autoteket
  SØG
mandag  4/7-2022  uge 27
Alfa Romeo
Aston Martin
Audi
Bentley
BMW
Bugatti
Cadillac
Chevrolet
Chevrolet-US
Chrysler
Citroën
Daihatsu
Dodge
Ferrari
FIAT
Ford
Honda
Hummer
Hyundai
Jaguar
Jeep
KIA
LADA
Lamborghini
Lancia
Land Rover
Lexus
Lotus
Maserati
Mazda
Mercedes
MG
Mini
Mitsubishi
Nissan
Opel
Peugeot
Porsche
Renault
Rolls-Royce
Rover
SEAT
Skoda
smart
SsangYong
Subaru
Suzuki
SAAB
Toyota
Volkswagen
Volvo

Fordsektionen

Til udskrift | Send bilmærke-side

Henry Fords historie
Med sine praktiske og billige biler ændrede Henry Ford folks måde at leve på. Han opfandt samlebåndet og indførte masseproduktions teknikker, der skulle komme til at sætte standarden for alverdens industrier i det meste af det tyvende århundrede.

Henry Ford blev født den 30. juli 1863 i Springwells Township, Wayne County, Michigan, som den første af en søskendeflok på seks børn. Han voksede op på familiegården, gik i en skole med kun ét klasseværelse og arbejdede i sin fritid på gården. I en tidlig alder viste han interesse for mekanik, en interesse som senere skulle udvikle sig til en genial kunnen - og føre til anerkendelsen som en af verdens største industrimænd i historien.

 Uddannelsen 
I 1875 i en alder af 12 år, brugte Henry det meste af sin fritid i et lille metalværksted, som han selv havde indrettet. Han byggede sin første dampmaskine som 15 årig. I 1879 flyttede han hjemmefra til Detroit, hvor han havde fået lærerplads som maskinist. Han vendte dog tit tilbage til gården for at hjælpe til.

Henry Ford arbejdede som lærling i tre år og vendte derefter tilbage til Dearborn. De næste par år delte Henry sin tid mellem at betjene og reparere dampmaskiner - og for en tid arbejdede han på en Detroit fabrik samtidig med, at han reparerede og vedligeholdte sin fars maskiner. I 1888 giftede Henry sig med Clara Bryant, og forsørgede nu sin familie ved at lede et savværk.

I 1891 blev Henry ansat som ingeniør i Edison Illuminating Company i Detroit. To år senere blev han chefingeniør, og den gode løn samt mere fritid, der fulgte med stillingen, gjorde Henry i stand til at eksperimentere med forbrændingsmotoren. 
  
Quadricycle 
Den første Ford motor spruttede sin vej ind i historien på et træbord i køkkenet i Ford familiens hjem, Bagley Avenue 58. Efter det vellykkede forsøg byggede han en motor, som blev sat på en ramme med fire cykelhjul - og dermed var Henrys første selvkørende køretøj, "Quardricycle en realitet. Året var 1896 og den første Ford "bil" havde set dagens lys. 
  
Sin egen herre 
I 1899 tog Henry sin afsked fra Edison og dannede the Detroit Automobile Company. Et år senere gik selskabet fallit. I mellemtiden havde Henry designet og bygget indtil flere racervogne - og en af dem kørte han til sejr i det berømte væddeløb i 1901, hvor han blandt andre besejrede den amerikanske champion, Alexander Winton. 
 
Ford Motor Company 
Ford Motor Company blev stiftet i 1903. Henry Ford ejede 25,5 % af aktierne og fungerede som vice-president og chef-ingeniør. Der blev kun produceret et par biler om dagen på Ford fabrikken i Mack Avenue i Detroit. Grupper af to og tre mænd arbejdede på hver sin bil med komponenter, som de bestilte hos andre firmaer. Selskabets første bil blev solgt den 23. juli 1903. Henry blev øverste chef og kontrollerende ejer af firmaet i 1906.

Henry Ford realiserede sin drøm om at producere en billig, pålidelig og effektiv automobil med introduktionen af Model T i 1908. Denne bil blev starten på en ny æra i persontransport. Den var nem at betjene, nem at vedligeholde og kørte godt selv på dårlige veje - og den blev straks en succes. 
  
En ny generation 
I 1919 købte Henry og hans søn Edsel alle mindretalsaktionærerne ud af selskabet for 105.568.858 $ og blev dermed eneejere af Ford Motor Company. Edsel afløste sin far som øverste chef samme år og blev på posten indtil sin alt for tidlige død i 1943. Henry Ford vendte derefter tilbage som øverste chef for firmaet.
  
Pensionering 
I September 1945 går Henry Ford af som øverste chef for Ford Motor Company - for anden gang - og efterfølges af sin sønnesøn, Henry Ford II. I maj 1946 bliver Henry hædret ved "The American Automotive Golden Jubilee" for hans store indsats for bilindustrien. Senere samme år giver "The American Petroleum Institute" sin første årlige guldmedalje til Henry Ford for hans uvurderlige bidrag til velstanden blandt menneskeheden. 

Slutningen på en æra 
Henry Ford døde i sit hjem, Fairlane i Dearborn, den 7. april, 1947 kl. 23.40. Han blev 83 år. Da han døde havde en nylig oversvømmelse af den lokale Rouge flod forårsaget en strømafbrydelse. Petroleumslamper og stearinlys blev opsat i byen for at skabe den samme stemning, som ved hans fødsel 83 år tidligere.
  
Ford ovalen
Ford ovalen er et af verdens mest kendte varemærker og har været brugt i mere end 50 år. Den håndtegnede Ford oval går helt tilbage til begyndelsen af Ford fabrikken, da Henry Ford's ingeniør assistent tegnede en stiliseret version af ordene "Ford Motor Company". 
 
1903 - Typografi og logo 
Typografien - eller den særlige Ford skrift - blev første gang brugt i firmaets kommunikation i 1903. Den første Ford, Model A, fik dog samme år et særligt logo med svungne art nouveau linier, som var meget moderne på det tidspunkt.
  
1906 - Skriften får vinger 
I 1906 blev der udviklet en mere avanceret skrifttype med det lange "F" og "D" bogstaver senere kendt som "skriften med vinger". Dette logo blev brugt på alle Ford biler helt op til 1910, hvor bogstaverne blev ændret til den form, som vi kender i dag. Ford skriften blev patenteret i 1909 hos United States Patent Office.
  
1907 - Den første oval 
Den første Ford oval blev første gang brugt i 1907 af den engelske agent - Perry, Thornton og Schreiber, som var forløberen til det originale Ford Motor Company Limited i Storbritannien. Deres oval skulle symbolisere, at Ford var "mærket for pålidelighed og god økonomi". 
  
1911 - Den endelige oval 
Ved at kombinere skrifttypen og ovalen, skabte Ford det endelige logo i 1911. Det blev primært brugt som kendetegn for Ford forhandlerne i England. For Ford bilerne og selskabets kommunikation brugte stadig kun den særlige Ford skrift - uden ovalen - helt op til 1920erne.
  
1912 - Den universelle bil 
For en kort stund, gik Ford helt væk fra ovalen og brugte et triangel design med vinger på bilerne. Det var oprindeligt designet til at symbolisere fart, lethed, elegance og stabilitet - og logoet blev produceret i farven orange eller mørkeblå og bar ordene "The Universal Car". Henry Ford kunne ikke lide designet og det blev hurtigt udskiftet.
  
1927 - Ford ovalen på bilerne 
Den nye Model A i 1927 var den første Ford bil, som fik  Ford ovalen på køleren. Med den kendte dybe kongeblå baggrund, som vi kender i dag, blev logoet brugt på de fleste biler indtil slutningen af 1950-erne. Selvom logoet stadig blev brugt på virksomhedens kommunikation, blev Ford ovalen ikke sat på Ford biler igen før midt i 1970-erne.
  
Den blå oval i dag 
Siden 1976 er den blå og sølvfarvede Ford oval blevet sat på alle Ford biler for at skabe et let genkendeligt og vedvarende kvalitetsbudskab for alle selskabets fabrikker, forhandlinger og produkter jorden rundt.  
  
Nyt design 
I anledning af vores 100-års fødselsdag, har Ford ovalen gennemgået et re-design i 2003. 
 
Udviklingen af masseproduktion
Henry Ford udviklede det første samlebånd i 1913 og revolutionerede dermed fremstillingsprocessen for Ford T modellen. Samlebåndet på den første Ford fabrik i Highland Park, Michigan, USA, blev inspiration for alle andre fabrikker i verden, som ville indføre masseproduktion.
 
Hvorfor samlebåndet? 
Det var Henry's drøm at producere det største antal biler, med det enkleste design til den laveste pris. På den tid var det at eje en bil forbeholdt de privilegerede få. Henry Fords store mål var at "sætte verden på hjul" og at producere en bil, som alle havde råd til. 
  
Tidlige Ford teknikker 
I starten byggede Ford biler ligesom alle andre. En ad gangen, ligesom man bygger huse. Bilen stod på jorden under hele fremstillingsprocessen, mens mekanikere og deres hjælpere hentede dele og vendte tilbage til bilen for at samle den fra chassiset (rammen) og opefter. Senere blev bilerne samlet på bænke, der kunne flyttes fra et team af arbejdere til et andet. Det øgede farten på fremstillingen af en bil, men Ford behøvede stadig uddannet arbejdskraft for at få samlet den "håndbyggede" bil. Så produktionen kørte stadig i et lavt gear og prisen var forholdsvis høj for at få dækket produktionsomkostningerne.

Det første skridt hen imod automatisering kom, da Henry og hans ingeniører udviklede maskiner, som kunne lave store mængder af delene en bil bestå af. De udtænkte også metoder til at samle delene til biler, ligeså hurtigt som delene blev produceret.
  
Eksperimentet 
For at nå sit mål med at masseproducere biler, behøvede Henry Ford stadig at øge produktiviteten. Derfor blev arbejderne på Detroit fabrikken i Michigan, USA, placeret på udpegede steder, og et langt reb blev gjort fast til bilens chassis. Så blev rebet og bilen trukket fra den ene gruppe af arbejdere til den anden indtil bilen var bygget færdig.
  
Resultatet tager form 
Henry Ford byggede sin "linie" på basale principper fra tidlige produktions pionerer som Elihu Root. Han udviklede en samlebånds proces for Samuel Colt (Colt våben) ved at dele produktionen op i mindre bidder og gøre den mere effektiv. Som hans eksperiment skred frem og processen blev forfinet kom masseproduktionen tættere på.

For at blive mindre afhængig af faglært arbejdskraft, brugte Henry udskiftelige dele, som let kunne sættes sammen af ufaglærte arbejdere. Eksperimentet fortsatte med slisker og samlebånd. Selv placeringen af mændene og deres værktøj blev nøje studeret for at sikre, at produktionslinien løb så effektivt som muligt.
  
Lad os komme i gang! 
I hver afdeling blev fremstillingsprocessen skilt ad og delt op i de mindst mulige elementer. Og produktionshastigheden steg - nogle gange med fire gange den tidligere hastighed! Disse del-samlebånd blev sat op overalt indtil, som Henry Ford sagde det, "alt i fabrikken bevægede sig".

  
Det endelige, bevægelige samlebånd 
Det sidste og ultimative skridt var at skabe det kørende samlebånd. Man startede med en enkel ramme, som kørte af sted på båndet, forbi hver eneste arbejdsstation indtil en færdig bil i sidste ende selv kunne køre ud af fabrikken. "Fødelinierne" langs samlebåndet var synkroniseret til at levere de rigtige dele på det rigtige tidspunkt. 
  
Belønningen 
Kombinationen af akuratesse, kontinuitest og hastighed introducerede begrabet masseproduktion for resten af verden. På Highland Park når Model T produktionen en rekord med en komplet bil der forlader samlebåndet hvert 10 sekund her arbejdsdag. Ford kunne nedsætte priserne, fordoble lønningerne, producere et overlegent produkt og stadig tjene penge.

På dette tidspunkt blev der produceret to millioner Model T om året som blev solgt for kun $260.

Produktionen af Model T startede en revolution. Lønforhøjelserne startede en social revolution og introduktionen af samlebåndet startede en industriel revolution.
 
Ford kommer til Norden
Den første Ford kom til Norden i 1904 importeret privat af den visionære norskfødte Generalkonsul, EC Gjestvang, i Stockholm. Han solgte hurtigt bilen videre til en direktør Kurt Becker for 4.500 kr. Det svarede i 1904 til flere almindelige årslønninger. Gjerstvang så fra start mulighederne i Ford og importerede fra 1908 til 1922 hele 14.000 Ford T til Norden.
 

Ford i Danmark 
I 1919 etablerede Ford Motor Company en samlefabrik på Nørrebro i København. Her blev Nordeuropas Ford T'er samlet og sendt videre til de utålmodigt ventende markeder i Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Polen. En af de mange bemærkelsesværdige ting ved Ford T var bl.a. at prisen faldt dramatisk over tiden. Takket være Henry Fords indførelse af samlebåndet i produktionen faldt en Ford T fra 5.400 kr. i 1909 til 3.500 kr. i 1914, hvilket jo betød, at endnu flere fik råd til at købe bil - også i Norden.

Allerede i 1924 var fabrikken i København blevet for lille, og Ford Motor Company flyttede til Europas mest moderne fabrik i Sydhavnen. I alt blev der produceret 325.482 Ford biler i Danmark i perioden fra 1919-1965.


www.ford.dk - søg efter brugte og nye Ford til salg

kode
Husk
LOG IND
Glemt koden?
Ny bruger?


annonce


annonce


 

4556 online Copyright © 2002-2022 autoteket • info@autoteket.dk annoncør-info