I 1929 ansatte AB Volvo civilingeniør Hans Kjølsen som herværende dansk agent og tre forhandlinger blev etableret - i København, Ålborg og Haderslev. Da ingen af de tre Volvo-forhandlere kunne opvise noget større salg, fik Hans Kjølsen til opgave i løbet af tre år at finde en kvalificeret generalagent. Der gik ikke lang tid, inden Kjølsen fik kontakt med et firma, der var interesseret i at overtage Volvo-repræsentaitonen i Danmark, A/S Dansk Alfa-Laval.
Den 22. december 1930 blev der mellem AB Volvo og A/S Dansk Alfa-Laval skrevet kontrakt om forhandlingen af Volvo’s personvogne, lastvogne og busser, reservedele og tilbehør. A/S Dansk Alfa-Laval var nu den første egentlige generalrepræsentant for Volvo i Danmark.
Den 22. december 1930 blev der mellem AB Volvo og A/S Dansk Alfa-Laval skrevet kontrakt om forhandlingen af Volvo’s personvogne, lastvogne og busser, reservedele og tilbehør. A/S Dansk Alfa-Laval var nu den første egentlige generalrepræsentant for Volvo i Danmark.
Da der efter anden verdenskrig blev fri bevillingsudstedelse i Danmark, afstod Alfa-Laval Volvo-agenturet til én af dansk Volvo’s pionerer, nemlig Jens Larsen, der allerede i 1929 var blandt de tre første forhandlere, og som siden 1935 havde virket som Alfa-Laval’s salgschef med ansvaret for hele det danske Volvo-salg. Fra den 1. januar 1953 var Jens Larsen nu dansk Volvo-direktør ansat direkte under AB Volvo. På dette tidspunkt var der 10-12 autoriserede Volvo-forhandlere i Danmark, og de første Volvo 444 var kommet i handelen.
Da Jens Larsen pensioneredes i 1963, oprettede moderfirmaet to datterselskaber - Volvo Bil A/S og Volvo Traktor A/S. Selskaberne havde adresse i lejede lokaler i et kontorhus i Københavns centrum indtil 1967, hvor Volvo Traktor flyttede til Søborg. Salgsfremgang for både "Bil" og "Traktor" betød, at de eksisterende lokaler på ny blev for trange, og i juni 1974 blev de to selskaber sammenlagt og flyttede ind i et nyt domicil i Brøndby under navnet Volvo Danmark A/S.
Grundet sektorisering hos Volvo i Göteborg blev der i juni 1991 igen etableret to datterselskaber i Danmark, Volvo Personvogne Danmark A/S og Volvo Lastvogne og Busser Danmark A/S begge med adresse i Brøndby.
En total opsplitning af Volvo-selskaberne skete i 1999, hvor Volvo Car Corporation pr. 31. marts blev overtaget af Ford Motor Company.
I Volvo Personvogne Danmark A/S, som er datterselskab til Volvo Car Corporation, er der ca. 40 ansatte, som under ledelse af direktør Henrik Hangaard og sammen med et landsdækkende net af autoriserede forhandlere markedsfører, sælger og servicerer Volvo- og Renault-person- og varevogne.