Peugeot-løven hvæsser klørene: Ny designlinje og nyt logo fra Peugeot.
Med afsæt i sin 200 år lange historie lancerer Peugeot nu sin strategi for fremtiden. En ny designlinje, et nyt stilrent logo og en ny signatur understreger, at Peugeot ikke blot har taget hul på et nyt årti, men har taget et markant skridt ind i fremtiden.
Peugeots nye strategi og hele 14 nye modellanceringer de kommende to år er midlet til at nå følgende mål inden 2015:
• Rykke tre pladser op på verdensranglisten
• Etablere Peugeot som benchmark for moderne design
• Fortsat være et skridt foran, når det gælder services
Peugeots DNA har i 200 år været en unik kombination af passion og jagten på det perfekte uanset, om det gælder peberkværne, cykler, scootere eller biler. Peugeots mål er at sikre, at passionen altid vil være et essentielt element i køreoplevelsen: En Peugeot vil aldrig kun være funktionel.
Peugeots produktoffensiv
For Peugeot er fremtidens bilisme lig med tre udfordringer: At understrege de gener, som gør Peugeot unik, at søge og udvikle svar på de miljø- og klimamæssige udfordringer og udvikle nye former for mobilitet.
Peugeot investerer i udvikling af førende teknologi. I 2010 lanceres elektriske køretøjer som den lille bybil iOn og scooteren E-Vivacity, HDi dieselhybriden 3008 HYbrid4 kommer på markedet i 2011 sammen med e-HDi (micro-hybrid) på hele dieselmodelprogrammet og i 2012 præsenteres en plug-in version af hybrid teknologien.
Peugeot satser på at erobre nye målgrupper, og derfor investeres der fortsat i Crossover, SUV og MPV segmenterne og i udviklingen af særlige versioner til de internationale markeder som Kina, Mellemøsten og Latinamerika.
Peugeot sprudler af kreativitet og tager ansvar for den fremtidige mobilitet ved at bryde de traditionelle grænser for bildesign.
Peugeots svar på fremtidens transportmiddel henter inspiration fra konceptbilen BB1 – der hverken er bil eller scooter, men et 2,5 meter langt 100 % elektrisk køretøj med 4 pladser.