Suzuki fabrikken.
Suzuki koncernens japanske hovedsæde, Suzuki Motor Corporation, er beliggende i byen Hamamatsu syd for Tokyo. Herfra styres Suzuki’s verdensomspændende aktiviteter, som blandt andet omfatter produktion af biler, motorcykler, bådmotorer, typehuse og el-drevne rullestole.
Bilproduktionen er på ca. 1,8 millioner pr. år og foregår på fabrikker i 20 lande, og Suzuki bilerne sælges i 193 lande. Den samlede bilproduktion har nu rundet 30 millioner.
Selskabet blev grundlagt i 1909 af Michio Suzuki. I 1955 rullede den første bil af samlebåndet og i 1970 den første 4-hjulstrækker. Siden da er der sket utroligt meget. Suzuki er i dag en af verdens største producenter af mindre biltyper og har derfor opnået en stor ekspertise, som mange andre bilfabrikker misunder dem. Blandt andet leverer Suzuki i dag biler til General Motors, Nissan og Mazda.
I Japan har Suzuki lige siden 1973 indtaget førstepladsen på salgslisterne over mini-biler. Og Wagon R har sågar kunne pynte sig med titlen ”mest solgte bil på det japanske marked” i 1995-2001.
Suzuki i Danmark.
Suzuki Bilimport Danmark er et privatejet dansk selskab, som står for importen af Suzuki biler til Danmark. Siden starten i 1996 er det gået rigtig stærkt, og Suzuki er et af de mest fremgangsrige bilmærker i nyere tid. I dag kører der mere end 35.000 Suzuki’er rundt på de danske veje, og Suzuki er nu det 2. største japanske bilmærke i Danmark.
Multi-bilen Wagon R, som tog danskerne med storm ved introduktionen i 1998, er en af årsagerne til succesen. Men også firehjulstrækkeren Grand Vitara har sat sig tungt på 4x4 markedet.
Faktisk har den de sidste fire år været Danmarks suverænt mest solgte 4x4.
Faktisk har den de sidste fire år været Danmarks suverænt mest solgte 4x4.
Med hele 77 autoriserede forhandlere har Suzuki et af de største og bedst dækkende forhandlernet, hvilket sikrer kunderne nem adgang til både salg og værkstedsservice. Helt i tråd med vor målsætning om at være tættere på kunderne.