"Målet er at være med blandt de forreste privatkørere på Oschersleben," siger Michel Nykjær. ADVAN-dæk på racer­biler og super­biler.

Et af verdens største dæk­fir­maer, Yokohama, er udnævnt til enele­verandør af dæk i ver­densme­sterska­bet for standardbiler, WTCC (World Touring Car Championship). Aftalen gælder i tre år, fra 2010 til 2012.

"ADVAN er Yokohamas ypperste dæk med ry for høj ydelse og kva­litet. Det er i dag fabriksmonteret på mange højtydende bilmodeller og har siden 2006 været benyttet i verdensmesterskabet for stan­dardbiler," oplyser Yokohamas danske direktør Kenneth Saust, der er meget tilfreds med forlængelsen på tre år.

"Yokohama arbejder med udvikling af nye typer grønne dæk med lav rulle­modstand og lang levetid. Men samtidig er to af de vigtigste egenskaber for et dæk stadigvæk vejgreb og bremseevne, og her er gode resultater i motorsporten det bedste kvalitetsstempel, vi kan få. Samtidig er det vejgreb og bremseevne, der giver bilisterne sik­kerhed og tillid i dagligdagens trafik," siger Kenneth Saust.

Tre af de mest kendte kørere fra de danske racerbaner vil om kort tid køre på ADVAN-dæk ved et løb i WTCC-serien. Michel Nykjær, der vandt DTC-mesterskabet i 2007 – den danske serie, der svarer til WTCC – samt Europa­mesterskabet i 2008, deltager for Chevrolet og møder Kristian Poulsen, der kører hele WTCC-serien i år i en BMW for det tyske Engstler-team. Som tredje konkurrent får de englænderen James Thompson, en af verdens absolut bedste standardvognskørere.

Thompson fører i år DTC-mesterskabet i en Honda og er netop ud­nævnt til fabrikskører i WTCC for Lada for resten af året. Så sent som sidste efterår blev James Thompson totalvinder af WTCC-løbet i Imo­la for Honda. Danske racingfans kan se frem til et spændende møde, når de tre højprofilerede kørere tørner sammen i Oschersleben, kun 565 kilometer fra København. Det sker i weekenden 5.-6. september

Der findes kun tre verdensmesterskaber inden for bilsporten: Formel 1 samt rally og baneløb for standardbiler. ADVAN Sport er valgt som fabriksmontering på Bentley Continental, Porsche 911 Carrera 4, Audi S8 samt tre af Mercedes-Benz' topmodeller i AMG-serien. Også den danske rallymester, Max Christen­sen i Subaru, kører på ADVAN.