Flavio Manzoni overtager fra 1. marts en nyop­rettet stilling som leder af kreativt design i Volks­wa­gen koncer­nen. Han skal referere til Walter Maria de’Silva, der som bekendt blev ud­nævnt til chef­de­signer for Volks­wagen koncernen fra 1. februar 2007.

Manzoni, der er født på Sardinien i 1966, afsluttede sit arkitektstu­dium med speciale i industrielt design i 1992, og blev herefter ansat hos Lancia som chef for inte­ri­ør­design. Det varede frem til 1999, hvor han kom til SEAT og overtog samme fagområde, interi­ør­design. I 2002 kom han tilbage til Fiat gruppen med ansvar for Fiat Design, Lancia Design og design af varevogne indenfor Fiat gruppen. Fra 1. december 2006 blev Manzoni ansat i Audi mærkegruppen.

Ifølge Walter de’Silva skal Flavio Manzoni som leder af det kreative design beskæftige sig med den del af designudviklingen, der kommer til at gå på tværs af mærkerne, og med ansvar for at gennemføre det. Størstedelen af hans job vil dermed gå med at styrke teamet.

Klaus Bischoff forbliver chefdesigner for Volkswagen bilmærket.