Det var rent race under De Lange Knives Nat i Rallye Monte-Carlo Historique. Her runder Lars Bækkelund og Arne Pagh et hårnålesving i deres Fiat 128 Coupé på vej mod sjettepladsen.Bedste dan­ske re­sultat i klassisk løb i otte år

Med fantastisk kørsel den sid­ste nat i, hvad alle be­teg­ner som det hårde­ste Rallye Monte-Carlo Hi­sto­rique no­gensinde, kørte danskerne Lars Bække­lund og Arne Pagh deres Fiat 128 Coupé frem til en sjet­teplads i det pre­stige­fyldte rally for klas­siske biler.

"Sværheds­graden var meget høj, op- og nedkørslerne i bjergene sidste nat var rent race, kun på de flade stykker kunne vi holde tiderne," sagde en meget tilfreds Lars Bækkelund ved mål i havnen i Monaco.

Målet er nået: Lars Bækkelund og Arne Pagh har kørt deres 38 år gamle Fiat op på målrampen i Monaco.Lars Bækkelund beto­nede, at med 120 heste­kræfter var det svært at hamle op med nogle af konkurrenterne, der hav­de langt kraftigere biler. "Men vi rykkede alligevel nogle place­ringer frem på de isede ve­je," grine­de Bække­lund.

"Der var et vist forvent­ningspres på os, men det lykkedes at gøre det bedre end vores tiendeplads sidste år, og det er vi stolte af" sup­plerede codriver Arne Pagh.

Bent Mikkelsen og Jens Gandrup pressede deres Alfa Romeo GTV alt, hvad de kunne under De Lange Knives Nat, her i et hårnålesving på løbets tredjesidste specialetape.Scuderia Italias andet hold, Bent Mikkelsen og Jens Gandrup, starte­de løbet med at få mange strafpoint ved en fejl­kørsel, men kørte allige­vel deres Alfa Romeo GTV frem til en placering som nr. 67 efter at have været nr. 192 i starten.

"Vi er utroligt glade i teamet. Lars har lavet stor præstation og kørt lige op med de bedste, prøv blot at sammenligne med den tidligere verdensmester Bjørn Waldegaards tider," siger Bent Mikkelsen. "Jeg har kørt mig op lige siden starten, det var flat out sidste nat, og vi nåede teamets målsætning om at blive bedste og næstbedste danske hold," vurderer Bent Mikkelsen.

10 sekunder til start: Bent Mikkelsen og Jens Gandrup har fuld koncentration på inden startlyset tænder på sidste specialetape i Rallye Monte-Carlo Historique."Det var ærgerligt, at vi kørte forkert i starten af et løb, der ellers er gået super," tilføjer codriver Jens Gandrup. "Tempoet sidste nat var så højt, at ingen kunne holde tiden, så det var en fordel med en kraf­tig bil. Men ellers et fedt løb," uddyber Jens Gandrup.

Fire ud af syv danske hold nåede i mål i det 3.000 kilometer lange rally. De to debutanthold, brødrene Mark og Kore Berg i Porsche 911 og dameholdet Danna Corke og Marie Louise Jensen i MG B, blev hen­holdsvis nr. 178 og 230. 271 ud af 341 startende hold kom igen­nem det krævende rally.