Historien går på at, Henry Ford kippede med hatten hver gang han så en Alfa, og at Enzo Ferrari græd som et barn, da han endelig vandt over en Alfa Romeo.
Firmaet har eksisteret i næsten et århundrede og har i høj grad bidraget til at skabe bilens historie.

Der er bestemte karakterer, der samlet udgør ånden og imaget bag Alfa Romeo: Dets 'cuore sportivo' eller sportslige hjerte, stærke vitalitet, motorenlyden, elegance, formgivningen og italienske design. Vi har skildret historien fra starten af det 20 århundrede frem til i dag, med alle dets små og store milepæle.  
 
1910-1930

Historien begyndte i 1906, hvor S.I.A.D. "Società Italiana Automobili Darracq" blev grundlagt. Fabrikkens mål var at producere en række billige biler, som kunne masseproduceres, men de løb hurtigt ind i et problem. Der var ingen veje. Det betød at S.I.A.D. lukkede butikken, indtil 1910 hvor en gruppe ingeniører og forretningsmænd genoptog arbejdet på de gamle fabrikker. Hermed blev stenen lagt for en af verdens mest omtalte bilfabrikanter, Alfa Romeo.

Alfa er en forkortelse af "Anonima Lombarda Fabbrica Automobili", og fabrikkens første bil blev produceret i ca. 300 eksemplarer. Bilen blev designet af Giuseppe Merosi, og blev døbt "Alfa 24 hp". Bilen havde plads til 7 personer, og motoren var på 4,1 liter. Bilen kunne køre over 100 km/t, hvilket i sig var lidt af en bedrift. Til gengæld var det ikke helt ufarligt, når man tænker på vejenes beskaffenhed, bremsernes svage styrke og de manglende sikkerhedsseler. Desuden var karosseriet lavet af træ, så selv den mindste styrefejl kunne få katastrofale følger. 
I starten af 1900-tallet var man naturligvis imponeret over de voldsomme hastigheder, man pludselig kunne opnå med et automobil. Derfor har racerbiler været på Alfa Romeos program lige fra starten. Bare tre år efter "24 hp" kom på "gaden" var man klar med en sportsvogn (Alfa 40/60 HP Corsa), der ydede 82 HK med en 6 liters motor. Bilen blev dog først brugt til racerløb kort efter 1. verdenskrig, og udmærkede sig ved at vinde Mugello i 1920 og 21. En tophastighed på 147 km/t har garanteret hjulpet bilen godt på vej. Året 1915 skulle vise sig at blive et skelsættende år for Alfa. En ingeniør ved navn Nicola Romeo, der levede af at fremstille våben til brug under 1. verdenskrig, besluttede sig for at specialisere sig i biler, og herefter blev vejen for Alfa Romeo banet.

Den første bil der blev bygget under navnet Alfa Romeo blev "20-30 HP ES", et pragteksemplar af en veteranbil. I 1923 så man for første gang "RL", som af flere kaldes for Alfa Romeos første mesterstykke. Bilen blev produceret i flere varianter og versioner, bl.a. en racer­version "RL Targa Florio" der besatte både 1., 2. og 4. pladsen ved Sicilianske racerløb i 1924. 
I samme år blev en designer ved navn Vittorio Jano ansat, og hans første bil "P2" bragte det første verdensmesterskab til Alfa Romeo. "P2" var en af de bedste grand prix maskiner fra 20'erne, og den skulle vise sig at få stor betydning for Alfa Romeo mange år frem. Man besluttede nemlig at bygge de fremtidige motorer på erfarin­gerne fra "P2" - dobbelt overliggende knastaksler, skråtstillede ventiler og halvkugleformet stempelkamre. En typisk Alfa Romeo motor der forblev uændret i årtier. 
Den første bil med den ny motor var den 6 cylindrede "1500", der blev en stor inspirationskilde for bilen der senere skulle vise sig at blive en af de flotteste Alfaer i historien. 
 
1930-1950

Denne bil, med en maksimal udnyttelse af design, udtryk og teknisk ekspertise, så dagens lys for første gang i 1930. "1750" hed bilen, der måske er den mest elsket Alfa nogensinde. 
Den næste store triumf for Alfa Romeo og Vittorio Jano, kom i 1931 og 1934, hvor klassikeren "8C-2300" vandt Le Mans. Afløseren, "8C-2900 B", er blevet kaldt for den hurtigste og flotteste sportsvogn i verden. Ved 5200 omdrejninger i minuttet leverede bilen impone­rende 180 HK samt en tophastighed på 185 km/t. Bilen havde et fantastisk vejgreb og fænomenale styreegenskaber, og derfor besluttede man at bygge bilen i en specialudgave til Le Mans i 1938. Med kun få minutter tilbage og med et forspring på over 160 kilometer til nærmeste forfølger indtraf katastrofen. En ventil brækkede midt over, og det samme gjorde drømmen om at vinde Le Mans - en stor skuffelse for Alfa Romeo der var så tæt på mål! 
  
Næste bil fra Alfa blev døbt "6C 2500", og kan både betragtes som den sidste bil, der blev produceret før krigen, og som den første bil Alfa satte på gaden efter 2. verdenskrig. Ligesom alle andre italienske industrier, blev Alfa Romeo også tvunget til at levere krigsprodukter, og det resulterede i at de allierede udsatte fabrikken for en større bombning. Selvom det var svært at skaffe materialer, lykkedes det alligevel fabrikken at fastholde den høje standard på motorerne. Bl.a. byggede man en motor til et fly, der fløj 20.000 kilometer til Japan og tilbage igen. 
Først i 1946 begyndte man igen at producere biler. Alle fabriksarbejderne havde i det første år efter krigen brugt deres kræfter på at bygge dagligdagsprodukter, såsom kedler, møbler og alt hvad der skulle til for at bringe landet på rette køl igen. 
Der skulle gå yderligere fire år, før man tog fat på motorsporten, hvilket blev gjort på den bedst tænkelige måde da Alfa Romeo dominerende vandt verdensmesterskabet i 1950 med Farina bag 

1950 -1970
 
Efter krigen begyndte de konventionelle automobilfabrikanter at gøre bilerne mindre luksuriøse og mere funktionelle. Men Alfa Romeo holdt fast ved deres umiskendelige stil, og fik for alvor fat i markedet med både lukkede og åbne sportsvogne.

Beviset får man bl. a. ved et blik på "1900 Berlina" fra 1950 - en bil der tilbød masser af ydelse og prestige for rimelige penge. Typisk Alfa Romeo.

Selvom hele verden først lige var begyndt at restituere sig, betød det ikke, at der ikke var tid til at lege. Også Alfa eksperimenterede, og i 1952 kom en ultra lav sportsvogn ved navn "C 52 Disco Volante" til verden. Den "flyvende tallerken" havde en tophastighed på 225 km/t, men blev kun bygget i to eksemplarer, hvoraf den ene står på Alfas museum.
   
I takt med at verdensbefolkningen hastigt steg op gennem 50'erne, fulgte efterspørgslen på personvogne med. Derfor satsede man på en masseproduceret mainstream bil fyldt med Alfas ekspertise og know-how. Bilen fik en motor på 1300 kubik, og blev den første Alfa Romeo, der ikke blev døbt et ciffer eller et nummer. "Giulietta berlina" blev bygget ud fra princippet "mest for pengene", men for ikke at slippe mærkets sportstraditioner, blev også denne bil bygget i et par sportsudgaver. 
60'erne begyndte optimistisk og fremadrettet. Kennedys positive virkning, og Gagarins tur i rummet gav indtrykket af en verden i fremgang. Italien havde netop været vært for OL, og var inde i et økonomisk boom. Det samme gjaldt Alfa Romeo, hvis størrelse efterhånden havde vokset sig større end den gamle fabriks snævre rammer. Derfor byggede man en ny fabrik i Arese - en kæmpe fabrik. Mere end to en halv million kvadratmeter plus en racerbane, hvor man kunne teste bilerne før brug.

En af de mest repræsentative biler fra den tid hedder "Giulia". Bilen blev bygget i et utal af varianter indenfor både sports- og personvogne, heriblandt "TZ2" der med sit glasfiber karrosseri og en 170 HK motor nåede 245 km/t. På blot 14 år solgte Giulia mere end 1 million eksemplarer, hvilket er noget af en bedrift, når man tænker på, at Alfa Romeo totalt set solgte 35.000 biler fra 1910 til 1955.

I 1966 kom så den vel nok mest kendte Alfa Romeo af dem alle, Spider 1600 eller Duetto, som den også blev kaldt. En vaskeægte klassiker. På motorsportssiden skrev man også historie, da Gulia GTA året efter snuppede Europamesterskabet foran næsen på Porsche, BMW og Ford. 

1970-1990

Energikrisen var det dominerende emne i 70'erne, og Alfa Romeo gik ikke ramt forbi. 68-generationen havde også haft sin indvirkning på politik, og inflationen satte en midlertidig stopper for Alfa Romeos udvikling.

Alligevel lykkedes det at præsentere nye modeller såsom "2000 Saloon" (1971), Alfetta GTV Coupé (1974) og Alfetta 2000 GTD (1976) - den første italienske bil med en turbodieselmotor. Alfa Romeos anden fabrik, Alfasud, udenfor Napoli, havde en fornuftig succes med Alfa Romeos første forhjulstrukne model, der solgte 28.000 stk. i 1972.

På racerbanen fortsatte succesen ufortrødent, og i 1975 vandt Alfa Romeo konstruktørernes verdensmesterskab med "33 TT 12", og i 1977 vandt "33 SC 12" verdensmesterskabet for sportsmodeller. 
Fra 1974 til 1986 gennemgik fabrikken en del administrative rokader, og det hele endte med at fabrikken i 1986 blev opkøbt af Italiens største og en af verdens mægtigste bilproducenter, FIAT.

De tre mest betydningsfulde Alfa-modeller i 80'erne var "33", som også kunne fås som stationcar med firehjulstræk, "75"-eren som markerede fabrikkens 75 års fødselsdag og "164", som var den første bil, der forlod samlebåndet med FIAT bag rattet. 
 
1990-2000

Nu er vi nået til dags dato og succesen fortsætter. Den første "155" forlod Pomigliano fabrikken i 1992, og året efter vandt "V6 TI"-udgaven det tyske mesterskab "DTM".

Senere blev søstermodellerne 145 og 146 introduceret sammen med en splinterny GTV, der blev bygget på designet bag prototypen "Proteo". 
Alfa 156 vandt i 1998 titlen som Årets bil i Europa og i Danmark, med ligeså stor overbevisning som bilens vejgreb! Året efter introduceres den ultimative limousine "166". 90-års fødselsdagen blev fejret med den frække Sportwagon og årtusindskiftet markeres med endnu en titel som Årets Bil i Europa. Alfa 147 er den mest forførende kompaktbil Alfa Romeo endnu har sat på gaden - en bil der for alvor har fået navnet Alfa Romeos på folks læber.

Historien slutter dog ikke her...
Fabrikkens forståelse for italiensk design, fornyelse og motorer vil fremover med garanti, fortsat skabe debat og opmærksomhed i fremtiden. Og sådan bør det også være, når man som Alfa Romeo er et af de mest kendte og fremsynede bilmærker i verden.