Volkswagen Nutzfahrzeuge kan lancere sin første pick-up i anden halvdel af 2010 - i alle tilfælde på det store tyske marked. Modellen har fået navnet Amarok - det er inuit for "Ulv" eller på tysk "Wolf." Og så er kæden sluttet, for Volkswagenwerk ligger som bekendt i Wolfsburg.
Men man skal til Hannover for at finde produktionsbåndet for den nye, spændende Amarok.
Modellen er på 5,25 m i længden og man planlægger at den lanceres som dobbeltkabine, mens man skal vente til 2011 for at kunne erhverve sig Single Cab.
Ladet måler 2,52 m2, når vi taler dobbeltkabinen - plads nok til en europalle og en nyttelast på 1,15 t og med indvendig plads til 4 passagerer plus fører, lyder det fra Hannover.
Motormæssigt er modellen forsynet med en dieselmotor på 4 cylindre og Common Rail indsprøjtningssystem - enten som en 2.0 liters Bi-Turbo på 163 hk og et max. drejningsmoment på 400 Nm ved 1.500 omdr. - eller den noget mindre variant på 122 hk og et maksimalt drejningsmoment på 340 Nm ved 2.000 omdrejninger.
Forbruget ligger på 13,2 km/l svarende til en CO2-værdi på 199 g/km, mens den store motors tal er tilsvarende 12,8 km/l og 206 g/km. Det giver en aktionsradius på mere end 1.000 km, så det er ikke på tankstationen man spiller tiden.
Den råseje model anvender baghjulstræk og leveres med enten valgfri eller permanent 4-hjulstræk. Seriemæssig finder du ASR, EDS og ABS samt en OffRoad-fukntion.
Og kører du under 30 km/t tilknyttes en "bjergassistent" til ABS-funktionen, men denne funktion er efter ønske.
Præcist hvornår "Ulven" ankommer til de tyske forhandlere og til hvilken pris vides endnu ikke.
annonce - klik på logo
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.