• Den helt nye KIA Pi­canto, Rio og Optima fik til­delt ISO 14 040-status (LCA)
• Model­ler, der er certi­fice­ret for deres lave miljø­belast­ning i hele deres leve­tid
• Effek­tive moto­rer og effek­tive produk­tions­meto­der bi­drager til suc­cesen
• De nye model­ler gør Spor­tage SUV'en og KIA fabrik­ken i Zilina sel­skab som mod­tagere af aner­kendel­sen fra TÜV, som er en uafhæn­gig organi­sation

KIA Motors Corporation er blevet tildelt tre miljøcertifikater af TÜV Nord, som er en uafhængig, teknisk undersøgelsesorganisation, og det sker som anerkendelse af de tre nyeste modellers stærke miljøprofil.

Det lave niveau af udstødningsemissioner fra den nye KIA Picanto, Rio og Optima og de avancerede produktionsprocesser i forbindelse med produktionen af bilerne har resulteret i, at alle tre modeller er blevet certificeret i henhold til ISO 140 40 livscyklusvurderingen (LCA).

Under livscyklusvurderingen undersøges miljøbelastningen fra bilen og hele produktionsprocessen i hele bilens livstid, og der tages hensyn til faktorer som materialevalg, motoremissioner og genbrug.

Benny Oeyen, som er Vice President for Marketing and Product Planning, udtalte: “KIA modellerne fortsætter med at modtage anerkendelse fra en lang række uafhængige industriorganisationer over hele verden – en anerkendelse af kvaliteten og effektiviteten i produktionsmetoderne, det højeste niveau af sikkerhed og bilernes iøjnefaldende design.

“KIA arbejder målrettet på at minimere deres bilers miljøbelastning, og denne seneste anerkendelse følger lignende anerkendelser for den iøjnefaldende nye Sportage og for den topmoderne fabrik i Zilina”, afslutter Oeyen.

Alle de tre KIA modeller, der modtog anerkendelsen i denne måned, har konkurrencedygtige driftsomkostninger og – hvad angår den helt nye Rio hatchback i B-segmentet – de laveste CO2-emissioner (kun 85 g/km) blandt de biler, der i øjeblikket sælges i Europa.

KIAs fabrik i Zilina blev i 2008 certificeret som miljøvenlig fabrik og modtog det internationale ISO 14 001-certifikat for miljøstyring.  Fabrikken anvender topmoderne teknologi for at sikre, at produktionen og affaldshåndteringen påvirker miljøet minimalt.  Den kompakte SUV KIA Sportage, der produceres i Zilina og i Korea, blev også tildelt LCA-status af TÜV Nord i 2010.