Det globale salg af Lexus GS-serien har passeret 100.000 enheder til dato, og salget blev yderligere styrket i 2006 med lanceringen af GS 450h med Lexus Hybrid Drive-teknologi. GS 450h tegner sig i dag for over 40 % af det samlede europæiske salg af GS-serien.
Lexus GS 460
GS 430 bliver nu erstattet af GS 460 med en ny 4,6 liters V8 motor med 347 hestekræfter med bedre præstationer og bedre brændstoføkonomi. Den nye motor har 23 % flere kræfter end forgængeren, accelererer fra 0-100 km/t. på blot 5,8 sekunder og formår samtidig at reducere CO2-udslippet med 11 g/km til 258 g/km.
Ved bl.a. at udnytte fordelene ved både direkte- og indirekte indsprøjtning opnår den super avancerede D-4S V8 motor et væsentligt bedre momentforløb, en bedre brændstoføkonomi og deraf mindre udledning af skadelige stoffer.
Den nye GS 460 har en 8-trins automatgearkasse, der gør det muligt til fulde at udnytte motorens ressourcer. Et nyt hydraulisk kontrolsystem gør gearskiftet ekstra hurtigt, og skiftet mellem de enkelte gear foregår stort set uden, det kan mærkes i kabinen, og uden lyd eller vibrationer, hvilket gør den nye gearkasse til den mest komfortable og lydsvage, Lexus til dato har udviklet.
Bilens luftaffjedrede undervogn tilpasser sig automatisk vejens beskaffenhed og kontrollerer karrosseribevægelserne. Sensorer overvåger bl.a. bilens hastighed, styrevinkel, side-acceleration og karrosserihøjden for og bag, og indretter affjedringskomforten på basis af de indsamlede data.
GS 300
Med nyt 17”- og 18” hjuldesign kommer GS 300 nu med Active Variable Suspension (AVS) som standard. AVS giver føreren mulighed for at justere bilens affjedringskarakteristik og dermed opnå forbedret køreegenskaber afhæng af køremønster og vejforhold. AVS justerer affjedringen på alle fire hjul uafhængigt af hinanden.
GS 300 har Lexus’ mest avancerede stabilitetskontrolsystem, Vehicle Dynamics Integrated Management-system (VDIM). Systemet forbedrer bilens kontakt med underlaget og kontrollerer enhver form for udskridning. Via data fra bilens Anti-Lock Brakes (ABS), Electronic Brakeforce Distribution (EBD), Traction Control (TRC) og Vehicle Stability Control (VSC) aktive sikkerheds-systemer med Electronic Power Steering (EPS) hjælper systemet effektivt føreren med at korrigerer bilen i en kritisk situation.
Designet opdateres
GS-serien nyder godt af en række stilforandringer, og bl.a. udvendig ses et diskret nyt design på grill og forlygter, der er kommet blinklys i sidespejlene, en lavere bagkofanger, der giver forbedret aerodynamik samt en række nye spændende farver.
Alle hybrid-biler fra Lexus får i fremtiden et særligt logo med en blå baggrund samt lygter med blåt skær.
GS-serien er allerede til salg i Danmark til priser fra 840.582. Lexus forhandles i Danmark af Lexus Copenhagen, Banevingen 9, 2200 København N.