Audi i Ingolstadt har for første gang belønnet flere af deres forhandlere med en marketingpris.
I følge en meddelelse fra Audi kan 10 af deres bedste Audi-forhandlere i Tyskland indkassere en check på 10.000 euro for deres indsats i markedsføringen af Audi A3 Cabriolet og den nye A4 Avant.
Der er tale om Audi Zentrum Oldenburg, Audi Zentrum Hannover, Audi Zentrum Essen, Auto Thomas (Bonn), Autohaus Illig i Stuttgart, Audi Zentrum Kassel, Audi Zentrum Augsburg, Audi Zentrum Nürnburg-Pillenstein, Audi Zentrum Chemnitz samt Autohaus Pirna.
Under mottoet "Marketing skaber markedssucces" har man siden begyndelsen af juni i år slået ekstra på tromme for nævnte modeller i ni forkellige tyske byer.
Og hele projektet på Audis tyske hjemmebane omfattede brug af professionelle værktøjer for en effektiv markedsføring inkl. aktiviteter for den nye Audi Q5.
Et af hjælpeværktøjerne har været det nye IT-basserede kundedialogprogram (KDP), der gør betjeningen af kunden og kommende kunder meget individuel samtidig med at tilbud til kunden gøres nemmere at håndtere.
Der deltog i alt 513 forhandlere, hvoraf de 10 altså udmærkede sig til en monitær belønning.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.