• KIA offent­liggør de første offi­cielle bille­der af den modne og velfor­mede nye model
• Den næste gene­ration af Pi­canto til­bydes i to karros­seri­former og med fire helt nye moto­rer
• Produk­tions­model­len afslø­res på bilud­stil­lingen i Geneve i 2011

KIA Motors Corpo­ration har offent­lig­gjort de første offici­elle bille­der af næste gene­ration af by­bilen Pi­canto – nu med et mere dris­tigt, modent og selv­sik­kert udse­ende.

Både design og konstruktion er helt nye, og den nye model er vokset i længden, lige som akselafstanden er blevet længere, og nu skal den nydefinere sin position som en af de mest konkurrencedygtige biler i segmentet.

KIAs chefdesigner Peter Schreyer udtalte følgende: "Set i profil har den nye Picanto en markant udformning og en meget iøjnefaldende, stigende linje.  Resultatet er en inddeling i lys og skygge, og det bryder højden, så bilen får en mere selvsikker fremtoning".

Mens den nuværende Picanto kun fås med fem døre, vil den næste generation globalt set blive tilbudt som 5-dørs, og desuden vil en mere sportslig 3-dørs-version også kunne fås i Europa.

Den nye Picanto får fire helt nye motorer med en slagvolumen på enten 1,0 eller 1,2 l, og alle motorer bliver førende i klassen, hvad angår CO2 -emission. Foruden benzinmotorer vil der i nogle lande kunne fås autogas- og flex fuel-versioner.

Den næste generation af Picanto bliver officielt præsenteret i marts 2011 i forbindelse med den internationale biludstilling i Geneve.