2008 Cadillac Escalade Hybrid.
Cadillac har afsløret GMs første store hybrid SUV - Cadillac Escalade Hybrid, der lanceres i løbet af sommeren 2008.
Cadillac afslører i en pressemeddelelse, at Escalade Hybrid er den første store SUV-model, der anvender hybridteknologien - en hybridteknologi, der er udviklet i tæt samarbejde mellem GM, Daimler, Chrysler og BMW.
GM anslår, at teknikken i den nye hybrid er så driftsøkonomisk, at den ved bykørsel leverer mere end 50 % bedre økonomi end en almindelig model. Også Dodge Durango vil kunne leveres med samme hybridteknologi.
Escalade Hybrid er baseret på standardmodellen af Escalade - vel at mærke med den helt almindelige akselafstand. Den fås enten som baghjulstrukken eller med 4-hjulstræk. Og på det indvendige instrumentpanel er det muligt via navigationssystemet med touch-screen at overvåge hybrid-systemets status.
Ved lav hastighed anvender hybridssystemet batteriet alene, mens den 6.0 liters V-8 kobles på, når hastigheden øges. Det store 300-volts batteri oplades bl.a. når man anvender bremserne. Et helt nyt udstødningssystem og et elektrisk drevet airconditionanlæg såvel som power-steering følger med den nye hybrid.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.