En ny test af Hyundai i30 gav bilen en ekstra sikkerhedsstjerne. Bilen har dog stadig sikkerhedsproblemer i forhold til førerens underben.
Hyundai i30 5-dørs hatchback bør falde op til 3.600 kr. i pris. Efter en ny Euro NCAP test har denne model nemlig opnået et femstjernet resultat, og dermed har køberne ret til et fradrag i registreringsafgiften svarende til maks. 3.600 kr. Hvornår den femstjernede udgave faktisk er i Danmark, kan Hyundai-importøren dog ikke sige. Reglen er, at en Euro NCAP-testet bil skal være på markedet, når resultatet offentliggøres, men som regel står der de tidligere modeller ude hos forhandlerne.
”Overvejer man at købe en Hyundai i30, bør man sikre sig, at det er en af de nye modeller, som har opnået fem Euro NCAP-stjerner. Ellers vil man ikke få nedslag i registreringsafgiften, når man køber bilen”, siger Leif Nielsen, FDMs repræsentant i Euro NCAP samarbejdet.
Euro NCAP-testen gælder principielt kun for den testede modelvariant, så først når Hyundai kan bevise overfor Færdselsstyrelsen, at stationcarmodellen fra et bestemt produktionsnummer har fået samme sikkerhedsmæssige ændringer som hatchback'en, kan der i Danmark blive tale om at acceptere de fem stjerner som også gældende for den med nedslag i registreringsafgiften til følge.
annonce - klik på logo
ÅRETS GAVEIDÉ:
En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrelsesforholdet 1:12.
Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præmie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.
Som køber er det nemt at aflæse det 17-cifrede produktionsnummer (VIN-nummer). På Hyundai i30 er det brændt ind forneden til højre i frontruden. De sidste seks cifre i produktkoden skal være højere end i det VIN-nr., de gælder fra: KMHDB51CP8U099448. Resten er produktoplysninger.
Da i30 kom på markedet sidste år blev testresultatet kun fire stjerner, hvilket Hyundai var kede af, da nærmeste konkurrent, søstermodellen Kia Ceed, fik fem stjerner. Hyundai i30 blev dumpet på mulighed for benskader, bl.a. fra ikke eftergivende strukturer i instrumentpanelet.
”I den nye test, som Hyundai har fået lov at få foretage for egen regning, er beskyttelsen af førerens knæ og lårben blevet forbedret. Men området omkring instrumentpanelet er stadig ikke i orden. Ratstamme og tændingslås udgør stadig en risiko for førerens underben, så snart vedkommende har en anden størrelse end testdukken eller ikke sidder på samme måde”, siger Leif Nielsen.
Kabinen forblev stabil, hvilket den også gjorde ved første test. Som tidligere er fodgængertesten hård ved en voksens hoved, der måtte ramme fronthjelmen bagtil, mens barnesikkerheden stadig kritiseres for manglende information om faren ved at placere et barn i en bagudvendt barnestol på forsædet uden først at have frakoblet airbaggen. Denne gang blev børnekarakteren lidt bedre end sidst. Ikke fordi bilens konstruktion er ændret, men bl.a. er informationer omkring barnestole forbedret i instruktionsbogen, hvilket sammen med nogle få point ekstra i testværdierne flyttede grænseværdierne om på den rigtige side af fire stjerner.