryk.
Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Ifølge foreløbige regnskabstal havde koncernen med auto- og industriteknik samt forbrugsgoder og bygningsteknik i regnskabsåret 2009 ca. 275.000 ansatte og en omsætning på 38,2 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 300 datter- og regionalselskaber i over 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch bruger mere end 3,5 milliarder euro om året på forskning og udvikling og anmelder over 3.800 patenter på verdensplan. Med alle sine produkter og serviceydelser øger Bosch livskvaliteten med innovative og nyttige løsninger.
Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Robert Bosch GmbH''s virksomhedsstruktur sikrer Bosch koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.
|
Robert Bosch A/S Telefon 44 89 83 60,
Revideret 29/4-2010 11:33 |
Fra nyhedsbrev Nr. 6/2010
|
|
Robert Bosch A/S - Blaupunkt:
Blaupunkt indleder strategisk samarbejde med tidligere konkurrent
|

To tidligere konkurrenter i autobranchen gennem mange år, tyske Bosch og tyske Hella, indgår nu et samarbejde i Danmark vedrørende distribution af Blaupunkt. Samarbejdet er fuldt etableret 1. november.
”Blaupunkt GmbH har besluttet at ændre distributionen af produkterne i Europa. I Danmark betyder det, at vi i fremtiden ikke selv vil levere varer direkte til enkeltforhandlere, men vi vil lade vores produkter distribuere via en grossist eller distributør. Forandringen vil være fuldt implementeret pr. 1. november,” siger salgschef for Blaupunkt Danmark, Christian Christensen.
Hella A/S var tidligere distributør af Continentals VDO Dayton-produkter, men Continental har besluttet at stoppe med eftermarkedsprodukter fra årsskiftet 08/09. ”Vi er glade for, at Hella A/S frem over skal være national distributør af hele Blaupunkts produktprogram. Vores kunder kan allerede nu bestille Blaupunkt-produkter hos os i Kruså. Fra 20. oktober har vi været lagerførende i 98 procent af alle Blaupunkts varenumre,” forklarer produktchef Brian Thaysen fra Hella. Han oplyser, at Hellas audiogruppe består af seks mand.
Ud over Hella vil Blaupunkts varer være at finde hos grossisterne Autopart Trading A/S samt Lange Jørgensen A/S. ”Desuden vil også de lokale grossister fortsat have udvalgte Blaupunkt-produkter på lager,” bemærker Christian Christensen og tilføjer: ”For at sikre den bedst mulige support for forhandlere og grossister står Blaupunkt salgs- og marketingsorganisationen også i fremtiden klar til at støtte salget af vores produkter, ligesom vi vil sikre den rigtige information om produkterne i samarbejde med vores distributør og grossister. Derudover vil vi fortsat varetage Blaupunkts interesser i forbindelse med produktlanceringer, promotions, forhandleraktiviteter og events.”
Blaupunkt er et godt brand Hidtil er Blaupunkts varer kommet fra Hildesheim i Tyskland. Nu opnås en mere pålidelig dag-til-dag distribution med Hellas lager i Kruså. Hella er den bedste og logiske partner for Blaupunkt.
Blaupunkt beholder en række store, direkte kunder så som grossistkæder og bilimportører, men målet er at reducere antallet af direkte kunder fra næsten 1500 til mindre end 20. Hella er klar til at sælge Blaupunkt til sine cirka 2500 audiokunder, som så vidt muligt skal konverteres fra VDO til Blaupunkt. ”Blaupunkt er et godt og kendt brand, som vores kunder helt sikker vil tage godt i mod,” siger Brian Thaysen. Allerede i 1932 lavede Blaupunkt sin første bilradio og har siden da været pioner inden for udviklingen af bilmultimedia – bl.a. med innovationer som verdens første FM-bilradio, verdens første stereobilradio og Blaupunkt var også de første på markedet med et navigationssystem til vejtrafik.
Både Blaupunkt og Hella glæder sig til lanceringen af en række nye produkter inden for radio og navigation i første kvartal af 2009.
|
Robert Bosch A/S Telefon 44 89 83 60,
Robert Bosch A/S - Blaupunkt:
TravelPilot 500 og TravelPilot 700
|
Sikker kørsel med videonavigation.
Blaupunkts vision om at være bedst på markedet hvad angår sikkerhed og digital køreassistance bliver til virkelighed. Selskabet lancerer i september to meget avancerede GPS’er: TravelPilot 500 og TravelPilot 700.
- Køreanvisninger på det aktuelle vejbillede via videokamera
- Skiltegenkendelse viser de aktuelle hastighedsbegrænsninger
- Kurveadvarsel advarer ved for høj hastighed frem mod sving (TP700)
- DVB-T Tv-modtagelse i digital kvalitet (TP700)
- Stemmestyring og Internet adgang
Sikker kørsel i en stadig mere kompleks trafik er en udfordring for alle. Blaupunkt har taget udfordringen op og udstyret sine GPS’er med funktioner, som savner modstykke hos konkurrenterne.
Et integreret kamera gør det muligt at vise vejen foran bilen på GPS’ens farveskærm. Kørselsinstruktioner vises derefter på skærmen henover en video af den aktuelle trafiksituation. Det gør anvisningerne meget realistiske og lette at forstå. Samtidig giver det føreren anvisninger på en og samme gang, som der oplyses om den aktuelle trafik.
Kameraet kan også affotografere og genkende skilte. For eksempel skilte vedr. hastighedsbegrænsninger. De nye TravelPilots påminder køreren om disse, både akustisk og visuelt.
Skiltegenkendelsesevnen er en vigtig sikkerhedsfunktion da hastighedsinformationen, som er lagret i vejkortene, ikke altid er aktuelle, f.eks. ved vejarbejde og trafikomlægninger.
Kurveadvarslen fungerer ved at navigationssystemet ”kigger frem” på ruten. Hvis man nærmer sig en kurve med for høj hastighed forudser systemet, at der kan opstå en farlig situation, hvorfor der gives akustisk og visuel advarsel (denne feature introduceres til TP700 med en gratis SW opdatering i oktober).
Et DVB-T (Landbaseret Digital Video Broadcasting) modtagemodul er integreret i TravelPilot 700, som dermed kan tage indtil flere forskellige free Tv-kanaler i digital kvalitet. Passagerer kan dermed se Tv og Tekst-tv under rejsen. Gennem EPG (Eletronic Program Guide) gives et overblik over alle registrerede Tv-stationer og programmer.
TravelPilot 700 kan derfor også bruges som bærbart Tv. Begge GPS’er har et stemmestyringssystem for destinationsangivelser med fejltolerans for bynavne, hvilket specielt er nyttigt i udlandet.
En anden nyhed er opkoplingsmuligheden til Internet gennem WLAN. Med en enkel konfiguration kan GPS’en anvendes til f.eks. at lytte til Podcasts eller læse mail. Gennem Internettelefoni (Voice over Internet Protocol) gives adgang til gratis telefoni til hele verden gennem datanetværk (VoIP-to-VoIP). Den medfølgende Officepakke i TravelPilot 700 indeholder programmer som Word, Excel, Power Point, PDF-læser samt email-konto, kalender og Paint.
I bilen kan TravelPilot 500 og 700 anvendes som hånd-fri telefon kit under kørslen, da det Bluetooth-interface kan understøtte både telefoni og audiostreaming. En integreret lyssensor ændrer automatisk skærmens indstilling fra dag til nat, eller ved kørsel gennem en tunnel. Samtidig er der installeret kort til 42 lande, inklusiv Rusland (TP700).
TravelPilot 500 og 700 er udstyret med en dual core titanium processor på 500 MHz, hvilket sikre høj ydeevne og hurtige beregninger. Derudover er den indbyggede hukommelse på 8 GB, hvilket giver plads til både kort og underholdning. Til ruteberegning og omregninger er TravelPilot 500 og 700 blandt de hurtigste i sin klasse. Begge enheder kan selvfølgelig spille MP3/WMA filer til musik og film, samt vise digitale billeder fra SD/SDHC-kort op til 8 GB.
TravelPilot 500 er udstyret med samme funktioner som TravelPilot 700 undtaget DVB-T samt Office-applikationerne og kurveadvarsel. Samtlige øvrige Internetfunktioner findes i TravelPilot 500.
Vejledende pris er henholdsvis 3.799 kr og 4.699 kr.
Demonstrationsvideo:
http://www.blaupunkt.com/de/download/tp-700-web.wmv
|
Robert Bosch A/S Telefon 44 89 83 60,
Robert Bosch A/S - Blaupunkt:
Lancering af Bremen MP78
|

Blaupunkt hæver overliggeren for bilradioer.
Blaupunkt lancerer nu Bremen MP78, den seneste version i den innovative Bremen-serie. Bremen MP78 står for høj modtagekvalitet, unikke lydegenskaber gennem betydelig forbedret equalizerfunktionalitet, samt praktisk talt ubegrænsede opkoblingsmuligheder til eksterne multimedieenheder.
Uovertruffen lydkvalitet
Mange tilkoblingsmuligheder
Personlige lydprofiler
Opgraderinger og nye features kan downloades fra Internet
Med hjælp fra det Blaupunkt-udviklede, ADR TwinCeiver (Advanced Digital Receiver) opnås uovertruffen modtagekvalitet. Den dobbelte digitale tuner i kombination med den specielle DDAantenne (Digital Directional Antenna) eliminerer praktisk talt forstyrrelser mellem FM sendere. Det giver ikke bare adgang til flere radiostationer, men også en markant bedre FM lydkvalitet. Radioen er udstyret med FM, MW, LW og SW i 49m bånd. Kortvejsbåndet (SW) er særlig værdsat under rejser i udlandet. Den integrerede forstærker, på maximalt, 4 x 50 watt sikrer den gode lyd i alle biler.
I Bremen MP78 kan lydegenskaberne tilpasses fuld fleksibelt. Med den nye high-definition DSA (Digital Sound Adjustment) processor tillades avancerede lydindstillinger så lydoplevelsen kan tilpasses præcist og individuelt til føreren og passagererne. Den selvjusterende fuldt parametriske 4x7-bånds equalizer justerer klangen med høj pålidelighed i 1/6-oktav.
Den justerbare tidskompensation er frit konfigurerbar i alle seks kanaler til specifikke indstillinger. Det skaber en perfekt lydgengivelse af musik, både for fører og passagerer. Det justerbare, aktive 3-vejs frekvens delefilter giver mulighed for aktiv drift af hver enkelt højtaler. Den avancerede DNC (Dynamic Noise Covering) funktion anvender en ekstern mikrofon, som kontinuerligt analyserer alle lyde fra bilen, for at tilpasse volumen og lyden i bilen.
I dag findes der mange forskellige enheder for lagring af musik, hvilket stiller højere krav til opkoblingsmulighederne på en headunit. Udover en traditionel CD-spiller har Bremen MP78 et USB-interface, som kan tilsluttes f.eks. til en USB nøgle eller en transportabel harddisk hvorefter det at vælge musik er meget let gennem MP3-browsing på den stor farveskærm. Der findes endda en indbygget kortlæser for både SD/SDHC og MMC-kort bag flipdown frontpanelet. Aux-in muliggør direkte tilkobling til alle typer mediespillere eller måske en GPS der kan afspille musik og video. Naturligvis kan Bremen MP78 styre en iPod fra radioens kontrolpanel og farveskærm, hvis det valgfri interface installeres.
Bremen MP78 er udstyret med et Bluetooth 2.0-interface for sikker telefonanvendelse under kørslen. Med Bremen MP78 behøver man ikke at købe et hands-free system, da telefoni sker gennem radioen. Radioen har endda genvejstaster for op til 10 telefonnumre. Op til 500 kontakter kan føres over fra en eller to telefoner til hukommelsen i radioen. Med et klik får man adgang til samtalelisten gennem det store farvedisplay. Derudover kan man via audio streaming afspille MP3 filer fra mobiltelefonen direkte.
Bremen MP78 leveres med en vinduesantenne til dobbelte FM-modtager, mikrofon til handsfree telefoni via Bluetooth, samt selvjusterende equalizer, USB-kabel, pre-out tilslutningskabel og en fjernbetjening i kredikortformat. SW opdateringer kan downloades gratis fra www.blaupunkt.com og indlæses i radioen via en USB nøgle.
|
Robert Bosch A/S Telefon 44 89 83 60,
Robert Bosch A/S - Blaupunkt:
Fremtidens navigation
|
Fokus på sikkerhed og digital køreassistance.
Der er stor konkurrence på markedet for GPS. Mange producenter arbejder på at differentiere sig med sjove underholdningsfeatures eller ekstra grafik på kortbilledet. Blaupunkt har en anden vision. Blaupunkt differentierer sig ved at udnytte den store kompetence, BOSCH Blaupunkt har indenfor sikkerhed og køreassistance.
Blaupunkt tror på, at køreassistance og sikkerhedsfeatures er det, der afgør forbrugerens valg af deres kommende GPS. Som et datterselskab til Bosch har Blaupunkt adgang til en enorm viden fra den ledende udvikler af køreassistanceteknologi til bilindustrien. Derfor kan Blaupunkt allerede nu implementere køreassistancefunktioner i den nye TravelPilot generation af portable GPS navigationssystemer.
Ikke kun for luksusbiler Normalt ses sikkerheds- og køreassistentsystemer kun integreret i luksusbiler, men takket være Blaupunkt vil der i fremtiden blive mulighed at få disse funktioner uafhængigt af den bil forbrugeren kører – så også dem der ikke har råd til store dyre biler kan tilvælge sikkerhed.
I løbet af september 2008 vil Bosch opfindelser, så som videonavigation, kurve-advarsel og skilte-genkendelse blive integreret i Blaupunkts portable GPS navigationssystemer. Videonavigationen fungerer ved, at et indbygget kamera filmer vejen, hvorefter der vises en video af vejen og den aktuelle trafik på skærmen. De nødvendige køreinstruktioner vises herefter som enkel men tydelig grafik hen over videoen. Det giver føreren mulighed for at følge trafikken samtidig med, at han modtager instruktion fra sin GPS. Skiltegenkendelsen fungerer også via det indbyggede kamera. Når et skilt passeres, bliver det via kameraet genkendt, hvorefter systemet sammenligner skiltets værdi (tilladte hastighed) med de hastighedsinformationer der er på kortet, samt køretøjets hastighed. Hvis den tilladte hastighed overskrides, kommer systemet med en akustisk og visuel advarsel. Skiltet vises efterfølgende på GPS’en, således at der hele tiden vil være angivet hastighedsgrænser eller lignende. Kurveadvarslen fungerer ved at navigationssystemet ”kigger frem” på ruten. Hvis man nærmer sig en kurve med for høj hastighed forudser systemet, at der kan opstå en farlig situation, hvorfor der gives akustisk og visuel advarsel.
Salgschef i Blaupunkt, Christian Christensen, siger: ”Alle førere har dårlige vaner, og alle har formentlig prøvet at befinde sig på en vej, hvor man ikke er sikker på hastighedsgrænsen, eller på hvordan en kurve skal håndteres. Nu vil sikkerheds- og køreassistentfunktionerne i din Blaupunkt GPS hjælpe dig sikkert frem. Derudover er de nye navigationssystemer udstyret med funktioner, som vil tiltale de professionelle brugere, da både wifi internetadgang og den indbyggede Windows mobile officepakke giver helt nye perspektiver for dem, der vil have mere end et navigations system.”
Blaupunkt vurderer, at det nye udstyr kan hjælpe føreren af bilen betragteligt og i sidste ende måske redde liv. Ideen med udstyret er ikke at tage kontrollen væk fra føreren eller overdænge føreren med information, men at give relevant information, som kan lede til sikker kørsel under alle trafikbetingelser. Udstyret kan også anvendes som et ”normalt” system, uden disse funktioner, for dem der ønsker det.
Flere kørselsassistance features er under udvikling og vil blive integreret fremover. F.eks. arbejdes der intenst på udvikling af kamera- og algoritmefunktioner, der kan advare føreren om for kort afstand til forankørende, ved alarmerende adfærd fra fodgængere, parkerede biler etc.
|
Robert Bosch A/S Telefon 44 89 83 60,
Robert Bosch A/S - Blaupunkt:
Blaupunkt TravelPilot Lucca 3.5
|
Blaupunkt TravelPilot Lucca 3.5 med ”Eco route.”
Designet GPS-navigator viser det mest økonomiske og økologiske vejvalg.
- Elegant design med 4,3” touchscreen
- Hurtig og dynamisk rutevejledning med TMC
- Eco route-funktion vælger den mest brændstofbesparende rute
Blaupunkt, opfinderen af bilnavigation, lancerer nu en ny mobil GPS-navigator med helt nyudviklet software, baseret på de mange erfaringer samlet gennem de sidste 13 år. TravelPilot Lucca 3.5, som ikke alene kan beregne ruter efter korteste eller hurtigste kørestrækning, men også efter den mest miljøvenlige og økonomiske vej ved hjælp af en unik ”eco route”-funktion.
TravelPilot Lucca 3.5 har en trykfølsom 4,3 tommer farveskærm i widescreenformat og indbygget TMC-modtager (Traffic Message Channel). TMC gør, at navigatoren tager imod trafikinformation i realtid og undgår køer i ruteberegningen. Som noget unikt kan TMC funktionen kan også benyttes som informationskilde uden navigationen er aktiveret. Den nye GPS-navigator er meget hurtig både ved opstart og nye ruteberegninger. Navigatoren kan advare mod både hastighedsgrænser og kødannelse, også uden at rutevejledningen er aktiveret.
TravelPilot Lucca 3.5 leveres med detaljerede kort over 21 lande i Vesteuropa. Yderligere 20 lande i Østeuropa kan bestilles som tilbehør. Interessante steder (POI) kan enkelt downloades fra Internettet ved hjælp af et medfølgende software. Menuen og indtastningen af rejsemål er enkel og intuitiv og sker ved hjælp af en trykfølsom Touch Screen. Indtastningen forenkles ved, at kun de aktuelle bogstaver vises for byen eller gadeadressen.
TravelPilot Lucca 3.5 stiller selv om mellem dags- og natbelysning. Navigatoren har indbygget musikafspiller for MP3/WMA-filer og kan også anvendes som billedviser for billeder i JPEG/BMP/GIF-format. Der er både kortplads til hukommelseskort, USB 2.0-tilslutning og udtag til hovedtelefoner.
TravelPilot Lucca 3.5 er i handelen i november.
|
Robert Bosch A/S Telefon 44 89 83 60,
|