pressemeddelelser
Semler Audi Detail A/S:
Audi Gladsaxe - første spadestik med Tom K
|
Netop hjemvendt fra den 79. udgave af 24 timers løbet Le Mans kunne vores otte-dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen sammen med direktør for Skandinavisk Motor Co. og medlem af direktionen i Semler Gruppen Kim Skovgaard Rasmussen og Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst tage første spadestik til Audis store byggeri i Gladsaxe.
Det store byggeri i tre niveauer med plads til op mod 60 nye og brugte biler samt 29 lifte på værkstedet forventes at stå færdigt i efteråret 2012 og er næste naturlige skridt i Audis eksklusivstrategi, som startede op med Audi-terminalen i Fredericia.
Den markante udvidelse af Audi Gladsaxe er en investering i fremtiden og betyder, at Audi får endnu et moderne bilhus i henhold til Audi AGs internationale koncept med plads til fremtidens store modelprogram.
"Jeg havde fornøjelsen af også at tage første spadestik hos Audi Fredericia, og jeg glæder mig naturligvis over, at Audis stolte motorsportstraditioner er indarbejdet i arkitekturen i både Fredericia og nu også i Gladsaxe. Med den nye Audi-terminal sikres kunderne den helt rigtige Audi oplevelse", udtaler den otte-dobbelte Le Mans vinder Tom K.
|
Semler Audi Detail A/S Telefon 43 28 82 00,
Semler Audi Detail A/S:
Succesfuldt årsskifte
|
Audi kan se tilbage på endnu et år med salgsrekorder og frem til et nyt år med rekordhøje investeringer.
Salgsmæssigt kunne Audi igen i 2010 notere rekord på verdensplan, idet der allerede ved udgangen af november var solgt 1.003.900 nye Audier, og dermed var den hidtidige rekord fra 2008 slået. I Danmark kunne Audi også glæde sig over et godt 2010 og en sikker førsteplads i premiumsegmentet med op imod 5.000 nye Audier på danske plader.
Planen for 2011 er at vækste yderligere på både verdensplan og på det danske marked. Det skal nye modeller som Audi Q5 Hybrid, SUV-modellen Audi Q3 og volumenmodellen Audi A6 være med til at sikre. Innovation kræver flere dygtige medarbejdere. Audi AGs plan er derfor at skabe 1.200 nye arbejdspladser i 2011 - primært inden for områderne elektromobilitet og letvægtskonstruktion.
I perioden 2011 - 2015 vil Audi AG investere omkring 90 mia. kr. i nye produkter, nye teknologier og en opgradering af fabrikkerne. Der er tale om det største investeringsprogram i selskabets over 100 årige historie. Ca. 80 % af dette astronomiske beløb vil blive brugt på fremtidssikrede elektro- og hybridteknologier, som Audi R8 e-tron - den første elektriske sportsvogn fra Audi - er et godt eksempel på. Planen er at starte salget af denne model i slutningen af 2012.
|
Semler Audi Detail A/S Telefon 43 28 82 00,
Revideret 4/1-2011 11:27 |
Fra nyhedsbrev Nr. 1/2011
|
|
Semler Audi Detail A/S:
Ny Audi A1 ambassadør
|
Da det unge golftalent Andreas Hartø for nylig skiftede sin amatørstatus ud med en pro karriere, blev han samtidig ambassadør for den helt nye Audi A1. Den kompakte Audi A1 er netop blevet succesfuldt introduceret på det danske marked og har også tennisspilleren Caroline Wozniacki (nr. 1 på verdensranglisten) som ambassadør.
Den 22 årige Andreas Hartø slog for alvor igennem, da han som den kun fjerde amatør nogensinde vandt på den europæiske Challenge Tour i Hamborg. Umiddelbart herefter skrev han golfhistorie ved at vinde igen i Rom og dermed blive den første nye Challenge Tour spiller, der vinder to turneringer så hurtigt efter hinanden. En evt. sejr i den kommende turnering i Cairo vil sikre Andreas direkte adgang til Europa Touren med verdens bedste golfspillere.
"Andreas er en god repræsentant for sin sport og for mærket Audi, og vi er glade for at have Andreas og Caroline som ambassadører for vores helt nye model - Audi A1, som er den første Audi i det kompakte segment. Andreas og Caroline er med deres personligheder, drive og professionelle indstilling gode repræsentanter for en bevidst, aktiv, yngre målgruppe. Og det er især en sådan målgruppe, som Audi A1 med sit sportslige design, et stort udvalg af individuelt udstyr, imponerende præstationer kombineret med et lavt brændstofforbrug og kompakte mål henvender sig til" udtaler Corporate Relations Manager hos Audi Bente Kløvgaard.
|
Semler Audi Detail A/S Telefon 43 28 82 00,
Semler Audi Detail A/S:
Giv firmabilen et Vorsprung
|
Hvilken Audi skal være din nye firmabil?
Det kunne være den nye, kompakte Audi A1, som er nem at manøvrere i tæt bytrafik og samtidig er en komfortabel køremaskine på de lange distancer.
Eller måske en Audi A3 med Businesspakke Plus, som gør din travle arbejdsdag mere effektiv med multifunktionslæderrat, Bluetooth interface, fartpilot, førerinformationssystem, varme i forsæderne, opvarmelige sidespejle og Concert radio med AUX-indgang?
På Audi A4 har du mulighed for at tilpasse din bil med forskellige udstyrspakker - fx Businesspakke med multifunktionslæderrat, Bluetooth interface, varme i forsæderne og midterarmlæn foran, eller Lyspakken med xenon plus, LED kørelys, fjernlysassistent og nedblændeligt bakspejl, eller måske Navigationspakken med fabriksmonteret MMI-navigationsystem og førerinformationssystem? På den måde bliver din arbejdsdag en ren fornøjelse.
Med Audi A5 kan du glæder dig over at køre i en af tidens smukkeste og mest innovative biler - hvad enten du er til den virkelig sportslige Coupé eller den lidt mere praktiske sportback-version. Begge med mulighed for at tilvælge Businesspakke og/eller Navigationspakke.
Hvis det er Audi A6, som er din næste firmabil, kan du glæde dig over, at den aldrig har haft så meget standardudstyr, som netop nu. Og samtidig har du mulighed for at tilvælge Businesspakken med xenon plus og LED kørelys, Bluetooth interface og en kabine med fabriksmonteret læderindtræk eller Navigationspakken. Som et ekstra sportsligt plus har Audi A6 netop nu fået S-line eksteriørpakken på uden merpris.
Og udover det, tilbyder vi selvfølgelig også alle vores andre modeller - fx Audi Q5, Audi A4 Allroad og Audi TT på attraktive vilkår. Se mere om øvrige kampagnemodeller og businesspakker på www.audi.dk/firmabil.
Kom til Audi Company Days hos din Audi forhandler i weekenden d. 18.-19. september i tidsrummet 10-16, og prøv din nye firmabil - og tag endelig hele familien med.
Vi glæder os til at se jer!
|
Semler Audi Detail A/S Telefon 43 28 82 00,
Semler Audi Detail A/S:
Audi A1 Days
|
Kom til Audi A1 Days i weekenden den 11. og 12. september fra kl. 10 - 16
Den nye Audi A1 lader dig være på forkant med alle slags forhindringer - i både by og på landevejen. Samtidig har så meget bil aldrig fyldt så lidt. Denne nye Audi A1 er stor på sin helt egen måde. Dens ydre er kompakt, mens den indvendige komfort er fuldblods Audi. Audi A1 er en nyhed, der imødekommer selv den mest kræsnes behov. Og med en Audi A1 er du sikker på at skille dig ud fra mængden. Du har nemlig mulighed for at individualisere den efter din helt egen stil.
Kom til Audi A1 Days - og til en oplevelse der bedst kan beskrives med et ord: Vorsprung.
Der vil også køre en konkurrence denne weekend for børn og voksne, hvor der vil være mulighed for at vinde en Audi Gokart for de mindste og en Sony Ericsson X10 Mini Pro for de voksne. Vi vil også byde på lidt at drikke og sørge for en række aktiviteter for de mindste - så tag endelig hele familien med.
Audi A1 DK på facebook:
I forbindelse med Audi A1 introduktionen, er vi gået på facebook under "Audi A1 DK". Her kan du vælge din Audi A1, og være med i konkurrencen om en 5 dages road trip, i selskab med din bedste ven, i en Audi A1. Vinderen bliver udtrukket i november/december måned.
Dag 1: Kick-off fra Audi Fredericia, hvor en sprit ny Audi A1 og merchandise venter. Hyggelig overnatning og middag i Tyskland.
Dag 2: I ankommer til Ingolstadt, hvor der igen venter en hyggelig middag og overnatning.
Dag 3: I kommer bag om Audi A1 med et fabriksbesøg efterfulgt af et besøg på Audi museum. Afgang til Neckarsulm med overnatning og middag.
Dag 4: Endnu et fabriksbesøg i Neckarsulm, hvor I her bl.a kan opleve produktionen af Audi R8.
Så går turen hjem mod Fredericia, med overnatning og middag undervejs.
Inden I når Fredericia, drejer I fra ved Berlin og oplever fantastiske Nephew, der varmer op for det tyske band "Madsen".
Dag 5: Retur til Fredericia.
I 2011 har vi en road trip til Frankrig og to billetter til Audis VIP område på Le Mans – så følg med på Audi A1 DK.
|
Semler Audi Detail A/S Telefon 43 28 82 00,
Semler Audi Detail A/S:
Verdenspremiere på Audi A7 Sportback
|
Følelsesbetonet design, en sportslig karakter og innovativ teknologi: Med A7 Sportback sætter Audi kurs mod et nyt segment. Den store 5-dørs bil med den dynamiske og stramme bagende kombinerer de bedste egenskaber fra tre verdener: Den er sportslig og elegant som en coupé, komfortabel som en limousine og praktisk som en Avant.
A7 Sportback er rendyrket hightech. Takket være en lang række komponenter af aluminium er karrosseriet meget let, og det elegante interiør imponerer med en forarbejdning på allerhøjeste niveau. De fire V6-motorer kombinerer kultiveret kraft med banebrydende effektivitet – 3.0 TDI med 204 hk og multitronic udleder kun 139 g CO2 pr. km. Den sportslige undervogn kommer med nye løsninger som fx en elektromekanisk servostyring. Inden for assistent- og infotainmentsystemer viser denne luksuscoupé den velkendte innovation fra Audi.
Denne 5-dørs coupé fra Audi kombinerer suveræn komfort på lange køreture med en sportslig karakter. I kabinen er støjniveauet meget lavt selv ved hurtig motorvejskørsel, og når man giver gas, leverer V6-motorerne masser af kraft med en kultiveret akustisk feedback. Den fremragende vibrationskomfort er ligeledes med til at skabe en kultiveret og rolig atmosfære i bilen. Den er resultatet af en avanceret afstemning af alle komponenter, en konsekvent hydraulisk dæmpning af aksel- og drivlinjeophæng samt af det ekstremt stive karrosseri. Det består i vid udstrækning af aluminium og hightechstål, det er ekstremt let og sikkert. Det store bagagerum under den store, højt åbnende bagklap er nemt at læsse og kan udnyttes på fremragende vis. Det rummer 535 l, og når man klapper bagsæderyglænene frem, øges volumenen til 1.390 l. Med A7 Sportback viser Audi nye linjer i designet – de står for elegance i stort format. Den 5-dørs coupé er 4,97 m lang og 1,91 m bred, men kun 1,42 m høj. Dens lange motorhjelm, det korte overhæng foran, den lange akselafstand, den sportsligt flydende C-stolpe og den stejlt faldende bagende giver samlet set en dynamisk fremtoning. Den 5-dørs coupé står bredt og kraftfuldt på vejen – en æstetisk atlet.
LED-forlygter (ekstraudstyr) forstærker A7 Sportbacks umiskendelige udtryk – de omfatter alle lysfunktioner ved hjælp af lysdioder og bruger kun meget lidt energi. Bixenonforlygter og LED-baglygter er standard. Desuden er den innovative vejrafhængige lysfunktion integreret i de nye forlygter. Den erstatter de klassiske tågeforlygter.
Kabinen i A7 Sportback viderefører den markante sportslighed fra det udvendige design – også her understreger Audi sin førende rolle inden for bildesign. Det mest markante element er den såkaldte wrap-around – en vandret linje, som omkranser føreren og forsædepassageren i kabinen og sørger for en tryg fornemmelse. Den bølgeformede dekorliste med indbygget dynamik udgør det dominerende element på instrumentpanelet.
I kabinen er hver enkelt detalje udført med største omhu, og forarbejdningskvaliteten er på allerhøjeste niveau. Sæderne i førsteklasses Audi læderkvalitet fås som ekstraudstyr med klima- og massagefunktion til forsæderne. Ambientebelysningen (ekstraudstyr) fuldender hele kabinen på en stemningsfyldt måde. Lige som Audi flagskibet A8 skaber A7 Sportback en helt ny grad af teknisk intelligens med en logisk, intuitiv ergonomi og en selvforklarende betjening. MMI-betjeningssystemet, der er blevet forbedret yderligere, med central menuknap og et reduceret antal knapper er standard. Ekstraudstyret omfatter et nyt head-up-display, som viser de vigtigste informationer på forruden. MMI touch kombinerer et harddisk-navigationssystem med indtastningskomforten fra en touchpad. Ved hjælp af dette system kan føreren udføre en lang række funktioner – fx skrive bogstaver til navigationsdestinationen eller tal til et telefonnummer med fingeren.
Onlinetjenesterne kobler i samarbejde med Google den 5-dørs Audi coupé op online på internettet via Bluetooth-biltelefonen. Et UMTS-modul henter billeder og informationer fra Google Earth over på skærmen og kombinerer dem med navigationsruten. Et WLAN-hotspot etablerer kontakt til bærbare apparater. Toppen inden for hifi-udstyret leveres ud over af BOSE-soundsystemet af det såkaldte Advanced Sound System fra Bang & Olufsen med en effekt på 1.300 W og 15 højttalere.
Topnavigationssystemet arbejder tæt sammen med de mange assistent- og sikkerhedssystemer (ekstraudstyr) i A7 Sportback. Det sender data vedr. ruten til styreenhederne til forlygterne, den automatiske gearkasse og adaptive cruise control med Stop & Go-funktion. På den måde kan disse systemer registrere komplicerede scenarier, og i mange situationer kan sikkerhedssystemet Audi pre sense reducere ulykker og følgerne af dem. Den nye Audi active lane assist hjælper føreren med hele tiden at holde A7 Sportback på sikker kurs, og den nye parkeringsassistent overtager styringen, når du skal parkere.
Fra start leverer Audi A7 Sportback med fire forskellige, kraftfulde og kultiverede V6-motorer – to benzin- og to TDI-motorer. De har en ydelse på mellem 204 og 300 hk, og deres effektivitet sætter nye suveræne standarder i denne klasse. Den nye 3.0 TDI med 204 hk og multitronic kører hele 18,9 km/l – og har en CO2-emission på kun 139 g pr. km. Alle motorer arbejder med den innovative termostyring fra Audi, et rekuperationssystem og et start-stop-system. Audi A7 Sportbacks imponerende effektivitet skyldes også de automatiske gearkasser, som er standard. Afhængigt af motoren leverer Audi to forskellige gearkassetyper: Den trinløse multitronic sender kraften til forhjulene, mens den sportslige 7-trins S tronic arbejder sammen med det permanente firehjulstræk quattro. Den leveres i den nyeste udgave med kronhjuls-midterdifferentiale og hjulselektiv momentstyring.
Drivlinjen arbejder ekstra fleksibelt og dynamisk. Som ekstraudstyr fordeler sportsdifferentialet aktivt kræfterne mellem baghjulene. Undervognen kombinerer også sportslig præcision med luksuriøs komfort. Audi A7 Sportback kører på store hjul med en diameter fra 18 til 20 tommer. Dens bærearme er fremstillet af aluminium, og styretøjet gør brug af en nyudviklet servostyring med et elektromekanisk drev, der giver stor effektivitet. Køredynamiksystemet Audi drive select er standard. Som supplement kan man vælge luftaffjedringen adaptive air suspension og reguleret støddæmpning.
Den nye Audi A7 Sportback introduceres i Danmark til novemver 2010. Priserne er endnu ukendt!
|
Semler Audi Detail A/S Telefon 43 28 82 00,
Semler Audi Detail A/S:
Audi R8 GT
|
Ekstrem letvægtskonstruktion og voldsom performance
• Topversionen af den højtydende sportsvogn i Limited Edition • 100 kg lavere vægt, karrosseridele i kulfiber • V10 FSI med 560 hk (412 kW), 0 – 100 km/h på 3,6 sek.
Ingolstadt, 1. maj 2010 – Endnu stærkere, endnu lettere, endnu hurtigere: Audi præsenterer en Limited Edition af den højtydende sportsvogn R8 – R8 GT. Dens 5.2-liters V10-motor yder nu hele 560 hk (412 kW), og bilens vægt er reduceret med 100 kg. R8 GT accelererer fra 0 til 100 km/h på 3,6 sek. og har en tophastighed på 320 km/h.
Den højtydende sportsvogn R8 er en vinder – og har været det lige fra start. Det gælder for seriemodellerne, vinder af titlen „World Performance Car“ i 2008 (R8) og i 2010 (R8 V10), og for racerbilen, R8 LMS; den vandt 23 løb og hentede tre mesterskaber i sin første sæson. Racerversionens gener kommer nu på gaden – med R8 GT. Denne eksklusive serie er begrænset til 333 eksemplarer, og hver R8 GT har et skilt med sit nummer på gearknoppen.
Takket være ASF-karrosseriet vejer R8 kun 1.525 kg – med det permanente firehjulstræk quattro og R tronic (ekstraudstyr). Designet af Audi R8 GT er et udtryk for bombastisk kraft, med en længde på 4,43 m, en bredde på 1,93 m og en højde på kun 1,24 m. Singleframe-grillens ramme, dens ribber og lamellerne i luftindtagene er udført i mat titangrå, mens grillens gitter er lakeret i matsort. Spoileren under stødfangeren har en dobbelt kant og er fremstillet af kulfiber.
Specielt for R8 GT er de standardmonterede LED-forlygter, hvor alle lysfunktioner fungerer ved hjælp af lysdioder. Lyset er lyst og homogent, levetiden er lang, og energiforbruget er lavt. Det markante element på siden udgøres af bilens sideblades, som leder luft ind til motoren – de er ligesom sidespejlenes hus fremstillet af mat kulfiber på R8 GT.
Bag på bilen er ændringerne særligt markante – startende med den faste hækspoiler af mat kulfiber. Ventilationsgitrene på begge sider af bagklappen har fået nyt udseende, og det samme gælder stødfangeren af CFK, der omfatter store, cirkelrunde afgangsrør og udluftningsslidser til hjulkasserne. Den forstørrede diffusor er fremstillet af kulfibermateriale, mens nummerpladeafdækningen og de brede lameller bag på bilen er udført i mat titangrå. Baglygterne, ligeledes med LED-teknik, har mørkttonede lygtehuse med klart glas.
Audi giver mulighed for at vælge mellem fire udvendige farver til R8 GT. Samoaorange metallic, suzukagrå mateffekt, issølv metallic og fantomsort perleeffekt. Den reviderede V10 med de rødlakerede ventildæksler giver Audi R8 GT hæsblæsende præstationer. Sprinten fra 0-100 km/h er overstået på kun 3,6 sek., og accelerationen fra 0-200 km/h klares på blot 10,8 sek. Og den massive fremdrift stopper ikke, før tophastigheden på 320 km/h er nået.
R8 GT er udstyret med den sekventielle gearkasse R tronic. Den elektrohydrauliske koblings- og skifteenhed modtager elektriske signaler - ved stor belastning og høje omdrejningstal sker gearskiftet på en tiendedel sekund. Det permanente firehjulstræk quattro er den ideelle teknologi til en højtydende sportsvogn. Kraften fordeles fra V10-motoren i forholdet 15:85 mellem for- og bagaksel ved almindelig kørsel. Det er en karakteristik, der harmonerer perfekt med vægtfordelingen i Audi R8 GT, som er 43:57 %.
De 19“ smedede fælge i størrelsen 8,5 J x 19 foran og 11 J x 19 bagpå har dæk i størrelsen 235/35 foran og 295/30 bagpå. Motorsportselskere kan også vælge Cup-dæk – de giver ultimative præstationer på tørre vejbaner.
Bremsekalibrene af aluminium – de forreste med seks stempler – er som noget eksklusivt for R8 GT udført i rød eloxering.
Stabilitetsprogrammet ESP, kan med et tryk på en knap ændres til en sportsfunktion, hvilket giver en spektakulær, men sikker overstyring, når der gives gas i svingene. Og skal man en tur på racerbanen, kan føreren også deaktivere ESP helt.
Det ergonomiske interiør er sportsligt i sorte og mørkegrå farver. Rattet, loftet, tagstolperne, knæpolstringen, håndbremsearmen og de skålformede sæder er beklædt med Alcantara med kontrastsyninger. Et syntetisk materiale i hajskinds-look, som føles en smule råt, er monteret på bagvæggen, dørene, instrumentkappen og på instrumentpanelet. Den såkaldte monoposto – buen, som omkranser cockpittet – består af mat kulfiber.
I kombiinstrumentet er der hvide skiver med R8 GT-logoer. Den nydesignede gearvælger er fremstillet af CFK og aluminium, og midterkonsollen og dørbeklædningerne er udstyret med dekorlister i bilens farve. På dørpanelerne er der indstigningslister af mat aluminium med R8 GT-logo.
De racerglade kunder kan vælge en Race-pakke. Pakken indeholder en fastmonteret styrtbøjle i rød eller sort, som både er godkendt til kørsel på vej og til racerløb, firepunktsseler i rød eller sort, som også er godkendt til kørsel på vej, ildslukker og nødafbryder til batteriet. Til anvendelse i forbindelse med motorløb tilbydes også et bøjlemodul, som sammen med styrtbøjlen udgør et komplet sikkerhedsbur. Dette system omfatter desuden drejelås til firepunktsselerne.
|
Semler Audi Detail A/S Telefon 43 28 82 00,
Revideret 4/5-2010 12:38 |
Fra nyhedsbrev Nr. 6/2010
|
|
Semler Audi Detail A/S:
Drømmer du om en ny Audi, så .....
|
er drømmen nærmere end du tror!
I weekenden den 16. og 17. januar inviterer Audi til Audi Private Days, hvor du kan testkøre netop den Audi, du drømmer om.
Her introducerer Audi en række nye og attraktive privatleasingmodeller. Med Audi Privatleasing kan du give dig selv unikke køreoplevelser, uden at bekymre dig om værditab eller værkstedsregninger. Priserne starter på kun 3.250* kr. pr. måned for fx Audi A3 med en omfattende udstyrspakke og fri service.
Under Audi Private Days weekenden vil Audis serviceteknikere gerne lave et vintertjek af din Audi uden beregning, og mens du venter, kan du bl.a få en snak med Audis sælgere eller servicerådgivere.
Tag gerne dine børn med, da der vil være en del aktiviteter for de mindste i vores "børnehjørne", hvor de bla. kan se film og deltage i en tegnekonkurrence, hvor en sporty Audi gokart med kædetræk er som præmie. For de voksne vil der være mulighed for at vinde en eksklusiv Audi jakke og hue.
*Audi A3 1.6 MPI: Inkl. moms og serviceaftale. Forbrug v/bl. kørsel 14,7 km/l, CO2 162 g/km, grøn ejerafgift halvårligt 1.260 kr. Engangsydelse 25.000 kr. Etablering 4.375 kr. 36 mdr. 20.000 km/år.
www.audi.dk - www.myaudidirect.dk - www.audishop.dk
|
Semler Audi Detail A/S Telefon 43 28 82 00,
Revideret 14/1-2010 20:20 |
Fra nyhedsbrev Nr. 2/2010
|
|
Semler Audi Detail A/S:
Audi: Målet er yderligere vækst i 2010
|
Igen i 2009 var Audi med en markedsandel på 3,1% det førende mærke i det danske premium segment foran konkurrenter som BMW og Mercedes.
Og førerpositionen er vel at mærke bevaret uden at gå på kompromis med image og prisstruktur på et marked præget af store udfordringer. Også internationalt har mærket med de fire ringe klaret sig endnu bedre end forventet, både salgs- og indtjeningsmæssigt, og kunne således i november 2009 opjustere salgsmålet fra 900.000 til 925.000 nye Audier på verdensplan.
I 2010 vil Audi introducere hele otte nye modeller, der spænder lige fra topmodellen Audi A8 til den nye model Audi A1, som vil give adgang til et helt nyt segment. Der vil således blive foretaget betydelige investeringer i fremtiden med henblik på at vækste yderligere - både på det danske marked og på verdensplan.
|
Semler Audi Detail A/S Telefon 43 28 82 00,
Revideret 11/1-2010 20:27 |
Fra nyhedsbrev Nr. 2/2010
|
|
|