Forleden blev årets håndboldspillere kåret i forbindelse med ”Sport 2008” i Herning. Bag kåringen står Håndbold Spiller Foreningen i Danmark i tæt samarbejde med KIA Import Danmark A/S. De to udvalgte, en kvindelig og en mandlig håndboldspiller, blev hhv. Bojana Popovic fra Viborg HK og Mikkel Hansen, FC Barcelona.
Det er andet år i træk, at den danske importør af KIA biler er sponsor for håndboldsportens vigtigste danske kåringer – som i øvrigt senere på året følges op af yderligere håndboldkåringer af ”årets mandlige 1. divisionsspiller”, ”årets mandlige talent” samt ”årets mandlige ”Allstar” hold”. Årsagen er, ikke alene at KIA ønsker, at bakke op omkring håndboldsporten i Danmark, men også at virksomheden ønsker at bruge sportens betydningsfulde værdier.
” I sportens verden oplever man, at professionalisme går hånd i hånd med centrale egenskaber og værdier som mod, dynamik og troværdighed. KIA er en yderst målbevidst og professionel bilvirksomhed, både internationalt og i Danmark. Og vi sætter så at sige lighedstegn mellem de fundamentale egenskaber i sportsverdenen og de fundamentale egenskaber hos KIA, genspejlet i såvel vores organisation som de produkter, vores kunder køber,” fortæller Mogens Lyngsø, Direktør for KIA Import Danmark A/S. ”
KIA oplevede i 2008 det bedste år nogensinde. Trods finanskrise, økonomisk tilbageholdenhed osv. blev KIAs markedsandel den bedste i mærkets historie.
”Det tilskriver vi ikke alene vores produkters attraktive priser og fine egenskaber, men også den troværdighed og det mod organisationen bag produkterne udstråler, ved at give flere af produkterne den unikke garanti på 7 år. Dermed hænger tingene rigtig godt sammen,” siger Mogens Lyngsø, som tilføjer: ”Det var for os indlysende, at fortsætte samarbejdet med Håndbold Spiller Foreningen. Det er helt i tråd med KIA’s internationale strategi, der blandt andet indbefatter sponsorater af UEFA (EM i fodbold), Australien Open (Tennis), FIFA (VM i fodbold), og singlesponsorat af verdens bedste tennisspiller, Rafael Nadal.”
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.